Guldbær (Rubus xanthocarpus) (Kinesisk: Ti mei tzu) er en lav, løvfældende dværgbusk med en krybende vækst. Stænglerne er opstigende til overhængende og tæt forgrenede, så én plante danner en tæt pude.

Guldbær
Rubus-xanthocarpus-habitus.JPG
Videnskabelig klassifikation
Rige Plantae (Planter)
Division Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden Rosales (Rosen-ordenen)
Familie Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt Rubus (Brombær)
Art R. xanthocarpus
Hjælp til læsning af taksobokse

BeskrivelseRediger

Barken er først gulbrun og tæt håret, men senere bliver den brunlig med lange, nåleagtige torne. Knopperne er små og lysegrønne. Bladene er trekoblede eller uligefinnede med 5 småblade. Stilke og bladribberne er tornede på undersiden. Småbladene er lancetformede til elliptiske med hel eller tandet rand. Oversiden er rynket, men blank og mørkegrøn, men undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor blomsterne findes samlet i små stande ved bladhjørnerne og skudspidserne. De enkelte blomster er regelmæssoge og 5-tallige med hvide kronblade. Frugterne er samlefrugter, der er sammensat af talrige, orange-gule stenfrugter.

Rodnettet er kraftigt og består af vandret krybende jordstængler og dybtgående rødder. Grene i vedvarende jordkontakt slår rod og danner nye planter.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,30 x 1,00 m (15 x 15 cm/år).

HemstedRediger

Guldbær har hjemme i de kinesiske provinser Anhui, Gansu, Shaanxi, Sichuan og Yunnan, men den er naturaliseret i næsten alle egne af verden med tempereret klima. I hjemlandet findes den som pionerplante på vejskråninger og stenskred og som bundplante i skovlysninger.

AnvendelseRediger

Frugterne kan spises rå, eller man kan lave marmelade af dem. I Kina bruges de desuden til vinfremstilling.

 Søsterprojekter med yderligere information: