Fyrstendømmet Leiningen
Fyrstendømmet Leiningen (tysk: Fürstentum Leiningen) var et kortlivet suverænt fyrstendømme i det sydlige Tyskland, der eksisterede fra 1803 til 1806.[1] Dets område lå hovedsageligt i den nordlige del af den nuværende tyske delstat Baden-Württemberg mens en mindre del lå i den nuværende delstat Bayern. Den lille by Amorbach var fyrstendømmets hovedstad, og byens tidligere kloster var residens for fyrsten.
Fyrstendømmet Leiningen Fürstentum Leiningen (tysk) | |
|---|---|
| 1803–1806 | |
 Nationalvåben
| |
 Fyrstendømmet Leiningen | |
| Hovedstad | Amorbach |
| Regeringsform | Monarki |
| Historisk periode | 19. århundrede |
• Oprettet | 1803 |
| 1806 | |
• Nedlagt | 1918 |
Historie redigér
Oprettelse af fyrstendømmet Leiningen redigér
I 1779 blev greve Carl Friedrich Wilhelm af Leiningen-Dagsburg-Hardenburg (1724–1807) udnævnt til rigsfyrste.[1] Under Revolutionskrigene (1792–1803) erobrede og annekterede Frankrig de tyske stater vest for Rhinen.[1] De fordrevne fyrster fik løfte om kompensation med territorier øst for Rhinen. I Slutrapport fra den ekstraordinære rigsdag i 1803 blev de kirkelige stater nedlagte, og deres territorier blev fordelte mellem de verdslige fyrster. Fyrst Carl Friedrich Wilhelm af Leiningen-Dagsburg-Hardenburg fik tildelt et område, der tidligere delvist tilhørte ærkebiskoppen af Mainz og biskoppen af Würzburg.[1] Han antog titlen Rigsfyrste til Leiningen, pfalzgreve til Mosbach, greve til Düren, herre til Miltenberg, Amorbach, Bischofsheim, Boxberg, Schüpf og Lauda.
Mistet selvstændighed redigér
Rhinforbundet blev oprettet i 1806, og samtidigt blev Fyrstendømmet Leiningen mediatiseret og underlagt Storhertugdømmet Baden.[1] I 1810 blev Leiningen overflyttet til Storhertugdømmet Hessen, og i 1816 blev Leiningen en del af Kongeriget Bayern.[1]
Mediatiseret fyrstendømme redigér
Mellem 1818 og 1918 var fyrsterne af Leiningen standsherrer og arvelige medlemmer af Bayerns rigsråd (førstekammeret i landdagen). Fyrsterne mistede deres privilegier, da monarkierne blev afskaffet i Tyskland ved Novemberrevolutionen i 1918. Uofficielt fortsætter brugen af fyrstetitlen dog, også efter 1918.
Fyrster til Leiningen redigér
- 1803–1807 : Carl Friedrich Wilhelm, 1. Fyrste til Leiningen (1724–1807)
- ⚭ 1749 med Christiane Wilhelmine, Grevinde til Solms-Rödelheim
- 1807–1814 : Emich Carl, 2. Fyrste til Leiningen (1763–1814)
- ⚭ 1. gang 1787 med Henriette, Grevinde Reuß til Lobenstein-Ebersdorf
- ⚭ 2. gang 1803 med Victoria, Prinsesse af Sachsen-Coburg-Saalfeld
- ⚭ 1829 med Maria, Grevinde von Klebelsberg
- 1904–1918 : Emich Eduard Carl, 5. Fyrste til Leiningen (1866–1939)
- ⚭ 1894 med Feodora, Prinsesse til Hohenlohe-Langenburg
Se også redigér
Referencer redigér
Litteratur redigér
- Laurenz Hannibal Fischer: Die Verwaltungsverhältnisse des fürstlichen Hauses Leiningen, Amorbach 1828.
- Eva Kell: Das Fürstentum Leiningen. Umbruchserfahrungen einer Adelsherrschaft zur Zeit der Französischen Revolution. Kaiserslautern 1993.
- Sandra Schwab: Die Entschädigung des Hauses Leiningen durch den Reichsdeputationshauptschluß von 1803, Studienarbeit. GRIN Verlag für akademische Texte. Norderstedt 2007.
- Ingo Toussaint: Die Grafen von Leiningen: Studien zur leiningischen Genealogie und Territorialgeschichte bis zur Teilung von 1317/18. J. Thorbecke Verlag, 1982.
Eksterne henvisninger redigér
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
- Officiel hjemmeside for Fyrstehuset Leiningen
- Leiningen på worldstatesmen.org
 | Spire Denne artikel om Tysklands historie er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |