Carl Friedrich Gauss

tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker

Johann Carl Friedrich Gauss (født 30. april 1777 i Braunschweig, død 23. februar 1855 i Göttingen) var en tysk matematiker, astronom, geodæt og fysiker.

Carl Friedrich Gauss
Personlig information
FødtJohann Carl Friedrich Gauß Rediger på Wikidata
30. april 1777 Rediger på Wikidata
Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
Død23. februar 1855 (77 år) Rediger på Wikidata
Göttingen, Niedersachsen, Tyskland Rediger på Wikidata
GravstedAlbani-Friedhof Rediger på Wikidata
NationalitetTysk-romerske rige Tysk
BopælKongeriget Hannover
Braunschweig Rediger på Wikidata
FarGebhard Dietrich Gauss Rediger på Wikidata
MorDorthea Benze Rediger på Wikidata
ÆgtefællerJohanna Osthoff,
Friederica Wilhelmine Waldeck Rediger på Wikidata
BørnEugene Gauss,
Joseph Gauss,
Wilhelmine Gauss,
Therese Gauss Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedGeorg-August-Universität Göttingen (1795-1798),
Universität Helmstedt (1799),
Technische Universität Braunschweig Rediger på Wikidata
Elev afJohann Christian Martin Bartels Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1804),
Kungliga Vetenskapsakademien,
Det Kongelige Nederlandske Videnskabsakademi,
Ungarsk Videnskabsakademi,
Accademia delle Scienze di Torino (fra 1833) med flere Rediger på Wikidata
BeskæftigelseAstronom, geofysiker, universitetsunderviser, fysiker, matematiker, statistiker, landmåler, videnskabsskribent, videnskabsmand Rediger på Wikidata
FagområdeElektromagnetisme, talteori, geodæsi, optik, differentialgeometri med flere Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverGeorg-August-Universität Göttingen Rediger på Wikidata
EleverFarkas Bolyai, Peter Gustav Lejeune Dirichlet, August Ferdinand Möbius, Gustav Robert Kirchhoff, Gustaf Svanberg med flere Rediger på Wikidata
Kendte værkerGauss–Seidel-metoden, Gauss' lov for magnetisme, normalfordeling, Gauss' lov, Gauss med flere Rediger på Wikidata
Påvirket afAdrien-Marie Legendre, Leonhard Euler Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserPour le Mérite for videnskab og kunst,
Fellow of the Royal Society,
Copleymedaljen (1838),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
Bayerske Maximiliansorden for videnskab og kunst (1853) med flere Rediger på Wikidata
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gauss betragtes af mange som den største matematiker nogensinde og er blevet kaldt matematikkens fyrste (princeps mathematicorum).

Allerede som 3-årig var han i stand til at opdage fejl i faderens regnskab, og fire år gammel kunne han give sin lærer resultatet af summen af tallene 1,2,3,4,5...,100 direkte.[1] I 1796 opdagede Gauss, hvordan en regulær syttenkant kan konstrueres med passer og lineal. I 1801 publicerede han bogen Disquisitiones arithmeticae, hvori han gav en systematisk fremstilling af talteori, og samtidig indførte han mange nye idéer og begreber. Bogen er stadig aktuel.

Gauss blev professor i astronomi i 1807 og var direktør for observatoriet i Göttingen. Han arbejdede desuden meget med fysik, mekanik og geofysik.

Gennem hele sit liv levede Gauss isoleret fra andre matematikere, hvilket gav ham adskillige fjender. Historien beretter, at unge matematikere kom til Gauss med nye forskningsresultater, blot for at opleve Gauss vise, at det var løsninger, han havde fundet længe før.

Gauss var også opfinder. Sammen med fysikeren Wilhelm Weber (1804-1891) byggede han den første elektriske telegraf i 1833.

Gauss er blevet portrætteret i bogen "Opmålingen af verden" (David Kehlmann), hvor han blandt andet i dramatiseret form, mødes med Alexander von Humboldt. I bogen får man et godt indblik i Gauss tilbagetrukne tilværelse samt af den intellektuelle arrogance, som følger med at være et geni.

Måleenhed

redigér

Carl Friedrich Gauss har lagt navn til cgs-systemets enhed for magnetisk fluxtæthed, gauss (G). I SI bruges enheden tesla (T), og det gælder at 1 tesla svarer til 10.000 gauss.

Eksterne henvisninger og reference

redigér
  Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
 Spire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.