Åbn hovedmenuen

Frederik Marius Rasmussen Draiby (født 28. april 1877 i Kirke Helsinge, død 16. april 1966 i Aarhus) blev i 1919 ansat som den første stadsarkitekt i Aarhus.

Frederik Draiby
Frederik Draiby.jpg
Frederik Marius Rasmussen Draiby
Foto: M.A. Caprani
Personlig information
Født 28. april 1877Rediger på Wikidata
Død 16. april 1966 (88 år)Rediger på Wikidata
AarhusRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Beskæftigelse ArkitektRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Store Kapel, Vestre Kirkegård, Aarhus.

Frem til pensioneringen i 1943 prægede han byens udvikling, ikke blot ved godkendelse af facadetegninger for de bygninger, der skulle opføres i byen, men også ved egne værker. Badeanstalten i Spanien og Store Kapel på Vestre Kirkegård hører til hans fornemste værker.

BaggrundRediger

Draiby stammede fra Kirke Helsinge på Vestsjælland, hvor faderen var bygmester. Efter uddannelse som murer ved Teknisk Skole i København blev han i 1898 optaget på Kunstakademiets arkitektskole. Fra 1898 til 1900 arbejdede han hos arkitekten Vilhelm Dahlerup.

I 1901 rejste Draiby til Cape Town i Sydafrika. Her blev han ansat hos arkitekten Herbert Thomas Jones, og i 1903 blev han optaget i firmaet som partner. Året efter blev han leder af firmaets afdeling i Johannesburg. I 1905 blev Draiby i Taarbæk gift med en svenskfødt hotelejerdatter, og derefter afviklede han sine engagementer i Sydafrika. I 1907 var han tilbage i Danmark, hvor han fik ansættelse på stadsarkitektens kontor i København.

Draibys arkitektur i AarhusRediger

Frederik M. Draiby blev hentet til det nyoprettede stadsarkitektembede i Aarhus, som han tiltrådte 1. oktober 1919. Sammen med Udvalget for Byens Udvidelse og Bebyggelse udførte han et stort arbejde for at skabe en vis ensartethed i gadebilledet. Det gjaldt f.eks. i Stadion Allé-kvarteret på Frederiksbjerg.

Der blev dog også tid til selvstændige arbejder. Han var præget af Landsforeningens Bedre Byggeskiks enkle udtryksform. Det ses bl.a. i de smukke rækkehuse ved Poul Martin Møllers Vej (1925-27) og dobbelthusene ved Marienlund (1926). Den harmoniske karré ved Søndre Ringgade og Trepkasgade skyldes også Draiby.

Til Vestre Kirkegård, der blev indviet i 1927, tegnede Draiby med tydelig inspiration fra Grundtvigskirken i København det store kapel. Badeanstalten i Spanien, bygget 1930-31, er Draibys mest velkendte bygning i Aarhus. Her foldede han funktionalismen ud både i eksteriør og interiør.

Draibys påvirkning af AarhusRediger

 
Stadion Allé, set fra toppen af Sankt Lukas Kirken.

Oversigt over Draiby bygninger i Aarhus

Bygninger og kvarterer, som Draiby har haft indflydelse på restaurering som stadsarkitekt

Litteratur og kilderRediger