Åbn hovedmenuen
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Frederik Nannestad (21. oktober 1693 i Ejdsberg-11. august 1774) var en norsk biskop, Søn af Sognepræst Christopher Jensen N. (d. 10. Okt. 1707) og hans 3. Hustru, Karen Tønnesdatter Unrov, deponerede 1712 og fik Attestats 1715, fik Valkendorfs Kollegium, blev 1718 Magister, 1722 Regensprovst og omtales i denne Stilling som en Stræng og egennyttig Herre. Han havde Biskoppens vices ved Universitetet og var her den gamle Orthodoxis stive Forfægter. Ved Universitetet kunde han have faaet Stilling som Professor metaphysices, men afslog den, da han ikke vilde give Slip paa sine theologiske Studier. 1732 blev han Stiftsprovst i Aarhus, hvor han 6. Avg. 1733 blev gift med Martha Elisabeth Jensdatter Wissing (f. 10. April 1712, d. 1734, begr. 2. Nov.), Datter af Mølleejer Jens W. og Margrethe f, Meulengracht. Han havde stor Anseelse og var meget glad i Stedet, om end hans orthodoxe Iver indviklede ham i Strid navnlig om Pontoppidans Forklaring, som han endog fra Prædikestolen omtalte i skarpe Udtryk. Hans Biskop, Peder Hygom, glemte ham ikke i sine Indberetninger, men N.s Anseelse var saa stor, at man ikke kunde røre ham. 1742 fik han den theologiske Doktorgrad for en Afhandling om Mariadyrkelsen med Anledning af et gammelt Mariabillede i Ejdsberg Kirke. 1747 blev han Professor theologiæ extraordinarius og 11. Maj 1748 Biskop i Throndhjem. Det mærkeligste under hans Episkopat her var Oprettelsen af Seminarium Lapponicum, en Foranstaltning, der maatte blive til Velsignelse for Finnefolket, om den end paa Grund af forskjellige Omstændigheder næppe bar saa store Frugter, som man ventede. Det har sin store Betydning, at N. gik i sin Formand L. Harboes Fodspor og interesserede sig for, at Finnerne fik høre Evangeliet forkyndt i sit Modersmaal. Efter 10 Aars Virken i Throndhjem blev N. 1758 forflyttet til Christiania Bispestol. Her gjorde han sig strax bemærket ved at indkalde samtlige Kandidater og Studenter i Byen til Examen, og et Par Aar efter (1761) sammenkaldte han i Christianias Kirke et Visitatsmøde, der siden er bleven en fast kirkelig Skik. Den eneste Biskop, der er ordineret i Norge før 1814, J. C. Spidberg, fik sin Indvielse ved N. 1759. Da N. drog paa Alderen, fik han Stiftsprovst Otto Holmboe adjungeret, men da denne døde i. Okt. 1773, blev han 9. Dec. s. A. entlediget.

Frederik Nannestad

Nannestad.JPG

Personlig information
Født 21. oktober 1693Rediger på Wikidata
EidsbergRediger på Wikidata
Død 11. august 1774 (80 år)Rediger på Wikidata
ChristianiaRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Københavns UniversitetRediger på Wikidata
Beskæftigelse PræstRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.


Biskop N. er med Bergens Biskop O. Irgens et Afskedsord fra den gamle orthodoxe Tid. Hans store Lærdom bar ganske denne Tids Præg, og de Ting, han interesserede sig for, kjendte han til de yderste Enkeltheder. Dette ses af hans Skrifter, hvoraf det fremgaar, at Kirkehistorien var hans Hovedstudium, og at han i denne nøje havde mærket sig alt, hvad der hørte til den kirkelige Kultus. Han var under disse Studier bleven yderst polemisk over for Katholikker og reformerte, og hans Domme over disse faldt ikke mindre haarde end over Pietisterne. I Anledning af et Forslag om Salg af det beneficerede Gods leverede han et Indlæg, der med sin bidende Tone indeholder historiske Oplysninger af Interesse. Da det blev afgivet, var han ogsaa i Arbejde med et stort Værk: «Norvegia sacra qvadripartica», der skal have været udført paa Latin til 1757 og siden fortsat paa Norsk. Han indbød til Subskription paa det, men det kom aldrig ud, og Manuskriptet er forsvundet. Naar han i sin Ungdom (af Schwartzkopf) omtales som gjerrig, skaffede han sig siden et Ry for det modsatte. I Aarhus forærede han sit Hus til Bolig for sine Efterfølgere i Embedet, oprettede siden et Legat og gav tilbage de Stipendier, han havde nydt ved Universitetet. Overalt, hvor han kom, var han en meget anset Mand.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.