Haakon 7. af Norge

Konge af Norge (1872-1957)

Haakon 7. (født Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel; 3. august 187221. september 1957) var Norges konge fra 1905 til 1957. Han blev valgt til Norges Konge ved en folkeafstemning efter opløsningen af unionen med Sverige i 1905.

Haakon 7.
Valgsprog:
Alt for Norge
Haakon7.jpg
Konge af Norge
Kroning 22. juni 1906
Nidarosdomen, Trondheim
Regerede 18. november 1905
21. september 1957
(51 år og 307 dage)
Forgænger Oscar 2.
Efterfølger Olav 5.
Ægtefælle Maud af Storbritannien (g. 1896)
Børn
Fulde navn Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel
Hus Huset Glücksborg
Far Frederik 8. af Danmark
Mor Louise af Sverige-Norge
Født 3. august 1872(1872-08-03)
Charlottenlund Slot nær København
Død 21. september 1957 (85 år)
Det Kongelige Slott, Oslo
Hvilested 1. oktober 1957
Akershus Slot, Oslo
Signatur
Religion Lutheransk
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1890

Han var den næstældste søn af kong Frederik 8. af Danmark og var kendt som Prins Carl, før han i forbindelse med sin tronbestigelse tog det norske kongenavn Haakon. Han var yngre bror til kong Christian 10. af Danmark. Farfaren var kong Christian 9. af Danmark, mens morfaderen var kong Karl 4. af Norge (Karl 15. af Sverige).

Som norsk konge regerede Kong Haakon strengt konstitutionelt og vandt ved sin tilslutning til demokratiet det norske folks tillid. Under 2. verdenskrig, hvor kong Haakon var i eksil i London fra 1940 til 1945, blev kongen og kongefamilien et vigtigt symbol på norsk modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Kong Haakon var gift med sin kusine Maud af Storbritannien. Han blev efterfulgt som konge af deres eneste barn, Olav 5.

BiografiRediger

Tidlige livRediger

Fødsel og familieRediger

  Uddybende artikel: Huset Glücksborg

Prins Carl blev født den 3. august 1872Charlottenlund Slot nord for København i sin farfar Kong Christian 9.s regeringstid. Hans far var Kronprins Frederik af Danmark (den senere Kong Frederik 8.), der var ældste søn af Kong Christian 9. og Dronning Louise. Hans mor var Kronprinsesse Louise (den senere Dronning Louise), der var den eneste datter af Kong Karl 15. af Sverige, som tillige var konge af Norge som Karl 4. Han blev døbt den 7. september 1872 af Sjællands biskop Hans Lassen Martensen på Charlottenlund Slot med navnene Christian Frederik Carl Georg Valdemar Axel men var kendt under navnet Carl, der også var navnet på hans morfar. Prins Carl havde en ældre bror, Christian (den senere Christian 10. af Danmark), og seks yngre søskende. Ved sin fødsel var han således nummer tre i tronfølgen til den danske trone efter sin far og storebror, dog uden egentlig udsigt til at arve tronen.

OpvækstRediger

 
Prins Carl i 1883.

Prins Carl voksede op med sine søskende i forældrenes residenspalæ, Frederik VIII's PalæAmalienborg i København, og i familiens sommerresidens Charlottenlund Slot nord for København. Kronprinsparrets børn blev opdraget af deres mor, hvad der var usædvanligt for tiden, hvor opdragelsen af kongelige børn som regel blev varetaget af guvernanter. Under deres mors opsyn modtog kronprinsparrets børn en forholdsvis streng kristent domineret opdragelse, som lagde vægt på pligtopfyldelse, flid og orden. Prins Carl var mindre end to år yngre end sin storebror, Prins Christian, og de to prinser blev konfirmeret sammen i Christiansborg Slotskirke i 1887.

Som en yngre søn i kongefamilien var det forventet, at han fik en karriere indenfor militæret. Han blev uddannet til søofficerSøofficersskolen i København fra 1889 til 1893. Fra 1893 gjorde han tjeneste som sekondløjtnant, og i 1894 blev han forfremmet til premierløjtnant. Han gjorde tjeneste i Den Kongelige Danske Marine frem til sin udnævnelse til norsk konge i 1905, i hvilken periode han deltog i flere sejltogter.[1][2]

ÆgteskabRediger

 
Prins Carl og Prinsesse Mauds bryllup.
Oliemaleri: Laurits Tuxen (1896)

Den 28. oktober 1895 forlovede Prins Carl sig 23 år gammel med sin tre år ældre kusine Prinsesse Maud af Wales. Hun var den yngste datter af den britiske tronfølger, den senere Kong Edvard 7. af Storbritannien, og Prins Carls faster Alexandra af Danmark, den senere Dronning Alexandra. Brylluppet fandt sted den 22. juli 1896 i Det Private KapelBuckingham Palace i London og blev overværet af brudens farmor, den 77-årige Dronning Victoria af Storbritannien.

