Golda Meïr

israelsk diplomat og politiker
(Omdirigeret fra Golda Meir)

Golda Meïr (hebraisk: גּוֹלְדָּה מֵאִיר (fødselsnavn: ukrainsk: Голда Мабович tr. Golda Mabovitj) ; født 3. maj 1898 i Kijev, Russiske Kejserrige, død 8. december 1978 i Jerusalem, Israel) var en israelsk politiker og en af staten Israels grundlæggere i 1948 og blev senere premierminister 1969-1974. Hun var den første kvindelige premierminister i Israel[1] og den tredje i hele verden (de to foregående var Sirimavo Bandaranaike i Sri Lanka og Indira Gandhi i Indien).

Golda Meïr
Golda Meir (1964).jpg
Golda Meïr i 1964
Israels premierminister
Embedsperiode
17. marts 1969 – 3. juni 1974
Præsident Zalman Shazar
Ephraim Katzir
Foregående Yigal Allon (fungerende)
Efterfulgt af Yitzhak Rabin
Medlem af Knesset
Embedsperiode
14. februar 1949 – 10. juni 1974
Israels udenrgigsminister
Embedsperiode
19. juni 1956 – 12. januar 1966
Premierminister David Ben-Gurion
Levi Eshkol
Foregående Moshe Sharett
Efterfulgt af Abba Eban
Israels arbejdsminister
Embedsperiode
10. marts 1949 – 19. juni 1956
Premierminister David Ben-Gurion
Moshe Sharett
Foregående Mordechai Bentov (fungerende)
Efterfulgt af Mordechai Namir
Israels ambassadør til Sovjetunionen
Embedsperiode
1948 – 10. marts 1949
Premierminister David Ben-Gurion
Personlige detaljer
Født 21. april 1898
Kijev, Ukraine
Død 8. december 1978 (80 år)
Jerusalem, Israel
Dødsårsag Leukæmi
Gravsted Mount Herzl
Politisk parti Mapai, Arbejderpartiet, Arbejderalliancen
Ægtefælle Morris Meyerson
Uddannelses­sted University of Wisconsin–Milwaukee
North Division High School
Religion Ateisme
Underskrift Golda Meir Signature.svg
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Meir var premierminister under Yom Kippur-krigen i 1973. Offentlig utilfredshed med bl.a. den manglende parathed overfor en krig gjorde at hun blev nødt til at træde trådte tilbage som premierminister året efter.[2][3]

LivRediger

Golda Mabovitj blev født i Kijev i Rusland (det nuværende Ukraine) i 1898.[4] I 1906 udvandrede hun sammen med sin familie til Milwaukee i Wisconsin i USA.[5] Hun uddannede sig som lærer i USA og blev under sin opvækst optaget af zionismen.[5][6] I 1921 udvandrede hun sammen med sin mand Morris Myerson til kibbutzen Merẖavya i det daværende Palæstina.[4][5]

Politisk arbejde og karriereRediger

I Palæstina blev hun (nu med navnet Golda Myerson) aktiv i den jødiske fagbevægelse Histadrut og i arbejderpartiet Mapai. Hun deltog aktivt i arbejdet for at forøge den jødiske indvandring til Palæstina og udråbe en jødisk stat i landet. I 1946 blev hun leder af den vigtige organisation Jewish Agencys politiske afdeling og beholdt denne stilling indtil udråbelsen af staten Israel i 1948. I juni 1948 blev hun Israels første ambassadør i Sovjetunionen, men vendte året efter hjem for at blive arbejdsminister i David Ben-Gurions regering, efter at hun var blevet valgt til Knesset.[7]

Myerson/Meir forblev medlem af Knesset indtil 1974. Hun var arbejdsminister i årene 1949-1956 og derefter udenrigsminister 1956-1966.[6] Da hun blev udenrigsminister i 1956, forkortede hun sit efternavn Myerson til det mere hebraiske Meir, som betyder "oplyse".[8] 1966-1968 var hun generalsekretær for Mapai[7] og gennemførte en sammenslutning af partiet sammen med flere mindre partier til Arbejderpartiet, der blev grundlagt i 1968.[6]

