Gerhard 2. den Blinde (født i 1253 eller 1254, død d. 28. oktober 1312 i Plön) var greve af Holsten i Wagrien og Plön i 1290-1312.

Gerhard den Blinde
Gerhard 2.s segl.
Personlig information
Født1254 Rediger på Wikidata
Død28. oktober 1312 Rediger på Wikidata
FarGerhard 1. af Holsten Rediger på Wikidata
MorElisabeth af Mecklenburg Rediger på Wikidata
SøskendeAdolf VI. af Holstein-Schauenburg,
Helvig af Holstein,
Henrik 1. af Holsten Rediger på Wikidata
ÆgtefællerAgnes af Brandenburg (fra 1293),
Ingeborg Valdemarsdatter af Sverige (fra 1275) Rediger på Wikidata
BørnGerhard 4. af Holsten-Plön,
Johan af Holsten,
Valdemar af Schauenburg,
Katharina af Schauenburg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAristokrat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gerhard 2. var søn af greve Gerhard 1. af Holsten (død 1290) og Elisabet af Mecklenburg (død 1280), datter af fyrst Johan 1. af Mecklenburg.

I 1290 skete en deling af Holsten, hvorved Gerhard erhvervede sig Vagrien med hovedstaden Plön. Han var en klog og dygtig herre, som snart blev den mægtigste fyrste i Holsten og førte talrige krige dels mod sine slægtninge, de andre holstenske grever, og adelen, dels mod ditmarskerne og lübeckerne, på hvem hans nyanlagte borg Travemünde var en torn i øjet.

Ved sine giftermål var Gerhard nøje knyttet til Norden, idet han først var gift med en svensk prinsesse og efter hendes død med Erik Klippings enke Agnes af Brandenburg (1293), med hvem han havde sønnen Johan den Milde.[1] Ved dette ægteskab kom han hyppig til at gribe ind i Danmarks forhold under Erik Menveds mindreårighed og ungdom, og mangfoldige er de regeringshandlinger, hvortil han både da og senere medvirkede, således spillede han blandt andet en fremtrædende rolle på Erik’s store tog til Sverige i 1306—1307 og anvendtes meget ofte som fredsmægler i stridighederne mellem de nordiske riger, således i Helsingborg i 1310.[2]

Han blev begravet i Hamborgs katedral.

  1. ^ Opslag: Gerhard Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IX, s. 622
  2. ^ Opslag: Gerhard Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IX, s. 622f

Eksterne henvisninger

redigér

Opslag: Gerhard Salmonsens Konversationsleksikon, 2. udgave, bind IX, s. 622f