Efter deres bryllup bosatte parret sig i København, hvor Prins Carl fortsatte sin karriere som søofficer. De fik bolig i Bernstorffs Palæ i Bredgade i København, og Prins Edvard og Prinsesse Alexandra af Wales gav desuden deres datter og svigersøn Appleton House, et hus under godset Sandringham i Norfolk, i bryllupsgave. Prinsesse Maud kedede sig i København og led af hjemve, og parret opholdt sig ofte både i Danmark og England.[3]

Deres eneste barn, Prins Alexander (den senere kong Olav 5.), blev født den 2. juli 1903 på Appleton House under et af prinsesse Mauds ophold i England.

Konge af NorgeRediger

Valget til norsk kongeRediger

 
Stemmesedler med ja og nei (til prins Carl) fra den norske folkeafstemning om valget af Prins Carl til norsk konge 12. og 13. november 1905.

Efter opløsningen af unionen mellem Norge og Sverige i 1905 blev prins Carl af den norske regering foreslået som kandidat til den ledige norske trone. Regeringen regnede med, at et tilbud om at gøre prins Carl af Sverige til norsk konge ville blive afslået fra svensk side, hvilket det også blev. Vejen var dermed banet til at gøre prins Carl til konge af Norge. Prins Carl forlangte dog en folkeafstemning for at sikre sig, at den norske befolkning ønskede hans kandidatur. Dette var ikke nødvendigvis i regeringens interesse, men den gik med til det.

Folkeafstemning om Prins Carl af Danmark som norsk konge blev holdt den 12. og 13. november, og resultatet viste et klart flertal for regeringens ønske om at tilbyde tronen til prins Carl. Herefter blev prins Carl enstemmigt valgt af Stortinget til Norges konge den 18. november 1905, og Stortingets præsident Carl Berner sendte samme dag en formel forespørgsel til prins Carl, om han ønskede at blive norsk konge. Prins Carl modtog valget samme aften, efter hans bedstefar Christian 9. havde givet sit samtykke, og kundgjorde i et 55 ord langt telegram fra København til Stortingets præsident, at han tillagde sig det gamle norske kongenavn Haakon, mens sønnen Alexander fik navnet Olav.

 
En delegation fra det norske storting modtages den 20. november 1905Amalienborg af Christian 9., der giver sit samtykke til valget af prins Carl som konge af Norge.
Oliemaleri: Paul Fischer1906

Om formiddagen den 20. november samlede der sig en stor folkemængde uden for kong Haakon og dronning Mauds bolig i Bernstorffs Palæ i Bredgade. De fremmødte hilste på kongeparret, da de viste sig i vinduet, og sang Ja, vi elsker dette landet. Senere samme dag modtog kong Christian 9. en delegation fra Stortinget i audiens i Christian VII's PalæAmalienborg. Delegationen overbragte budskabet om, at kongens sønnesøn var valgt som Norges konge, mens Christian 9. udtrykte sit samtykke til valget af prins Carl. Delegationens ordfører, stortingspræsident Berner, overbragte en hilsen og lykønskning fra det norske folk, og udtalte folkets ønsker om et lykkelig samarbejde. Kong Haakon svarede følgende:

  Hr. Storthingspræsident, mine Herrer. Den første Hilsen fra Repræsentanterne for det norske Folk, som ved sin enstemmige Storthingsbeslutning den 18. November har valgt mig til sin Konge, har rørt mig dybt. Folket har herved vist mig en Tillid, som jeg forstaar at paaskjønne, og som jeg haaber stadig maa voxe sig stærkere, efterhaanden som det lærer min Hustru og mig at kjende. Som det vil være Dem, mine Herrer, bekjendt, var det paa mit Forlangende, at den netop afsluttede Folkeafstemning fandt Sted. Jeg vilde have Sikkerhed for, at det var et Folk og ikke et Parti, som ønskede mig til Konge, da min Opgave fremfor alt bør være at samle, ikke splitte. Mit Liv vil jeg hellige Norges Vel, og det er min Hustrus og mit inderlige Ønske, at det Folk, der har valgt os, vil enigt samarbeide og stræbe frem imod dette store Maal, og med fuld Fortrøstning kan jeg da som mit Valgsprog tage: ALT FOR NORGE[4]  

