Frode Madsen (født 30. januar 1921, død 19. april 2008 i Varde)[1] var en dansk landinspektør og politiker, der var amtsborgmester i Ribe Amt fra 1972 til 1989, valgt for Venstre.

Frode Madsen indledte sin politiske karriere som byrådsmedlem i Varde i 1966, hvor han blev udvalgsformand og viceborgmester. Ved amtsrådsvalget i 1970 stillede han op i Ribe Amt og blev valgt ind. Allerede to år senere blev han amtsborgmester, idet han tog over efter partifællen Kaj Knudsen. Senere blev han medlem af bestyrelsen i Amtsrådsforeningen.[2]

Han var som amtsborgmester en af idémændene bag oprettelsen af Syddansk Universitet. Han var desuden medlem af en række udvalg under Europarådet gennem en årrække.[3]

Frode Madsen var ridder af Dannebrog.[1]

Referencer

redigér
  1. ^ a b "Dødsannoncer i Danmark". Frode Madsen. Hentet 29. juni 2024.
  2. ^ Amalie Tarp Borup (23. april 2008). "Tidligere politiker død". Vejle Amts Folkeblad. Hentet 29 juni 2024.{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
  3. ^ Bo Nielsen (21. april 2008). "Fhv. amtsborgmester Frode Madsen død". JydskeVestkysten. Hentet 29. juni 2024.