Dmitrij Sjostakovitj

Dmitrij Dmitrijevitj Sjostakovitj (russisk: Дми́трий Дми́триевич Шостако́вич, tr. Dmítrij Dmítrijevitj Sjostakóvitj født 25. september 1906 i Sankt Petersborg, død 9. august 1975 i Moskva) var en sovjetisk komponist og pianist.

Dmitrij Dmitrijevitj Sjostakovitj
Дми́трий Дми́триевич Шостако́вич
1950
Personlig information
Født12. september 1906 Rediger på Wikidata
Sankt Petersborg, Rusland Rediger på Wikidata
Død9. august 1975 (68 år) Rediger på Wikidata
Moskva, Rusland Rediger på Wikidata
DødsårsagHjerteinsufficiens Rediger på Wikidata
GravstedNovodevitjekirkegården Rediger på Wikidata
NationalitetSovjetunionen Sovjetisk
Politisk partiSovjetunionens Kommunistiske Parti Rediger på Wikidata
FarDmitrij Boleslavovitj Sjostakovitj Rediger på Wikidata
ÆgtefælleNina Vasiljevna Varsar (1932-1935) Rediger på Wikidata
BørnGalina Dmitrijevna Sjostakovitj,
Maksim Dmitrijevitj Sjostakovitj Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSankt Petersborg Konservatorium (1919-1925) Rediger på Wikidata
Elev afIgnatij Albertovitj Gljasser, Aleksandra Rosanova-Netjajeva, Maksimilian Sjtejnberg, Leonid Nikolajev, Marija Veniaminovna Judina med flere Rediger på Wikidata
Medlem afDet serbiske videnskabs- og kunstakademi (fra 1965),
Kungliga Musikaliska Akademien (fra 1954),
Akademie der Künste der DDR (fra 1956),
Accademia Nazionale di Santa Cecilia (fra 1956),
Sovjetunionens komponistforening med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseMusikpædagog, universitetsunderviser, klassisk komponist, manuskriptforfatter, instruktør, komponist, pianist, librettist, politiker Rediger på Wikidata
FagområdeOpera, kammermusik, klassisk musik, symfoni Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverSankt Petersborg Konservatorium (fra 1937), Moskva musikkonservatorium (1943-1948), Vsevolod Mejerkholds statsteater, Arbejderungdommens teater (1930-1933) Rediger på Wikidata
EleverMstislav Rostropovitj, Elmira Nəzirova, German Galynin, Galina Ustvolskaja, Georgij Sviridov Rediger på Wikidata
Kendte værkerSymfoni nr. 1, Symfoni nr. 10, 2. klaverkoncert, Næsen, Symfoni nr. 5 med flere Rediger på Wikidata
GenreOpera, kammermusik, symfoni Rediger på Wikidata
Påvirket afNikolaj Sjiljajev, Vissarion Sjebalin, Pjotr Iljitj Tjajkovskij, Mieczysław Weinberg, Nikolaj Rimskij-Korsakov Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserLéonie Sonnings musikpris (1973),
hædret kunstner i RSFSR (1942),
International fredspris (1954),
Medalje "For tappert arbejde under den Store Fædrelandskrig 1941 til 1945".,
Jubilæumsmedalje "For tappert arbejde (For militær tapperhed). For fejringen af 100-året for Vladimir Lenins fødsel" med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Eksterne henvisninger
Dmitrij Dmitrijevitj Sjostakovitj
Дми́трий Дми́триевич Шостако́вичs hjemmeside
Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Hele Sjostakovitjs virke som komponist og musiker faldt i den sovjetiske periode. Sjostakovitj opnåede berømmelse i Sovjetunionen under protektion af den sovjetiske stabschef Mikhail Tukhatjevskij, men havde senere et komplekst og vanskeligt forhold til regeringen. Ikke desto mindre modtog han anerkendelser, blev tildelt statens hæder og sad i Russiske SFSRs øverste sovjet (1947-1962) og Sovjetunionens Øverste Sovjet (fra 1962 til sin død).

I 1936 blev Sjostakovitj første gang fordømt offentligt: det var for store opera Lady Macbeth fra Mtsensk ujezd, som to år før havde været en stor succes. I 1936 udgav han sin fjerde symfoni, som han dog hurtigt trak tilbage pga. det politiske klima. Den kom i 1946 i en revideret udgave for klaver. Symfonien blev først opført for orkester i 1961. Den 5. symfoni var mere konservativ end den 4. og blev godt modtaget.

Sjostakovitj komponerede i mange musikalske genrer. Han er nok mest kendt for sine 15 symfonier; men også hans klavermusik og hans 15 strygekvartetter har fået en fast plads på repertoiret. Desuden har han komponeret musik til en lang række film (hans romance er meget kendt og elsket) og balletter. Sjostakovitj modtog i 1973 Léonie Sonnings Musikpris.

Se også

redigér

Referencer

redigér

Eksterne henvisninger

redigér