Ankomst til NorgeRediger

Den 23. november forlod kong Haakon og hans familie København om bord på det danske kongeskib, hjuldamperen Dannebrog. Afrejsen fra København blev dokumenteret i filmen Kong Haakons Afrejse. To dage senere, den 25. november, ankom han til Norge, hvor han ved Oscarsborg fæstning ud for den lille by Drøbak ved Oslofjorden byttede skib til det norske orlogsfartøj Heimdal. Det sejlede kongen den sidste del af strækningen fra Drøbak til Kristiania, hvor han blev budt velkommen af statsminister Christian Michelsen på havnen.

dækket af Heimdal holdt statsministeren følgende tale til kongen:

  I snart 600 år har det norske folk ikke hatt sin egen konge. Aldri har han helt vært vår egen. Alltid har vi måttet dele ham med andre. Aldri har han hatt sitt hjem iblant oss. Men der hvor hjemmet er, der blir også fedrelandet. I dag er det annerledes. I dag kommer Norges unge konge for å bygge sitt fremtidige hjem i Norges hovedstad. Kåret av et fritt folk til som fri mann å gå i spissen for sitt land skal han bli helt vår egen. Atter skal nordmennenes konge bli det sterke, samlende merke for all nasjonal gjerning i det nye, selvstendige Norge...[5]  

To dage senere, den 27. november, aflagde kongen i Stortinget edNorges grundlov som norsk konge.

KroningRediger

 
Haakon 7. og Dronning Mauds kroning i 1906.

Den 22. juni 1906 blev Kong Haakon og Dronning Maud salvet og kronet af Trondhjems biskop Vilhelm Andreas Wexelsen ved en højtidelig ceremoni i Nidarosdomen i Trondhjem. Kroningen fandt sted i overensstemmelse med bestemmelserne i Norges grundlov, men mange norske statsmænd betragtede kroningsritualet som "udemokratisk og arkaisk". Kroningsparagraffen blev slettet fra Norges grundlov i 1908, og selvom en kroning ikke er udtrykkeligt forbudt i henhold til gældende norsk lovgivning, blev dette den sidste kroning af en norsk monark. I forbindelse med kroningen foretog kongeparret en omfattende kroningsrejse gennem Norge.

Kongeparret flyttede ind på Kongeslottet i Oslo. Kong Haakon var den første norske monark, der boede permanent på slottet, og slottet blev derfor sat i stand i to år, før han, Dronning Maud og Kronprins Olav kunne flytte ind. Efter kroningen modtog Kong Haakon og Dronning Maud også ejendommen KongesæterenVoksenkollen i Oslo som en gave fra det norske folk.

Tidlige regeringstidRediger

Som konge bestræbte Haakon sig på at omdefinere kongehusets rolle i det egalitært orienterede Norge og finde en balance mellem den uformelle norske omgangsform og monarkiets behov for formel repræsentation. Selv om Norges grundlov formelt indebar en ret betydelig magt til kongen, regerede Kong Haakon strengt konstitutionelt og vandt ved sin tilslutning til demokratiet det norske folks tillid. Han foretog omfattende rejser gennem Norge og deltog i de nordiske kongemøder i Malmö i 1914 og Oslo i 1917.

Kong Haakon blev enkemand, da Dronning Maud døde den 20. november 1938 af hjertesvigt i London nogle dage før sin 69-års fødselsdag og tre dage efter en operation.

Anden VerdenskrigRediger


Norge under 2. verdenskrig
Vigtige begivenheder

Altmark-affæren
Weserübung Angrebet på Norge
Elverum-fuldmagten
Midtskogen Vinjesvingen
Besættelse og Modstand
Lejre Shoah Telavåg
Festung Norwegen
Deportationen af de norske jøder
Sovjetfangerne i Norge
Tungt vand-sabotagen
Retsopgøret

Personer

Haakon 7.  Nygaardsvold  CJ Hambro
CG Fleischer  Otto Ruge
Jens Chr. Hauge

Quisling  Jonas Lie
Josef Terboven  Wilhelm Rediess
von Falkenhorst

Organisationer

Milorg  XU  Linge   Oslogjengen  Nortraship

Nasjonal Samling 

Statspolitiet i Norge  Rinnanbanden

     Modstand      Tyskvenlige
 
Den norske kongefamilie vender tilbage til Oslo i juni 1945.

Da Tyskland invaderede Danmark og Norge den 9. april 1940, blev den norske regering og Kong Haakon VII selv præsenteret for et ultimatum, at vælge mellem fuld overgivelse eller krig. De valgte at afvise de tyske krav, og greb til våben mod besætterne. Under 2. verdenskrig fra 7. juni 1940 til 1945 var kong Haakon i eksil i London. Kongen og kongefamilien blev et vigtigt symbol på norsk modstand mod den tyske besættelsesmagt.[6] Efter Tysklands kapitulation den 8. maj 1945 vendte kongefamilien og eksilregeringen tilbage til Norge i løbet af maj og juni samme år.

