Glutaminsyre
Generelt
Systematisk navn (2S)-2-aminopentanedionsyre
Molekylformel C5H9NO4
Molmasse 147,13 g/mol
Hvis ikke andet er angivet, er data givet for
stoffer i standardtilstanden (ved 25 °C, 100 kPa)

Glutaminsyre (forkortet Glu og E) er en af de 20 standardaminosyrer, der indgår i proteiner. Glx og Z betegner desuden både glutaminsyre og glutamin. Glutamat bruges om carboxylatanionen af glutaminsyre, som denne eksisterer som ved neutral pH. Aminosyren kodes for ved GAA og GAG. Den er ikke en af de essentielle aminosyrer.

Som navnet indikerer har glutaminsyre en carboxylsyre i sidekæden. Ved neutral pH er H+ fraspaltet og aminosyren betegnes derfor oftest som glutamat. pKa for glutaminsyre er 4,1, hvilket betyder, at under denne pH vil mere end halvdelen af glutaminsyremolekylerne ikke være ioniserede.

Biosyntese

redigér
Reaktanter Produkter Enzymer
Glutamin + H2O Glu + NH3 GLS
NAcGlu + H2O Glu + Acetat (ukendt)
α-ketoglutarat + NADPH + NH4+ Glu + NADP+ + H2O GLUD
α-ketoglutarate + α-aminosyre Glu + α-oxosyre transaminase
1-pyrrolin-5-carboxylat + NAD+ + H2O Glu + NADH ALDH
N-formimino-L-glutamat + FH4 Glu + 5-formimino-FH4 FTCD

Funktion

redigér

I metabolismen er glutaminsyre en vigtig brik. Aminosyrer i proteiner nedbrydes som et led i fordøjelsen. Et led i nedbryddelsen er transaminering foretaget af enzymer i gruppen transaminaser. Ved denne proces overføres aminogruppen fra en aminosyre til en α-ketosyre. Reaktionen kan generaliseres som følger.

R1-aminosyre + R2-α-ketosyre R1-α-ketosyre + R2-aminosyre

En meget normal α-ketosyre er α-ketoglutarat, et mellemstadie i citronsyrecyklen. Transmainering af α-ketoglutarat giver glutamat. Det resulterende α-ketosyre-produkt er også ofte brugbart, idet det kan fungere som brændstof eller som substrat for yderligere metabolske processer. Kendte eksempler er

Alanin + α-ketoglutarat ⇌ pyruvat + glutamat
Aspartat + α-ketoglutarate ⇌ oxaloacetat + glutamat

Både pyruvat og oxaloacetat er vigtige komponenter i cellers metabolisme, da de bidrager som substrater eller mellemstadier i fundamentale processer som glykolyse, glukoneogenese og også citronsyrecyklen.

Se også

redigér