Horsens Statsskole er et gymnasium beliggende i Horsens. Skolen blev grundlagt i 1532 i et tidligere franciskanerkloster, efter at tiggermunkene var blevet fordrevet fra bygningen på kongens foranledning. I 1587 blev undervisningen flyttet til et bindingsværkshus i Borgergade, nær Slotsgade. Denne bygning blev genopført på samme grund i perioden 1744–1746. I 1857 opførtes en ny skolebygning på hjørnet af Havne Allé og Amaliegade. Da skolen i 1940 flyttede til sin nuværende adresse, blev den tidligere bygning overtaget af Byggeteknisk Højskole. Mellem 1968 og 1972 gennemgik skolen yderligere udvidelser.

Horsens Statsskole
Grundlagt1532 - 2021
RektorFlemming Steen Jensen
BeliggenhedStudentervænget 2
8700 Horsens
Tidligere navneHorsens lærde Skole
Horsens Latinskole
Telefon7562 9033
Hjemmesidehs-gym.dk/

Inden skolen i 1903 opnåede status som statsskole, var den kendt under navnene Horsens Lærde Skole og Horsens Latinskole. Latin var i skolens tidlige historie det primære fag og frem til 1775 også det anvendte undervisningssprog. Andre centrale fag omfattede oldgræsk og hebræisk, som spillede en væsentlig rolle i teologistudierne, da Bibelen oprindeligt er skrevet på disse sprog.

Med industrialiseringen i Danmark opstod der behov for at inkludere nye fagområder såsom realfag, tekniske fag og moderne sprog. I 1864 dimitterede Horsens Lærde Skole for første gang elever med realeksamen. I 1871 blev der indført linjedeling: den sproglig-historiske linje bevarede fokus på græsk og latin, mens hebraisk blev udfaset. Samtidig blev der oprettet en matematisk-naturvidenskabelig linje. For at fremme en bredere almendannelse blev faget oldtidskundskab indført – et fag, der fortsat undervises i på gymnasiet. De yngste klassetrin blev overført til Horsens Lærde Skoles Forberedelsesskole, som i 1927 blev til Hulvejens Skole.

Gymnasiereformen af 1903 introducerede den nysproglig studentereksamen med fokus på engelsk, tysk og fransk, mens den tidligere sproglig-historiske eksamen blev omdannet til klassisksproglig studentereksamen (også kaldet "gammelsproglig"). Denne linje blev senere nedlagt i Horsens såvel som mange andre steder i landet. Samtidig blev den matematiske linje styrket, og skolen fik status som statsskole. I 1980'erne blev alle statsskoler overført til amtsligt ejerskab, og efter amternes nedlæggelse i 2007 blev skolerne omdannet til selvejende institutioner. Trods denne strukturændring har Horsens Statsskole bevaret sit oprindelige navn, i modsætning til mange andre tidligere statsskoler.

I 1881 udtrykte skolens rektor, Conrad Iversen, i et brev til Kultusministeriet sin store bekymring ved tanken om at optage piger i gymnasiet. Han mente, at det ville være upassende at undervise drenge og piger sammen.[1] Det ser dog ud til, at piger først blev optaget efter gymnasiereformen i 1903.

Horsens Statsskole råder desuden over en samling på 43 malerier, herunder værker af Jens Juel.

Fusion med Horsens Gymnasium

redigér

I 2021 blev Horsens Gymnasium og Horsens Statsskole fusioneret, hvilket samlede cirka 1.350 elever og 115 lærere i én fælles institution. Det nye gymnasium fik navnet Horsens Gymnasium & HF og blev dermed den næststørste uddannelsesinstitution i Horsens. Skolen er beliggende nær det kommende campusområde ved banegården og er åben for elever fra hele Horsens Kommune samt dele af Hedensted Kommune.[2]

Rektorer

redigér
  • Gregers Fog
  • 1707–1735: Erik Bredal (†1735)
  • 1773–1781: Johan Henrik Tauber (1743–1816)
  • 1787–1829: Oluf Worm (1757–1830)
  • 1829–1833: Niels Vinding Dorph (1783–1858)
  • 1846–1849: Halvor Frode Høegh Nissen (1806–1849)[3]
  • 1849–1871: Frederik Christian Carl Birch (1812–1889)
  • 1871–1881: Otto Daniel Fibiger (1824–1881)
  • 1881–1889: Conrad Iversen (1833–1918), senere rektor for Frederiksborg Statsskole
  • –1902: Anton Neergaard
  • 1902–1925: Johan Otto Lund
  • 1943–1966: Aksel Strehle
  • 1966–1979: Torben Refn[4]
  • 1979–2007: Lars Bjørneboe (1942–)[5]
  • 2007–2012: Mette Mølgaard Pedersen
  • 2012–2013: Liv Tind Hauch, konstitueret rektor[6]
  • Fra 2013: Flemming Steen Jensen[7]

Kendte lærere

redigér
  • Politikeren (MF) Ole Samuelsen underviste i historie og engelsk i perioden 1959–1991.[8]

Kendte studenter

redigér

Litteratur

redigér
  • Per Carlo Johansen: Ut discat juventus sapere et fari. – Kilder til Horsens Statsskoles historie 1532–1982. 55 s. ill. (Hestens Forlag 1982)
  • Cl. Clausen: Horsens Statsskole 1532–1932. 296 s. ill. (Holms Boghandel 1932)

Referencer

redigér
  1. ^ Meddelelser angaaende de lærde Skoler med dertil hørende Realundervisning i Kongeriget Danmark for Aarene 1879–1881, s. 312
  2. ^ Kæmpe gymnasie-sammenlægning i Horsens, 25. april 2018, hsfo.dk
  3. ^ #25 http://www.rostra.dk/fss/laerere/Kornerup259.jpg
  4. ^ Lektor Torben Lund Refn, Christianshavns Gymnasium, er udnævnt til rektor fra den 1. august. (Horsens Folkeblad, 27.04.1966)
  5. ^ Lars Bjørneboe - Politiken.dk
  6. ^ "Statsskolen skal have ny rektor". Horsens Statsskole. Arkiveret fra originalen 25. januar 2013. Hentet 14. juni 2013.
  7. ^ "Horsens Statsskole får ny rektor". Horsens Statsskole. Arkiveret fra originalen 25. september 2015. Hentet 14. juni 2013.
  8. ^ Gammel biografi - Kraks Blå Bog

Eksterne henvisninger

redigér
Denne artikel om en bygning eller et bygningsværk kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller lægge et op på Wikimedia Commons med en af de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.

55°52′16.94″N 9°49′36.12″Ø / 55.8713722°N 9.8267000°Ø / 55.8713722; 9.8267000