Senere regeringstidRediger

Sidste år som kongeRediger

De politiske opgaver, som Haakon havde påtaget sig under krigen, fortsatte han ikke efter sin hjemkomst men indskrænkede sig til sine forfatningsmæssige pligter som statsoverhoved. I sensommeren 1945 tog han på en omfattende rejse rundt i Norge for at besigtige krigsskaderne og trøste befolkningen. På grund af sin rolle under krigen samt sin personlige integritet blev Kong Haakon betragtet som den højeste moralske autoritet i landet og nød stor agtelse i alle befolkningsklasser.

Død og tronfølgeRediger

Kong Haakon 7. døde på Kongeslottet i Oslo den 21. september 1957 efter at have regeret Norge i mere end 50 år. Hans ligtog den 1. oktober 1957 blev fulgt af en stor menneskemængde. Kongen blev gravsat i Det Kongelige Mausoleum i Akershus Slot ved siden af Dronning Maud. Han blev efterfulgt som konge af sin søn Olav, der besteg tronen som Olav 5.

EftermæleRediger

Kong Haakon VII Hav ved Antarktis er opkaldt efter Kong Haakon, ligesom hele plateauet rundt om Sydpolen blev døbt Kong Haakon VII Vidde af Roald Amundsen, da han i 1911 blev den første til nå frem til Sydpolen (i dag kaldet Det Antarktiske Plateau). I 1914 blev Haakon County i den amerikanske delstat South Dakota opkaldt efter kongen.

Kunstneriske gengivelserRediger


Titler, prædikater og æresbevisningerRediger

Fuld officiel titelRediger

Af Guds Nåde Norges Konge

Titler og prædikater fra navngivning til dødRediger

  • 7. september 1872 – 18. november 1905: Hans Kongelige Højhed Prins Carl til Danmark
  • 18. november 1905 – 21. september 1957: Hans Majestæt Haakon VII, Norges Konge

ÆresbevisningerRediger

Udenlandske dekorationerRediger

AnetavleRediger

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Anton August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Karl Ludvig af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke af Dohna-Schlobitten
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Leopold af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
Frederikke af Schlieben
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie Eleanore af Lehndorf
 
 
 
 
 
 
 
Christian 9. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Carl af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Louise Karoline af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 5. af Danmark og Norge
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Danmark og Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 8. af Danmark
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 2. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 3. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Marie af Storbritannien
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 10. af Hessen-Kassel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl Wilhelm af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Polyxene af Nassau-Usingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karoline Felizitas af Leiningen-Dagsburg
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Hessen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik 5. af Danmark og Norge
 
 
 
 
 
 
 
Arveprins Frederik af Danmark og Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Juliane Marie af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
Louise Charlotte af Danmark og Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Charlotte Sophie af Sachsen-Coburg-Saalfeld
 
 
 
 
 
 
 
Haakon 7.
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Henri Bernadotte
 
 
 
 
 
 
 
Karl 14. Johan af Sverige og Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Jeanne St. Jean
 
 
 
 
 
 
 
Oscar 1. af Sverige og Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
François Clary
 
 
 
 
 
 
 
Desideria af Sverige
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Françoise Rose Somis
 
 
 
 
 
 
 
Karl 15. af Sverige og Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Alexandre de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
Eugène de Beauharnais
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Joséphine de Beauharnais, kejserinde af Frankrig
 
 
 
 
 
 
 
Josefine af Leuchtenberg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maximilian 1. Joseph af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
Augusta af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Auguste Wilhelmine af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Sverige-Norge
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 5. af Oranien
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelm 1. af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Vilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Prins Frederik Karl af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Wilhelmine af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederika Louisa af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Nederlandene
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 2. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
Frederik Vilhelm 3. af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederika Louisa af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Preussen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Karl 2. af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
Louise af Mecklenburg-Strelitz
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Friederike af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 

