En heptagon (græsk, af hepta = syv), eller en syvkant, betegner indenfor geometrien en regelmæssig polygon med syv sider.

En heptagon.

Heptagonen er defineret af syv punkter. Såfremt den ikke defineres nærmere, er der tale om en regelmæssig syvkant med syv lige lange sider, hvor hjørnepunkterne sidder på en fælles omkreds. > S = antal*sider; > Areal=S(0.5*r^(2)*sin(360/(S));


I matematisk sammenhæng redigér

Formel til beregning af vinklerne redigér

Summen af de indre vinkler af en syvkant er altid 900° og resulterer af den almindelige formel for polygoner, hvor der for variablen   indsættes antallet af hjørnepunkter i et polygon (i dette tilfælde:  ):

 

Vinklen, som dannes mellem to forbundne kanter i en jævn, regelmæssig syvkant, er (ligeledes efter den almindelige formel for regelmæssige polygoner):

 

Formel for arealet A redigér

En syvkant har et entydigt bestemmeligt areal, som kan beregnes ved opdeling i trekanter. Arealet af en syvkant er syv gange arealet af de trekanter, som kan dannes mellem middelpunktet og to ved siden af hinanden liggende hjørnepunkter.

 

eller med omkreds:

 

Formel for sidelængder s redigér

 

Tilnærmelseskonstruktion redigér

En regelmæssig syvkant kan ikke konstrueres præcist med lineal og passer.

Efter Carl Friedrich Gauss' bevis kan, hvis   er et primtal, den og kun den  -kant konstrueres, hvor der findes et naturligt tal  , således at   er et primtal for hvilket der gælder   . Det er   for  

og således ingen for  . Derfor kan der ikke findes en konstruktion for regelmæssige syvkanter.[1]

Der findes to metoder for tilnærmelseskonstruktioner. Her gennemgås kun den ene:

 
Alternativ konstruktion af syvkant
  1. I et retvinklet eller kartesisk koordinatsystem tegnes en cirkel, som har midtpunkt i   og en omkreds som går igennem det punkt   som har koordinaterne  .
  2. Skæringspunktet mellem den positive  -akse og cirkelomkredsen er hjørnepunkt  .
  3. Den lige linje   (vandret, grøn linje) skærer omkredsen i umiddelbar nærhed af punkterne   og  .
  4. Hvis man skærer den strækningsymmetrale af linjen   med omkredsen, får man tilnærmelsesvis hjørnepunktet  .
  5. Den røde linje   eller   er en ret god tilnærmelse for sidelængden i den regelmæssige syvkant.
  6. Hjørnepunkterne  ,   og   opnås ved spejling.

Anvendelse af syvkanter i praksis redigér

  • Diagonalerne af den regelmæssige syvkant danner den syvtakkede stjerne (heptagrammet), som er ret populær i esoterik.
  • Mærsk benytter heptagrammet i sit flag.

Kilder redigér

  1. ^ Emil Artin: Galoissche Theorie.(tysk) Verlag Harri Deutsch, Zürich 1973, ISBN 3-87144-167-8, s. 85.

Eksterne henvisninger redigér