Gørding

stationsby øst for Bramming

Gørding er en stationsby i Sydvestjylland med 1.736 indbyggere (2020)[2], beliggende i Gørding Sogn. Byen ligger i Esbjerg Kommune og tilhører Region Syddanmark.

Gørding
Gørding Herred våbenskjold
Gørding Herreds våben 1584.png
Overblik
Land Danmark Danmark
Motto "En grøn by i bevægelse"
Borgmester Jesper Frost Rasmussen (fra 2018) Rediger på Wikidata
Region Region Syddanmark
Kommune Esbjerg Kommune
Postnr. 6690 [1]
Demografi
Gørding by 1.736[2] (2020)
Kommunen 115.483[2] (2020)
 - Areal 742,5 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.goerding.dk
Oversigtskort

Ved den nordlige ende af byen finder man Gørding Kirke, der stammer fra midten af 1100-tallet.

HistorieRediger

Gørding var oprindeligt en landsby, der var delt i to: nord for Holsted Å lå Nørre Gjørding med kirken og præstegården, syd for åen lå Sønder Gjørding. I 1682 bestod Nørre Gjørding af 3 gårde og 1 hus med jord. Det dyrkede land udgjorde 97,0 tønder land skyldsat til 11,84 tønder hartkorn. Sønder Gjørding omfattede 5 gårde og 6 huse med jord. Det dyrkede areal udgjorde 119,9 tønder land skyldsat til 13,31 tønder hartkorn.[3] Driftsformen var i begge tilfælde græsmarksbrug med 19 tægter, som på uregelmæssig basis blev inddraget til dyrkning.[4]

I 1874 anlagdes jernbanen til Esbjerg ca 1,5 km syd for Sønder Gjørding og med station ved landevejen. I 1879 beskrives forholdene således: "Byerne Nørre-Gjørding med Kirke, Præstegaard, Skole og Kro; Sønder-Gjørding med Vandmølle og Jernbanestation".[5] Jernbanestationen lå endnu helt alene, bebyggelsen lå fortsat omkring åen.

I de følgende årtier voksede en ny bebyggelse frem med tyngdepunkt omkring stationen. Længe var der tale om to adskilte bebyggelser, en ved åen og en ved stationen. I Sønder Gjørding anlagdes to fabrikker og forsamlingshus, mens Gjørding stationsby efterhånden fik kro, skole, læge, apotek, vindmølle, mejeri, missionshus og elektricitetsværk.[6]

Omkring århundredeskiftet beskrives forholdene således: "Gjørding (c. 1340: Gyringh), bestaaende af Nørre- og Sønder-G., delte ved Holsted Aa, og Stationsbyen mod S., med Kirke, Præstegd., 2 Skoler (Bysk. og Stationssk.), Missionshus (opf. 1887), Apotek, Sparekasse (opr. 1887; ..., Antal af Konti 775), Mølle, Vandmølle og Andelsmejeri, Savskæreri, Uldspinderi, Teglværk, 2 Kroer, Jærnbane-, Telegraf- og Telefonst. samt Postekspedition".[7]

Stationsbyen voksede hurtigt, men stagnerede i mellemkrigstiden: i 1906 havde Gørding 446 indbyggere, i 1911 630 indbyggere, i 1916 716 indbyggere[8], i 1921 732 indbyggere[9], i 1925 706 indbyggere, i 1930 734 indbyggere[10], i 1935 723 indbyggere[11], i 1940 729 indbyggere[12], i 1945 798 indbyggere[13], i 1950 867 indbyggere[14], i 1955 837 indbyggere[15], i 1960 1.107 indbyggere (medregnet kirkebyen)[16], i 1965 1.131 indbyggere[17].

I 1930 var erhvervsfordelingen for Gørding stationsby med 734 indbyggere: 45 levede af landbrug, 293 af industri, 108 af handel, 70 af transport, 45 af immateriel virksomhed, 79 af husgerning, 91 var ude af erhverv og 3 uoplyst.[18]

SkolerRediger

I alt har der været 6 skoler tilhørende Gørding: Gørding Realskole, Nørre Gørding skole - Også kendt som Skolen ved kirken, Sønder Gørding skole, Ildsted Skole, Stårup Skole og Lourup Skole

Alle skolerne undtagen Realskolen er nedlagt i dag.

Gørding Realskole hedder nu Gørding Skole Fortuna og er stadig i brug - dog med nye bygninger, Gunden ved siden af den gamle Lourup Skole ejes af skolen og brugte til fe.x Toning, Valgfag, skoleture m.m

NoterRediger

  1. ^ Postnumre i Danmark
  2. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  3. ^ Pedersen, s. 115
  4. ^ Frandsen, a. 223
  5. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 2. Udgave 6. Deel. Amterna Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færøerne. Sted-Register og Supplement; Kjøbenhavn 1879; s. 494
  6. ^ Målebordsblad 1909
  7. ^ J.P. Trap: Kongeriget Danmark; 3. Udgave 5. Bind : Aarhus, Vejle, Ringkjøbing, Ribe og Færø Amter samt Supplement og Stedregister; Kjøbenhavn 1904; s. 807
  8. ^ Folketællingen 1916, s. 75
  9. ^ Folketællingen 1921, s. 82
  10. ^ Folketællingen 1930, s. 183
  11. ^ Folketællingen 1935, s. 182
  12. ^ Folketællingen 1940, s. 134
  13. ^ Folketællingen 1945, s. 84
  14. ^ Folketællingen 1950, s. 46
  15. ^ Folketællingen 1955, s. 53
  16. ^ Statistiske Undersøgelser Nr. 10: Folketal, areal og klima 1901-60; Det Statistiske Departement, København 1964; s. 203
  17. ^ Folketællingen 1965, s. 16
  18. ^ Statistisk Tabelværk 5 Række Litra A Nr. 20,; København 1935; s. 160

LitteraturRediger

  • Karl-Erik Frandsen: Vang og tægt. Studier over dyrkningssystemer og agrarstrukturer i Danmarks landsbyer 1682-83 (Bygd 1983), ISBN 87-87293-25-0
  • Peter Maskell: Industriens flugt fra storbyen; København 1986; ISBN 87-17-03475-2
  • Henrik Pedersen: De danske Landbrug fremstillet paa Grundlag af Forarbejderne til Christian V.s Matrikel 1688. Udgivet efter hans Død paa Bekostning af Carlsbergfondet (København MCMXXVIII; Reprotryk for Landbohistorisk Selskab, København 1975), ISBN 87-7526-056-5

Eksterne henvisningerRediger