Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Frederik Hendrik, fyrste af Oranien (29. januar 1584 i Delft14. marts 1647 i Haag) var statholder i republikken De syv Forenede Nederlande fra 1625 efter hans bror Morits af Oraniens død. Frederik Hendrik var den yngste søn af Vilhelm den Tavse. Han blev født omkring et halvt år, før hans far blev myrdet.

Frederik Henrik af Oranien
Frederik Hendrik by Michiel Jansz van Mierevelt.jpg
Embedsperiode
1625 – 1647
Foregående Morits af Nederlandene
Efterfulgt af Vilhelm den Tavse
Fyrste af Oranien
Embedsperiode
1625 – 1647
Foregående Morits af Oranien, halvbror
Efterfulgt af Vilhelm 2. af Oranien, Frederik Henriks søn
Statholder i Holland, Zeeland, Utrecht, Geldern og Overijssel
Personlige detaljer
Født 29. januar 1584(1584-01-29)
Delft, Forenede Nederlande
Død 14. marts 1647 (63 år)
Haag, Forenede Nederlande
Gravsted Den nye kirke i Delft
Ægtefælle(r) Amalia von Solms
Bopæl Nieuwe Kerk, Delft, Nederlandene
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Han var både en god general og en dygtig politiker på trods af sit tidlige nederlag til spanierne ved Breda.

Frederik Hendrik giftede sig i 1625 med Amalia von Solms; de fik ni børn. En søn og fire døtre blev voksne. Sønnen blev hans efterfølger som Vilhelm 2. af Oranien.

Indholdsfortegnelse

BiografiRediger

Tidlige livRediger

Frederik Hendrik blev født den 29. januar 1584 i Delft i De syv Forenede Nederlande. Han var det yngste barn af Vilhelm den Tavse og Louise de Coligny. Hans far Wilhelm var statholder i Holland, Zeeland, Utrecht, og Frisland. Hans mor var datter af huguenotlederen Gaspard de Coligny og hans fars fjerde kone. Han var således halvbror til sin forgænger Morits af Oranien, som døde i 1625.

Frederik Henrik blev født seks måneder før mordet på hans far den 10. Juli 1584. Drengen blev uddannet i våbenbrug af sin ældre bror Maurice, en af tidens dygtigste generaler. Morits truede med at legimatisere sine uægte børn, hvis Frederik Hendrik ikke giftede sig. Derfor giftede Frederik Hendrik sig med Amalia von Solms i 1625. Hans uægte søn med Margaretha Catharina Bruyns (1595–1625), Frederick Nassau de Zuylenstein, blev født i 1624. Denne søn var i syv år guvernør for den unge William III af England.

StatholderRediger

Ved Morits' død i 1625 arvede Frederik Hendrik ham og fulgte ham som statholder i de fem provinser Holland, Zeeland, Utrecht, Overijssel og Guelders og også på de vigtigste embeder som kaptajn og admiral-general over unionen (øverstbefalende for den nederlandske statshær og for den Nederlandske flåde).

Han blev en næsten lige så god general som sin bror og en langt mere kompetent statsmand og politiker. De 22 år, han stod i spidsen for regeringen i De Forenede Nederlande, var generelt guldalderen. Den var præget af store militære triumfer, verdensomspændende maritime og kommercielle udvidelser og fremragende kunst.

Hans vigtigste militære bedrifter var belejringen og erobringen af Grol i 1627, 's-Hertogenbosch i 1629, af Maastricht i 1632, Breda i 1637, af Sas van Gent i 1644 og af Hulst i 1645. Frederik Hendriks udenrigspolitik drejede sig for størstedelen om alliancen med Frankrig mod Spanien. Men han ofrede den franske alliance for at indgå separatfred med Spanien. Den gjorde, at De Forenede Nederlande opnåede alt, hvad de havde ønsket i 80 år.

Han byggede herregårdene Huis Honselaarsdijk, Huis ter Nieuwburg og Huis ten Bosch for sin kone – og renoverede Noordeinde Palace i Haag. Huis Honselaarsdijk og Huis ter Nieuwburg er i dag revet ned.[1]

DødRediger

Frederik Hendrik døde den 14. marts 1647 i Haag i De Forenede Nederlande. Han efterlod sig sin hustru, sønnen Vilhelm 2. af Oranien, fire døtre og den uægte søn, Frederick Nassau de Zuylenstein.

Frederik Hendrik blev begravet med pomp og pragt ved siden af sin far og bror i Delft. Traktaten i Munster sluttede den lange kamp mellem nederlændere og spaniere, men freden blev først underskrevet den 30. januar 1648 (den vestfalske fred), fordi hans død og sygdom forsinkede forhandlingerne. Frederik Hendriks militære erindringer udkom i 1743 Mémoires de Frédéric Henri (Amsterdam, 1743). Se Cambridge Mod. Hist. vol. iv. kapitel. 24.

Frederik Hendriks ligtog, Rijksmuseum, Amsterdam

BørnRediger

Frederik Hendrik og Amalia von Solms fik ni børn:

Portrætter af familienRediger

VåbenskjoldRediger

Fra før og efter at han blev fyrste af Oranien, statholder og kaptajn-general:

AnerRediger

KilderRediger

  1. ^ Poelhekke, J.J. (2008). "Hoofdstuk IX". Frederik Hendrik. Prins van Oranje. Een biografisch drieluik (Digitale Bibliotheek voor de Nederlandse Letteren). Hentet 2008-08-07.  (nederlandsk/hollandsk)
  2. ^ Rietstap, Johannes Baptist (2003). Armorial general. vol.2. Genealogical Publishing Co.. s. 297. ISBN 0806348119.  (engelsk)
  •   Denne artikel indeholder tekst fra en publikation som nu er offentlig ejendom: Chisholm, Hugh, red (1911). Encyclopædia Britannica (11. red.). Cambridge University Press. Cambridge University Press. (engelsk)

Eksterne henvisningerRediger

Foregående: Fyrste af Oranien
1625-1647
Efterfølgende:
Morits af Oranien Vilhelm 2. af Oranien
Foregående: Baron af Breda
1625-1647
Efterfølgende:
Morits af Oranien Vilhelm 2. af Oranien
Foregående: Statholder i Holland, Zeeland, Utrecht, Geldern og Overijssel
1625-1647
Efterfølgende:
Morits af Oranien Vilhelm 2. af Oranien
 Stub
Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
 
 Stub
Denne biografi om en nederlænder er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.