Da premierminister Levi Eshkol døde i 1969, vendte Meir tilbage til regeringen som ny premierminister og ledte sit parti til en valgsejr i 1969. Hendes embedsperiode blev domineret af striden med de arabiske lande, der kulminerede i Yom Kippur-krigen i 1973. Krigen kom som en overraskelse for Israel; selvom en undersøgelseskommission frikendte Golda Meïr for ansvaret for, at Israel var blevet overrumplet, og hun vandt et nyt parlamentsvalg i december 1973, medførte offentlig utilfredshed med bl.a. den manglende parathed overfor krigen, at hun blev nødt til at træde trådte tilbage som premierminister året efter.[9][10] Hun blev efterfulgt som premierminister af Yitzhak Rabin den 3. juni 1974. Meir trak sig helt fra det offentlige liv og begyndte at skrive sine erindringer.[7]

Det menes, at Meir sammen med forsvarsminister Moshe Dayan stod bag den såkaldte Operation Guds Vrede, beslutningen om at opspore og dræbe alle, som direkte eller indirekte havde forbindelse med den palæstinensiske organisation Sorte September, som stod bag München-massakren i 1972, hvor 11 gidsler blandt de israelske deltagere ved De Olympiske Lege blev dræbt.[11]

Golda Meïr døde, i en alder af 80 år, den 8. december 1978 af kræft i Jerusalem.[12] Hun blev begravet på Mount Herzl i Jerusalem den 12. december 1978.

Filmatisering og biografierRediger

Golda Meïrs erindringer er udgivet af Gyldendal på dansk i 1978 under titlen Mit liv 978-87-0014-35-24.[13][14]

Hun er desuden blevet portrætteret på film flere gange, bl.a. i 1982 af Ingrid Bergman og australieren Judy Davis (som spiller Meir som ung) i Bergmans sidste film, A Woman Called Golda.[15] Steven Spielbergs film München om Operation Guds Vrede skildrer i begyndelsen, hvordan Golda Meïr tager beslutningen om at iværksætte operationen.[16]

ReferencerRediger

  1. ^ Golda Meir. Britannica. Hentet 3/12-2021
  2. ^ Colin Shindler, A history of modern Israel (Cambridge UP, 2013) p. 144.
  3. ^ Francine Klagsbrun, Lioness: Golda Meir and the Nation of Israel (2017) pp 639–661.
  4. ^ a b Golda Meir becomes Israeli Prime Minister (engelsk), historytoday.com, 3. marts 2009, hentet 28. november 2021. 
  5. ^ a b c Artikel om Golda Meir på Encyclopaedia Britannica, besøgt 28. november 2021.
  6. ^ a b c Paludan, Peter: artiklen Golda Meir i Den Store Danske på lex.dk. Hentet 28. november 2021.
  7. ^ a b c Biografi om Golda Meir på det israelske udenrigsministeriums hjemmeside. Besøgt 28. november 2021.
  8. ^ Golda Myerson Changes Her Name; Adopts Hebrew Name “Meir”. Notits fra Jewish Telegraphic Agencys arkiv, dateret 25. juli 1956.
  9. ^ Colin Shindler, A history of modern Israel (Cambridge UP, 2013) p. 144.
  10. ^ Francine Klagsbrun, Lioness: Golda Meir and the Nation of Israel (2017) pp 639–661.
  11. ^ Pearson, Erica: "Operation Wrath of God". Encyclopedia Britannica, dateret 2. maj 2018 besøgt 28. november 2021.
  12. ^ State Funeral Will Be Held Tuesday for Golda Meir Who Died Friday at the Age of 80 (engelsk), archive.ph, 11. december 1978, hentet 28. november 2021. 
  13. ^ Meir, Golda. Bogtorvet.net. Hente 30/11-2021
  14. ^ Mit Liv Bogbasen.dk. Hentet 30/11-2021
  15. ^ Unger, Arthur (April 22, 1982). "Ingrid Bergman as Golda Meir: an indelible portrait". The Christian Science Monitor. Hentet October 2, 2018. 
  16. ^ München. Filmcentarlen. Hentet 30/11-2021

Eksterne henvisningerRediger

Wikimedia Commons har medier relateret til: