Åbn hovedmenuen
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg

Herman Carl Siegumfeldt (18. september 1833 på Haregabsgaarden i Esbønderup Skovhuse27. juni 1912 i København) var en dansk maler. Han er søn af landmand Heinrich Anton Siegumfeldt og Maren Cathrine født Schou.

Herman Siegumfeldt

Herman Carl Siegumfeldt by Georg Holzweissig.jpg

Personlig information
Født 18. september 1833Rediger på Wikidata
EsbønderupRediger på Wikidata
Død 27. juni 1912 (78 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Det Kongelige Danske KunstakademiRediger på Wikidata
Elev af Niels SimonsenRediger på Wikidata
Beskæftigelse KunstmalerRediger på Wikidata
Elever Ludovica ThornamRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

11 år gammel blev han optaget på Kunstakademiet; lidt senere tog maleren Niels Simonsen sig af ham, og af ham blev han undervist, samtidig med at han gik håndværkslæren igennem. Den mindre sølvmedalje vandt han i en alder af kun 17 år, men opnåede aldrig den større; hans kår var så knappe, at det var ham umuligt at afse tid nok til at øve sig i at male efter nøgen model, og efter at han var bleven svend, måtte han ernære sig ved det groveste håndværksarbejde. Lidt penge lykkedes det ham dog at spare sammen, så han i vinteren 1854-55 kunne ofre sig helt til kunstnerisk virksomhed og få et maleri færdigt, En Dreng ved et Bord med en Kop Kaffe, der blev solgt til Kunstforeningen, som også i de følgende år erhvervede flere af hans arbejder. I det store publikum vakte Siegumfeldt dog endnu en tid lang kun ringe opmærksomhed, skønt hans genrebilleder vare både smagfuldt og naturlig komponerede, nydelig formede og tiltalende i farven og ved deres omhyggelige foredrag, medens hans portrætter udmærkede sig så vel ved formel lighed som ved fin opfattelse; også de landskabsbilleder, han i årene 1857-60 malede ved siden af sine figurstudier, indtage en smuk plads i tidens kunstneriske produktion.

Vedblivende måtte han da leve under trykkende forhold, og i 1860 fik han det hårdeste stød, livet endnu havde budt ham: på en rejse i Sverige kom han til skade med sin højre arm, og i flere år var udsigterne til, at den helt skulle komme sig, så ringe, at han, hvorvel han med opbydelsen af al sin energi af og til fik et billede færdigt, dog måtte prøve at forsone sig med tanken om helt at opgive kunsten. I 1863 havde han den opmuntring, at Akademiet, efter at han havde udstillet og solgt til Kunstforeningen det indtagende maleri En Sømand bringer Efterretninger om en afdød samt udført flere ypperlige interiører med figurer, tilkendte ham rejsestipendium, med hvilket han i to år studerede i Belgien, Frankrig og Italien; blandt frugterne af hans ophold der bør nævnes 2 romerske Bønder i en Kirke, udstillet 1866. Men så kom der en ny ulykke: på grund af betændelse i højre hånds tommelfinger måtte denne amputeres, og efter længere tids delvise uvirksomhed bestemte han sig til at opgive kunsten og, i 1872, tage mod en plads som skriver på Østifternes Sindssygeanstalt. Tre år efter viste der sig dog så god bedring, at Siegumfeldt turde ombytte pennen med penselen; 1877 aflagde han ved forskellige arbejder vidnesbyrd om, at han nu efter at have gennemgået de tunge år var kraftigere i sin kunst end nogen sinde. Her bør særlig nævnes billedet af provst Taaffe. 1880 blev Siegumfeldt kaldet til medlem af Akademiet. Få bestilling af udstillingskomiteen udførte han portrætter af malerne Heinrich Hansen og Vilhelm Kyhn samt af medaljør Harald Conradsen. Ved denne tid og senere har Siegumfeldt udført forskellige, til dels genreagtige portrætbilleder, således det i 1879 udstillede En Dame ved sit Skrivebord, der udmærker sig ved en helt vermehrensk delikatesse i udførelsen, ikke mindre end ved dyb og klar opfattelse og sjælden sikkerhed i opbygningen.


Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 15. bind, side 567,udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.

Når en omskrivning af teksten til mere nutidig sprog, og wikificeringen er foretaget, skal der anføres en reference med henvisning til forfatteren og den relevante udgave af DBL, jf. stilmanualen, dette angives som f.x:
{{Kilde |forfatter=Navn |titel=Efternavn, Fornavn |url=http://runeberg.org/dbl/... |work=[[Dansk Biografisk Leksikon]] |udgave=1 |bind=I til XIX |side=xxx |besøgsdato=dags dato}}
og herefter indsættelse af [[Kategori:Artikler fra 1. udgave af Dansk biografisk leksikon]] i stedet for DBL-skabelonen.