Åbn hovedmenuen

Frederik Frans 4. af Mecklenburg-Schwerin

BiografiRediger

Fødsel og opvækstRediger

 
Frederik Frans med sin mor og to søstre, Alexandrine og Cecilie.

Hertug Frederik Frans af Mecklenburg-Schwerin blev født den 9. april 1882. Hans far var Storhertug Frederik Frans 3. af Mecklenburg-Schwerin og herskede over det store hertugdømme i Nordtyskland. Hans mor var den russisk-fødte Storfyrstinde Anastasia Mikhailovna af Rusland, som var barnebarn af kejser Nikolaj 1. af Rusland. Han blev født i Villa Belmonte i PalermoSicilien, hvor hans forældre tilbragte store dele af året, da Frederik Frans 3. gerne opholdt sig i Sydeuropa af helbredsmæssige grunde.

Frederik Frans havde to søste: Alexandrine, der i 1898 blev gift med den senere kong Christian 10. af Danmark, og Cecilie, der i 1906 blev gift med kronprins Wilhelm af Preussen.

RegeringstidRediger

 
Frederik Frans 4. som jæger i 1904.

Frederik Frans 3. døde pludseligt som 46-årig i 1897, hvorefter Frederik Frans efterfulgte sin far som storhertug. Eftersom han var mindreårig regeredes storhertugdømmet af hans farbror hertug Johan Albrecht som regent, indtil Frederik Frans blev myndig i 1901. Efter sin regeringstiltrædelse bestræbte han sig sammen med sine ministre på at reformere Mecklenburgs forfatning. Alle forslag strandede dog på modstand fra godsejerne og Mecklenburg-Strelitz.

Efter hans slægtning Storhertug Adolf Frederik 6. af Mecklenburg-Strelitz, den sidste regent i delhertugdømmet Mecklenburg-Strelitz, begik selvmord i 1918, forvaltede Frederik Frans som regent også denne del af Mecklenburg.

Da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918 umiddelbart før afslutningen af 1. verdenskrig, abdicerede han og gik i eksil i Danmark, hvor hans søster Alexandrine var dronning.

Senere livRediger

Ved Novemberrevolutionen var den mecklenburgske storhertugfamilie blevet frataget deres ejendomme. I 1919 fik Frederik Frans 4. imidlertid tilbageleveret jagtslottet Gelbensande og boede der til 1921. Derefter boede han indtil 1945 mest på Ludwigslust Slot, der ligesom den hertugelige Alexandrinen-Cottage i Heiligendamm var forblevet i hertugfamiliens ejendom. I 1945 flygtede familien, med undtagelse af Hertug Christian Ludvig, fra den fremrykkende Røde Hær til Flensborg, hvor familien tog ophold på Glücksborg Slot. Her blev Frederik Frans syg, delvist på grund af mangelfuld ernæring og lægelig behandling, og den planlagte vidererejse til Danmark måtte opgives.

Frederik Frans døde den 17. november 1945Glücksborg Slot nær Flensborg i Slesvig-Holsten. Da hans ældste søn havde giftet sig borgerligt, blev han efterfulgt som overhoved for Huset Mecklenburg af sin næstældste søn, Hertug Christian Ludvig.

Ægteskab og børnRediger

 
Storhertuginde Alexandra

Frederik Frans giftede sig den 7. juni 1904 i Gmunden i Østrig med Prinsesse Alexandra af Hannover (1882-1963), datter af Kronprins Ernst August af Hannover og Prinsesse Thyra af Danmark. De fik fem børn:

∞ 1941-1967 Karin Elisabeth von Schaper (1920-2012)
∞ 1954 med Prinsesse Barbara af Preussen (1920-1994)
∞ 1943 med Prins Frederik Ferdinand til Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg (1913-1989)

AnetavleRediger

Se ogsåRediger

Eksterne henvisningerRediger

Frederik Frans 4.
Huset Mecklenburg
Født: 9. april 1882, død: 17. november 1945
Kongelige og fyrstelige titler
Foregående:
Frederik Frans 3.
Storhertug af Mecklenburg-Schwerin
1897 – 1918
Efterfølgende:
Ingen
(Monarkiet afskaffet)
Titler i prætendens
Foregående:
Ingen
(Monarkiet afskaffet)
— TITULÆR —
Storhertug af Mecklenburg-Schwerin

1918 – 1945
Monarkiet afskaffet i 1918
Efterfølgende:
Frederik Frans
 Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.