Gørding Kirke

bygning i Esbjerg Kommune

Gørding Kirke er en lutheransk kirke som ligger nord for Gørding by, ca. 21 kilometer øst for Esbjerg (Region Syddanmark).

Gørding Kirke
Generelt
Opført o. 1180
Geografi
Adresse Kirkevej 22, 6690 Gørding
Sogn Gørding Sogn
Pastorat Gørding Pastorat
Provsti Ribe Domprovsti
Stift Ribe Stift
Kommune Esbjerg Kommune
Kirkerummet
Pladser 55-60 siddepladser
Eksterne henvisninger
www.goerdingkirke.dk
Oversigtskort

Klokker redigér

Før 1528 havde kirken to klokker. Den ene er fra ca. 1350. Den anden kendes der ikke noget til, idet kong Frederik I fik rigsrådets godkendelse til at indsamle klokken til brug for at bygge kanoner.

I 1970 fik kirken skænket klokke nummer to. Den bærer inskriptionen: "Jeg skænkedes af Aksel Emil Petersen, sognepræst i Gørding 1947-63, støbt 1969". Og tillige: "Guds nåde er så rigt et væld, som gav i gry og kvæld de bange sjæle trøsten". samt: "Vågn op, nu dæmrer det i østen”

Døbefont redigér

Døbefonten er af granit og fra den romanske tid. Døbefonten havde i begyndelsen sin plads ved indgangsdøren mod syd. I dag står den centralt placeret i kirkerummet.

Altertavle redigér

Sengotisk skabsaltertavle fra o. 1500. Renoveret o. 1732. Motiverne er de klassiske motiver fra 1700 tallet: Nadverindstiftelsen, Getsamenekampen, Opstandelsen og Himmelfarten.

Prædikestol redigér

Fra 1622 og skænket af "Fruen på Varhogård", Margrete Krag af Jylland. På prædikestolens lydhimmel ser man Margrete Krags våbenskjold med netop kragen som symbol, og årstallet 1622. Prædikestolen er udsmykket med 5 relieffer med scener fra Jesu barndom og ungdom. 1. Adam og Eva ved Kundskabens træ 2. Bebudelsen 3. Jesu fødsel 4. Jesu omskærelse 5. Jesu dåb

Krucifiks redigér

Omkring 1250 fik kirken et krucifiks, der er yderst sjældent. Det har hængt i korbuen, lige over døbefonten, men hænger i dag på væggen på kirkens nordside. Krucifikset er som skrevet overordentlig sjælden. Der findes (oplyser Nationalmuseet) kun to af slagsen i hele den kristne verden. Det særlige er, at krucifikset er en blanding af gotisk og romansk kirkekunst. I den romanske tid (o.år 1200) ses den sejrende Kristus med guldkrone og en rank symmetrisk holdning. I den gotiske tid (o.år 1300) ses den lidende Kristus med tornekrone og en asymmetrisk "lidende" holdning. Krucifikset i Gørding kirke er en blanding af de to stilarter: Den lidende Kristus med guldkrone! Ved korset er der desuden figurer, af Jesu mor, og disciplen Johannes.

Orgel redigér

Manual I : Principal 8’, Spidsgamba 8’ , Oktav 4’ , Mixtur III. Manual II : Gedakt 8’ , Rørfløjte 4’ , Gemshorn 2’. Fælles for Manualerne : Quintatøn 8’ , Oktav 2’ , Sesquialtera II. Pedal : Subbas 16’ , Fagot 8’ (2009) Klaviaturomfang : C-f3 / C-d1 Koblinger : I+II I+II16’ P+I P+II Kanaltremulant Faltebælg manualværk (genbrug) Regulatorbælg pedalværk Ligesvævende temperering Orglet bygget af Marcussen&søn i 1941 som et pneumatisk instrument, blev i 2009 ombygget af A.H.R. til et helmekanisk orgel. Klanggods og intonation er stort set urørt.

Eksterne kilder og henvisninger redigér

 Spire
Denne artikel om en kirke er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.