Gustav Rasmussen

Niels Carl Gustav Magnus Rasmussen (født 10. august 1895 i Odense, død 13. september 1953 i København) var en dansk politiker og fra 1921 uddannet jurist. Rasmussen "blev i 1930'erne anerkendt som ekspert i folkeret".[1]

Gustav Rasmussen
Født 10. august 1895 Rediger på Wikidata
Odense Rediger på Wikidata
Død 13. september 1953 (58 år) Rediger på Wikidata
København Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Ambassadør, faglitterær skribent, jurist, diplomat Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rasmussen var diplomat og senere udenrigsminister (partiløs) i Knud Kristensens regering og i Hans Hedtofts første regering (1945-1950). At Hedtoft så at sige overtog ham skyldtes hovedsagelig, at Socialdemokratiet manglede oplagte kandidater til posten. Hedtofts ønskekandidat, Hartvig Frisch, ødelagde sine chancer for at blive udenrigsminister, da han i sommeren 1945 udtalte, at stikkerlikvideringerne i den sidste del af besættelsen havde været mord.[2]

Som udenrigsminister støttede han Hedtofts ihærdige men forgæves arbejdede for at etablere et nordisk forsvarsforbund og derefter Danmarks tilslutning til Atlantpagten i 1949.[1] Han var senere ambassadør i Rom fra 1951 til sin død i 1953.[3]

ReferencerRediger

  1. ^ a b Poul Villaume (31. august 2014), "Gustav Rasmussen", Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendal, hentet 24. april 2018. 
  2. ^ jf. Niels Finn Christiansen (1993), Hartvig Frisch : mennesket og politikeren : en biografi, København, s. 253–268, ISBN 87-7241-657-2. 
  3. ^ Helge Giverholt (14. februar 2009), "Gustav Rasmussen", Store norske leksikon, hentet 24. april 2018.  (norsk)

Eksterne henvisningerRediger

 Stub
Denne artikel om en dansk politiker er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.