Gustav Schäfer (roer)

tysk roer

Gustav Schäfer (født 22. september 1906 i Johanngeorgenstadt, død 12. december 1991 i München) var en tysk roer og olympisk guldvinder.

Gustav Schäfer
Kæle/øgenavn Gummi Rediger på Wikidata
Født 22. september 1906 Rediger på Wikidata
Johanngeorgenstadt, Sachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død 10. december 1991 (85 år) Rediger på Wikidata
München, Bayern, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1936 - mændenes singlesculler Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Hall of Fame des deutschen Sports (fra 2008),
Bundesverdienstkreuz (1988) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Schäfer var en alsidig sportsmand, der både dyrkede hockey, fodbold, vandpolo og svømning, men det var i roning, han havde størst succes. Han roede oprindeligt både firer og otter, men i 1934 begyndte han at ro singlesculler, og samme år blev han både tysk og europæisk mester i denne disciplin. I 1935 blev han nummer to ved de tyske mesterskaber efter Herbert Buhtz, men i 1936 blev rækkefølgen omvendt.[1]

Schäfer kom derfor til at repræsentere Tyskland ved OL 1936 i Berlin, og han vandt først sit indledende heat og derpå sin semifinale. Den anden semifinale blev imidlertid roet betydeligt hurtigere, og her var det forhåndsfavoritten, Ernst Rufli, der vandt. Rufli klarede sig imidlertid dårligt i finalen og blev blot nummer fem, mens Schäfer vandt en komfortabel sejr, mere end fire sekunder foran østrigeren Josef Hasenöhrl på andenpladsen, mens amerikaneren Dan Barrow sikrede sig bronze.[2] Schäfers guldmedalje var den første tyske i den olympiske historie i en sculler.[1]

Han indstillede sin rokarriere efter OL, og senere samme år var han medstifter af det tyske olympiske selskab. Under anden verdenskrig blev han taget som krigsfange af de sovjetiske styrker og sad i krigsfangelejr til 1947.[1]

I 1988 modtog han Bundesverdienstkreuz af den vesttyske præsident Richard von Weizsäcker, og han blev i 2008 optaget (posthumt) i tysk sports hall of fame.[1]

OL-medaljer redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b c d Gustav Schäfer, olympedia.org, hentet 4. maj 2022
  2. ^ Single Sculls, Men, olympedia.org, hentet 4. maj 2022

Eksterne henvisninger redigér