Haemophilus influenzae

Scientist.svgSvært stof
Denne artikel omhandler svært stof. Der er endnu ikke taget hensyn til ikke-eksperter. Du kan hjælpe ved at skrive en letforståelig indledning.
Broom icon.svgDenne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencyklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Haemophilus influenzae er en Gram-negativ bakterie. Den er stavformet (kok bakterie). Den blev først beskrevet i 1892 af Richard Pfeiffer under en influenzapandemi. Den er medlem af Pasteurellaceae-familien og vokser generelt aerob, men kan vokse anaerob.

Hjernevæv inficeret af Haemophilus influenzae

Man troede til 1933, at H. influenzae var årsag til influenza. Først i 1933 fandt man årsagen. H. influenzae giver andre sygdomme som meningitis (hjernehindebetændelse) og epiglottitis (strubelågsbetændelse).

H. influenzae var den første fritlevende organisme, der fik sekventeret hele sit genom.

SerotyperRediger

I 1930 blev to slags H. influenzae defineret: den non-kapsulate og den kapsulate form. Der kendes seks typer af kapsulerede H. influenzae: a, b, c, d, e, og f.

Patogenesen af H. influenzae infektioner er ikke fuldt forstået, selv om kapslen type b(Hib) gør bakterien særligt virulent. Kapslen tillader bakterien at være svær for kroppens makrofager at fagocytose, desuden er komplement-medieret lyse hæmmet. Non-kapsulate former er næsten altid mindre invasive. De kan dog producere et inflammatorisk respons i mennesker. Det kan give symptomer.

De fleste former af H. influenzae lever ofte i deres vært uden at give sygdom, før immunforsvaret er svækket eller efter en virusinfektion. De er opportunistisk patogene

SygdomRediger

Hos nyfødte og små børn giver H. influenzae type b (Hib) bakteriæmi, pneumoni, strubelågsbetændelse og akut bakteriel meningitis samt andre infektioner. Efter indførelsen af vaccinationen er tilfældene af sygdom med Hib dog faldet drastisk. De non-kapsulate former af H. influenzae kan give øreinfektioner(mellemørebetændelse), øjeninfektioner og sinuitis hos børn, og er associeret med pneumoni.

DiagnoseRediger

Bakterien kan dyrkes og den har brug for NAD og hæmin. Derfor kan den dyrkes på chokoladeagar eller omkring en Staphylococcus aureus på en blodagar.

Prøvematerialet tages ved fx svælgpodning, ekspektorat, cerebrospinalvæske eller blodprøve.

Polymerase Chain Reaction (PCR) er ofte en bedre metode til at påvise bakterien end dyrkning, da PCR er langt mere specifik. Den er noget dyrere og derfor bruges den ikke så ofte.

BehandlingRediger

Haemophilus influenzae producerer beta-lactamaser og kan samtidig modificere dens penicillin-bindende proteiner. Det gør bakterien resistent overfor penicillin, så ampicillin bruges til behandling.

ForebyggelseRediger

Til forebyggelse af infektioner med H. influenzae type b findes der en vaccine. Børn vaccineres, når de er 3, 5 og 12 måneder gamle. Vaccinen består af renset kapselpolysakkarid bundet til tetanustoksoid. Vaccinen virker ikke på den non-kapsulate form (da det er kapslen man vaccinerer mod)

Eksterne henvisningerRediger

 Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande, der fremføres. Hvis ikke der tilføjes kilder, vil artiklen muligvis blive slettet.