Pant

sikkerhed i aktiver

Pant er en sikkerhed i aktiver stillet for opfyldelse af en forpligtelse.[1] Et pant kan omfatte materielle og immaterielle aktiver, et eller flere aktiver og bestemte eller ubestemte aktiver. Pant stilles typisk til sikkerhed for lån, kontraktlige forpligtelser, erstatninger m.fl. I dansk ret opdeles pantsætningsmetoden i håndpant, hvor panthaveren får pantegenstanden i hænde, og underpant, hvor panthaverens ret over aktiverne tinglyses.

Et pantebrev er et tinglyst dokument, hvor en ejer giver en anden sikkerhed i sin faste ejendom imod udlån af penge.

Pant og kaution er de to hyppigst anvendte typer kreditsikring.[2] Pant giver kreditor reel sikkerhed; hvorimod kaution giver kreditor personel sikkerhed.[3]

Se også redigér

Videre læsning redigér

Referencer redigér

  1. ^ pant på lex.dk
  2. ^ side 439 i Bjarne Tinten (red.) (2020): Erhvervsjura – for de finansielle uddannelser. (5. udgave). Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7811-7
  3. ^ side 11 i Nina Dietz Legind (2003): Privat kaution for banklån. G.E.C. Gads Forlag. ISBN 87-13-04867-8 (tilgængelig på jura.ku.dk/jurabog)