Hans Kristian Jørgensen

Hans Kristian Jørgensen (født på Reersø 4. februar 1922 – 29. august 1943) Begravet på Bispebjerg Kirkegaard i anlægget for faldne soldater den 29. august 1943[1].

Hans Kristian Jørgensen var en dansk soldat, menig ved Felttøjmesterkvarteret, der blev dræbt af den tyske besættelsesmagt under augustoprøret 29. august 1943. Det var ved Det Ny TøjhusAmager Boulevard i København der under besættelsen var kaserne med hærens tekniske korps og bl.a. et ammunitionsarsenal.

Augustoprøret redigér

Tidligt om morgenen den 29. august finder Operation Safari sted, hvor den tyske besættelsesmagt vil afvæbne og opløse den danske hær og flåde efter den danske regerings afvisning af det fremsatte tyske ultimatum dagen før (fra den 29. august ophører således samarbejdspolitikken og der indføres militær undtagelsestilstand).

Hans Kristian Jørgensen var chauffør på forskellige køretøjer i sin tjeneste, og får af oberstløjtnant Lynov denne morgen til opgave at hente og bringe general Falking til Det Ny Tøjhus, hvor tyskerne vil have adgang til ammunitionsarsenalet. Da H. K. Jørgensen kører vognen frem og skal ud af kasernens jerngitterport ved Amager Boulevard nr. 8, blev bilen beskudt af de tyske soldater og H. K. Jørgensen dræbt[2].

I breve fra Hans Kristian Jørgensen til sine forældre i tiden op til 29. august fortæller Jørgensen om indtryk og begivenheder fra København, hvor øget sabotage og andre aktiviteter mod besættelsesmagten finder sted. Herunder fortæller Jørgensen om sprængningen af Forum på Frederiksberg. Det sidste brev er dateret 28. august 1943, og er skrevet mens Jørgensen er på vagt natten til den 29. august[3].

På kirkegården ved Reersø Kirke[4] findes en mindesten for Hans Kristian Jørgensen rejst i 1944 efter en indsamling hertil foretaget af lokale borgere.

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ Bispebjerg Kirkegård
  2. ^ Knud Hendriksen (1993): ”Operation Safari 29. august 1943”, udgivet af Det Kongelige Garnisonsbibliotek.
  3. ^ Breve fra Hans Kristian Jørgensen i familiens varetægt.
  4. ^ Reersø Kirke
  • Hendriksen, Knud (1993): ”Operation Safari 29. august 1943”, udgivet af Det Kongelige Garnisonsbibliotek.
  • Breve fra Hans Kristian Jørgensen (i familiens varetægt - artiklen er forfattet af familiemedlem efter adgang til breve og effekter fra Hans Kristian Jørgensen).
  • Om samarbejdspolitikken og begivenhederne den op til den 29. august se eksempelvis:
  • Ankjærgaard, Simon Holm (2020): ”Augustoprøret 1943. Danmarks Skæbnesommer”, Lindhardt og Ringhof.
  • Trommer, Aage; Kaarsted, Tage: Den 29. august 1943 i Danmarkshistorien på lex.dk. Hentet 30. august 2023
  • Danmarkshistorien.dk: Augustoprøret 29. august 1943 danmarkshistorien.dk Hentet 30. august 2023
 Spire
Denne artikel om 2. verdenskrig er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.