Headbanging er en speciel form for dans, som omfatter voldsomme bevægelser af hovedet i takt med den spillede musik. Man "banger" hovedet frem og tilbage, eller rundt så ens hår følger med.

Headbangere i Johannesburg i Sydafrika den 29. august 2002.

Formen er mest almindelig ved rock-musik og heavy metal-musik.

Udtrykket headbanger blev formodentlig dannet under en koncert ved en af Led Zeppelins første koncerter i USA i 1968, hvor tilhørerne på første række bankede deres hoveder ned i scenen, dette i takt med musikken.

Helbredmæssigt kan de voldsomme bevægelser med hovedet have konsekvenser. Det kan føre til ondt i nakken, ondt i hovedet og måske skulderproblemer. Der er registreret tilfælde hvor eksempelvis piskesmældsskader er forekommet.

Ekstern henvisning redigér

 Spire
Denne musikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.