Åbn hovedmenuen

Frederik Thomsen (født 1993) er en dansk atlet medlem af Ballerup AK.

Frederik Thomsen deltog i højdespring ved European Youth Olympic Trials 2010 i Moskva, hvor han med 1,98 tangerede sin personlige rekord, et resultat som dog ikke rakte til en plads i finalen. Senere på året nåede han to meter for første gang ved et stævne i Greve, som i de to følgende uger blev forbedret til 2,02m på Världsungdomsspelen i Gøteborg og 2,03 på Öresundsspelen i Helsingborg. På de danske mesterskaber vandt han sølv da han tangerede sin personlige rekord 2,03m.

Ved Vintersprint 2012 i Marselisborghallen tangerede Frederik Thomsen med tiden 5,99s Hossein Asgaris danske juniorrekord på 50 meter fra 1999. Ved DM blev det til tre medaljer: Sølvmedaljer på 60 meter og i højdespring samt bronzemedalje i længdespring med nye personlige rekorder i alle tre discipliner. Ved DMU-inde ugen efter vandt han længdespring ved at besejre Andreas Trajkovski med et spring på 7,60 meter i sidste omgang. Det var ikke bare Trajkovskis første nederlag til en jævnaldrende dansker, men også en forbedring på 1 cm af Trajkovskis junior- såvel som U23-rekord. 7,60 meter er desuden 5 cm over kravet til sommerens Junior-VM 2012.

Frederik Thomsen var 23. juni 2012 involveret i to danske juniorrekorder i Mannheim. Først vandt han sit indledende heat på 100 meter i 10,57 sek. (+0,6) og tangerede dermed Benjamin Hechts 15 år gamle rekord. Han løb også sidsteturen for det danske 4 x 100 meter landshold, som kom i mål i 41,10, en forbedring på 0,62 sek. af den rekord, som blev sat ved Junior-NM 2011 på Østerbro Stadion. Med på holdet var desuden Andreas Trajkovski, Asger Gerrild, Emil Strøm.

Danske mesterskaberRediger

  • 2  Sølv 2012 60 meter-inde 6,83s
  • 2  Sølv 2012 Højdespring-inde 2,06m
  • 3  Bronze 2012 Længdespring-inde 7,36m
  • 2  Sølv 2011 60 meter-inde 6,91s
  • 2  Sølv 2011 Højdespring-inde 2,03m
  • 2  Sølv 2010 Højdespring

Eksterne henvisningerRediger


 Stub
Denne biografi om en dansk atletikudøver er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 Artiklen om Frederik Thomsen kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.