Frederik 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Titulær hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

Hertug Frederik til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (tysk: Friedrich, Herzog zu Schleswig-Holstein-Sonderburg-Glücksburg; født 23. august 1891, død 10. februar 1965), også kendt som Vilhelm Frederik af Slesvig-Holsten, var en tysk prins, der var titulær hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1934 til 1965.

Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Prinz Friedrich zu Holstein-Glücksburg.jpg
Arveprins Frederik i 1916
Hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Periode 21. januar 193410. februar 1965
Forgænger Frederik Ferdinand
Efterfølger Peter
Ægtefælle Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg (g. 1916)
Børn
Fulde navn tysk: Friedrich Wilhelm Christian Günther Albert Adolf Georg
Hus Huset Glücksborg
Far Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Mor Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg
Født 23. august 1891(1891-08-23)
Grønholt, Slesvig-Holsten, Tyske Kejserrige
Død 10. februar 1965 (73 år)
Coburg, Bayern, Vesttyskland
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1937

Han var søn af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg og prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg.

BiografiRediger

 
Arveprins Frederiks fødested, Grønholt Slot, fotograferet i 2010.

Prins Frederik blev født den 23. august 1891Grønholt Slot i Sydslesvig som femte barn og eneste søn af hertug Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg i hans ægteskab med prinsesse Caroline Mathilde af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Frederik Ferdinands far, Hertug Frederik var død i 1885, og Frederik var dermed arveprins fra fødslen.

Faderen mistede dog sin titel, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsatte brugen af hertugtitlen dog, også efter 1918. I 1931 blev faderen endvidere overhovede for det Oldenborgske hus og tronprætendent i Slesvig-Holsten, da den augustenborgske gren af fyrstehuset uddøde dette år.

Hertug Frederik Ferdinand døde den 21. januar 1934, hvorefter Frederik blev familieoverhovede.

Hertug Frederik døde som 73-årig den 10. februar 1965 i Coburg i Bayern. Han blev efterfulgt som familieoverhovede af sin ældste overlevende søn, Prins Peter.

Ægteskab og børnRediger

 
Prins Frederik og Prinsesse Marie Melita ved deres bryllup i 1916.

Prins Frederik giftede sig den 5. februar 1916 i Coburg med Prinsesse Marie Melita af Hohenlohe-Langenburg, der var datter af Fyrst Ernst 2. af Hohenlohe-Langenburg og dennes hustru Prinsesse Alexandra af Sachsen-Coburg og Gotha).

Frederik og Marie Melita fik fire børn:

  • Hans Albrecht (1917-1944), arveprins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg fra 1934 til 1944.
  • Vilhelm Alfred Ferdinand (1919-1926), prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
  • Frederik Ernst Peter (1922-1980), titulær hertug af Slesvig-Holsten fra 1965 til 1980.
  • Marie Alexandra (1927-2000), prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg

TitlerRediger

  • 1891 – 1931: Hans Højhed Arveprinsen af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
  • 1931 – 1934: Hans Højhed Arveprinsen af Slesvig-Holsten
  • 1934 – 1965: Hans Højhed Hertugen af Slesvig-Holsten

Eksterne henvisningerRediger

Foregående:
Frederik Ferdinand af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
18851934
Efterfølgende:
Peter af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg