Håndpant
Håndpant er en form for løsørepant, hvor skyldneren berøves dispositionsmuligheden over den pantsatte genstand.[1] Den pantsatte genstand overgives typisk til panthaveren.[2]
Rådighedsberøvelse skal være effektiv, dvs. skyldneren må ikke lejlighedsvis bruge genstanden, fx i tilfælde af en pantsat bil må denne ikke bruges af pantsætteren. Hvis denne sikringsakt ikke er iagttaget, er håndpantsætningen ikke gyldig.[3] Aftaler parterne en håndpantsætning uden at iagttage rådighedsberøvelsen, har kreditor således ingen håndpant i den aftalte løsøregenstand.
Når skyldneren/pantsætteren fuld og helt har betalt den fordring, som pantet skal tjene som sikkerhed for, skal han naturligvis have den pantsatte genstand tilbage fra panthaveren.
Se også redigér
Litteratur og videre læsning redigér
Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-7173-007-4
Anders Ørgaard: Sikkerhed i løsøre. 2020. 10. udgave. Karnov Group. ISBN 9788761941565
Referencer redigér
- ^ side 11 i Mark Alexander Jarby Søndergaard & Adam Tao Michaëlis (2016): Kompendium i Sikkerheds- og Kreditorrettigheder. Kompendieforlaget ASPIRI. ISBN 978-87-7173-007-4
- ^ den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi, bind 15, side 25; oplagsordet pant
- ^ sikringsakt på lex.dk & Bjarke Tinten (red.) (2023): Erhvervsjura for de finansielle uddannelser. 8. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788702394399 & siderne 172-175 i Henrik Kure (2015): Formueret kompendium. (2. udgave). Karnov Group. ISBN 978-87-619-3746-9