Gerhard Hansen de Lichtenberg
Gerhard Hansen de Lichtenberg, også stavet Ge(h)rdt (9. april 1697 i Horsens – 19. juli 1764 sammesteds) var en dansk storkøbmand og godsejer.
| Gerhard Hansen de Lichtenberg | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
9. april 1697  |
| Død |
19. juli 1764 (67 år) |
| Barn |
Hans Henrik de Lichtenberg |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Købmand |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
HandelsmandRediger
Han blev født under navnet Gerhard Hansen. Hans forældre var begge ud af handelsslægter. Faderen Hans Christensen var en kendt købmand i Horsens, der handlede sammen med flensborgeren Heinrich Lichtenberg. Hans Christensen giftede sig 1696 med denne søster Geske Lichtenberg. Geske døde i barselsseng året efter, men sønnen Gerhard Hansen overlevede. Han blev sandsynligvis væsentligst opdraget hos morbroren, hvis efternavn han antog. 14 år gammel sendtes han til Flensborg for videreuddannelse. Efter sin hjemkomst blev han kompagnon med faderen og onkelen, og 1728 ægtede han Bodil Hofgaard (1711-1795), der var datter af Horsens' borgmester Steffen Hofgaard og Bodil Høxbroe.
GodsejerenRediger
Gerhard Hansen Lichtenbergs interesser var dog ikke kun ved handelen. 1731 købte han Engelsholm og Kjeldkær ved Vejle. Og lidt efter lidt føjes flere godser til, herunder Haraldskær, Merringgård, Ussinggård og Serridslevgård, alle i Vejle–Horsens-egnen. Dertil kommer Lindbjerggård ovre mod Varde og 1748 Bidstrup ved Langå. Efter faderens og onklens død i henholdsvis 1740 og 1745 var han blevet en hovedrig mand, og fra kammerråd (1729) steg han hurtig til kancelliråd, justitsråd og 1749 etatsråd. I 1739 blev han tillige adlet under navnet de Lichtenberg.
Han omfattede sine mange besiddelser med stor interesse. I Horsens opførte han et palæ på Søndergade, Den Lichtenbergske Gaard, i dag bedre kendt som Jørgensens Hotel. Herregårdene blev moderniserede, og rundt om den anlagdes haver med terrasser og springvand. I Horsens betænkte han også rundhåndet de offentlige institutioner, således Klosterkirken og Latinskolen med sit bibliotek. Den danske Skole og de fattige sammesteds fik ligeledes gaver. De mange sognekirker under hans godser var han ivrig for at istandsætte og udsmykke. Karakteristisk for disse arbejder er, at kirkerne fik ejendommelige løgkupler på kirketårnene. Eksempler er Nørup Kirke, Vor Frelsers Kirke, Granslev Kirke og Ølsted Kirke.
Både ved kirkebyggeriet og på Engelsholm og Bidstrup engagerede Lichtenberg barokbygmesteren Nicolaus Hinrich Rieman. Lichtenberg blev Riemans største kunde.
I driften af godserne var han både human og initiativrig. Således opstartede han en del industrier ved godserne. Straks efter at have overtaget Engelsholm anlagde han her en papirmølle, og på Haraldskær Fabrik producerede han geværer og forarbejdede kobber, søm og ler. I klosterkirken i Horsens findes et stort epitafium over ham og hans slægt, som han lod Diderik Gercken påbegynde 1738. Godset Bidstrup gjorde han 1763 til et fideikommis for den Lichtenbergske slægt, og året efter døde han og fik en imponerende begravelse bekostet af Horsens købstad. Hans enke overlevede ham i godt 30 år.
GengivelserRediger
Der findes et portrætmaleri af Isaac Wacklin 1753 (Frederiksborgmuseet), der skal forestille Lichtenberg. Desuden et dobbeltportræt af ham og hustruen på Gammel Estrup. Malerier, bl.a. fra 1760, på Bidstrup og Hessel, fra 1754 (måske af Jens Thrane) hos familien Hvass. Stik af Sysang i Leipzig 1744 og af Jonas Haas 1770 samt af O.H. de Lode 1753.
LitteraturRediger
- Annette Hoff, Gehrdt de Lichtenberg: Storkøbmand, godsejer, pengeudlåner og fabrikant, Horsens Museum 2007. ISBN 978-87-90555-13-9
- Sieverts, William, Horsens navnkundige sønner, Toftlund Danskerens Forlag 1945.
Eksterne henvisningerRediger
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |