Geraldine Ferraro
Geraldine Anne Ferraro (26. august 1935 – 26. marts 2011) var en amerikansk advokat, demokratisk politiker og medlem af Repræsentanternes hus. Hun var den første kvindelige kandidat til den amerikanske vicepræsidentpost fra et af de store partier.
| Geraldine Ferraro | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
26. august 1935  Newburgh, New York, USA |
| Død |
26. marts 2011 (75 år) Boston, Massachusetts, USA |
| Dødsårsag |
Lungebetændelse, Myelomatose |
| Politisk parti |
Demokratiske parti |
| Ægtefælle |
John Zaccaro (1960-2011) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Fordham University, Marymount Manhattan College, Fordham University School of Law |
| Beskæftigelse |
Selvbiograf, diplomat, forfatter, advokat, politiker |
| Arbejdsgiver |
Harvard Universitet, Georgetown University |
| Arbejdssted |
Washington D.C. |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Kvindernes æresgalleri i USA (1994) |
| Signatur | |
 | |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Ferraro voksede op i New York City og blev først lærer, senere advokat. Hun blev ansat i anklagemyndighedens kontor i Queens i 1974, og nogle år senere blev hun her leder af Special Victims Bureau, der behandlede sager om seksualforbrydelser, børnemishandling og husspektakler. Hun blev valgt ind i Kongressen i 1978, hvor hun hurtigt steg i Demokraternes parti med mærkesager om kvinders ligeberettigelse på områder som løn og pension. I 1984 valgte Demokraternes præsidentkandidat Walter Mondale Ferraro som sin vicepræsidentkandidat til præsidentvalget samme år. Ud over at være den første kvinde i denne position var Ferraro også den første person af italiensk-amerikansk afstamning, der var nomineret til vicepræsident. I første omgang gav udpegningen af Ferraro positiv effekt i meningsmålingerne for Mondales kampagne, men snart dukkede der sager op om Ferraros og hendes mands skatteforhold, der gav anledning til spekulationer og udlignede den første stigning i vælgertilslutningen. Ved valget vandt Republikanernes siddende præsident og vicepræsident, Ronald Reagan og George H.W. Bush, en gigantisk sejr.
Senere forsøgte Ferraro at blive valgt for New York til Senatet i 1992 og 1998, men i begge tilfælde lykkedes det hende ikke at blive sit partis endelige kandidat trods føringer i begyndelsen begge år. Hun blev valgt som USA's ambassadør i FN's menneskerettighedskommission i perioden 1993-96 af præsident Bill Clinton, og i øvrigt fungerede hun i de senere år som journalist, forfatter og forretningskvinde. Forud for præsidentvalget i 2008 støttede hun aktivt Hillary Clinton.
Geraldine Ferraro døde af blodkræft i 2011,[1] tolv år efter at hun havde fået konstateret denne lidelse.
Referencer redigér
- ^ "Geraldine Ferraro Dead: First Female Vice Presidential Candidate Dies At 75". The Huffington Post. 26. marts 2011. Hentet 8. april 2015.
Eksterne henvisninger redigér
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
