Åbn hovedmenuen

En hadekampagne er en systematisk hetz, der tilsigter at skade én eller flere personers omdømme gennem hån, mobning, bagtalelse eller spredning af falske rygter. Tidligere har begrebet smædekampagne været almindelig brugt i næsten identisk betydning. Hadekampagner er kendt fra de trykte og billedbårne medier, men har efter internettets udbredelse især fundet udbredelse på de sociale medier.[1] Red Barnet har i samarbejde med Facebook oprettet det danske center for forebyggelse af mobning på de sociale medier[2] Ifølge dansk lovgivning kan initiativtagere til hadekampagner fx straffes for injurier eller for overtrædelse af straffelovens §264, der bl.a. omhandler "uberettiget videregivelse af billeder vedrørende en andens private forhold".[3] Hvis der er tale om forfølgelse af personer på grund af disses race, religion eller seksuelle orientering, kan initiativtageren straffes efter bestemmelserne i Straffelovens § 266 b [4]

HistorieRediger

Hadekampagner, eller smædekampagner som det kaldes i ældre kilder, er kendt alklerede i antikken. Det har således været gennem vedvarende kampagner, at romerne skabte had til indbyggerne i Kartago.[5] Kristenforfølgelserne har ligeledes rødder i antikken, hvor fx kejser Nero forfulgte de kristne efter at have beskyldt dem for at stå bag Roms brand. I middelalderen var stigmatisering af religiøse mindretal almindeligt forekommende i hele Europa, og fx antisemitismen blev udbredt med smædeskrifter.[6] Bogtrykkerkunsten muliggjorde en hurtig spredning af rygter, der beskyldte forskellige minoriteter for sociale afvigelser, og blandt andet distribueret gennem skillingsviser, der blev solgt på gaden. Et af midlerne har været Victim Blaming, dvs. at udstille ofre for overgreb som selvforskyldte.[7]

NoterRediger

  1. ^ Matilde Hørmand Pallesen: Internettet er motor for had, 24. juli 2011
  2. ^ Stop mobning på Facebook. Center for Forebyggelse af Mobning. Hentet den 7. marts 2015
  3. ^ Mette -Line Thorup: Indtil jeg mødte feminismen, troede jeg, det var min egen skyld, Dagbladet Information, 6. marts 2015
  4. ^ Normalt kaldet racismeparagraffen eller diskriminationsparagraffen
  5. ^ Kartago på Alt om historie.dk, 26. maj 2010
  6. ^ DIIS: Holocaust - og folkedrabsstudier Hentet den 8. marts 2015
  7. ^ Fox, K. A.; Cook, C. L. (2011). "Is Knowledge Power? The Effects of a Victimology Course on Victim Blaming". Journal of Interpersonal Violence. doi:10.1177/0886260511403752.