Haakon VII's afstamning fra nogle norske og danske kongerRediger

Ser man på Haakon VII's (prins Carls) forfædre, vil man se et eksempel på, hvor nært sammenknyttede gennem forskellige ægteskabsforbindelser, at kongehusene i Danmark, Norge og Sverige var, men i modsætning til Danmark, hvor alle kongerne (pånær en enkelt) kan føre deres slægtsrække direkte tilbage til kongerne fra det 10. århundrede (Hardeknud, Gorm den Gamle og Svend Tveskæg), så tegner den norske og den svenske kongerække et meget mere broget billede, hvor ikke nødvendigvis alle kongerne nedstammer fra forgængerne, og hvor der gennem tiden har været tale om mange forskellige slægter, der har styret disse to lande. Ikke desto mindre kan man dog i Haakon VII's stamtræ finde adskillige linjer, der går hele vejen tilbage til såvel nogle af de ældste kendte danske konger som til den første konge, der samlede Norge til én nation, Harald Hårfager. Her præsenteres én linje fra Haakons mødrene side, der gennem mange forskellige led og ca. 40 generationer går tilbage til nogle af såvel middelalderens som vikingetidens norske og danske konger:

Eksempel på slægtslinje mellem kong Haakon VII og tidligere norske og danske konger

  1. Harald, danernes konge (- 754 -)
  2. N.N.
  3. Harald Klak, konge af Danmark og Viken (812 – 813, 819 – 823 & 826 – 827)
  4. Thyrni Haraldsdatter
  5. Ragnhild Sigurdsdatter, d. ca. 858
  6. Harald Hårfager, 1. konge af Norge, ca. 850-931/32
  7. Ålof Årbot Haraldsdatter
  8. Bergljot Toresdatter
  9. Håkon jarl, regent af Norge, ca. 935-995
  10. Erik Håkonsson Ladejarl, 957-1024
  11. Håkon Eriksson Jarl, ca. 998 - ca. 1029
  12. Bodil Håkonsdatter
  13. Thrugot Ulfsen Fagerskind, d. ca. 1070
  14. Dronning Bodil, ca. 1056-1103
  15. Knud Lavard, ca. 1096-1131
  16. Valdemar den Store af Danmark, 1131-1182
  17. Valdemar Sejr af Danmark, 1170-1241
  18. Erik Plovpenning af Danmark, 1216-1250
  19. Ingeborg af Danmark, ca. 1244-1287
  20. Håkon 5. af Norge, 1270-1319
  21. Ingeborg af Norge, 1301-1360/64
  22. Eufemia Eriksdatter af Sverige, 1317-1370
  23. Ingeborg af Mecklenburg-Schwerin, 1344/45-1395
  24. Gerhard 6. af Holsten, ca. 1367-1404
  25. Hedevig af Holsten, ca. 1400 - ca. 1436
  26. Christian I af Danmark, Norge og Sverige, 1426-1481
  27. Frederik I af Danmark og Norge, 1471-1533
  28. Christian III af Danmark og Norge, 1503-1559
  29. Frederik II af Danmark og Norge, 1534-1588
  30. Augusta af Danmark og Norge, 1580-1639
  31. Hedvig af Slesvig-Holsten-Gottorp, 1603-1657
  32. Christian August af Pfalz-Sulzbach, 1622-1708
  33. Theodor Eustach, pfalzgreve af Pfalz-Sulzbach, 1659-1732
  34. Joseph Karl af Pfalz-Sulzbach, 1694-1729
  35. Maria Franziska af Pfalz-Sulzbach, 1724-1794
  36. Maximilian 1. Joseph af Bayern, 1756-1825
  37. Augusta af Bayern, 1788-1851
  38. Josefine, dronning af Norge og Sverige, 1807-1876
  39. Karl 4. af Norge og Sverige, 1826-1872
  40. Lovise af Norge og Sverige, dronning af Danmark, 1851-1926
  41. Haakon 7. af Norge, 1872-1957

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ Norsk biografisk leksikon - Wikipedia
  2. ^ Adams, Alton A; Clague, Mark (2008). The memoirs of Alton Augustus Adams, Sr.: first black bandmaster of the United States Navy. Berkeley; Chicago: University of California Press ; Center for Black Music Research, Columbia College. ISBN 9780520251311.
  3. ^ "Appleton House" (norsk). Det norske kongehus. 14. november 2008.
  4. ^ "Alt for Norge - Kongens "Ja"". Det norske kongehus. 20. november 1905. Hentet 28. december 2021.
  5. ^ "Kongevalg". Det norske kongehus. 9. juli 2013. Hentet 28. december 2021.
  6. ^ Kongens nei Hjemmesiden for det norske kongehus (norsk)
  7. ^ "Garter Knights Meet in Splendid Ceremony ... King Haakon is Invested," New York Times, 25. november 1906.

LitteraturRediger

Eksterne henvisningerRediger

Haakon 7.
Sidelinje af Huset Oldenborg
Født: 3. august 1872 Død: 21. september 1957
Foregående:
Oscar 2.
Konge af Norge
1905 – 1957
Efterfølgende:
Olav 5.