Hesteantilope
Hesteantilopen eller roanantilope (Hippotragus equinus) er et dyr i underfamilien hesteantiloper af skedehornede pattedyr. Den lever på savanner i det vestlige, centrale, østlige og sydlige Afrika syd for Kenya samt i Sydafrika. Det er en af de største antilopearter med en længde på 190-240 cm fra hoved til hale, en skulderhøje på 130-140 cm og en halelængde på 37-48 cm. Hannen vejer 242-300 kg, mens hunnen vejer 223-280 kg.
| Hesteantilope | |
|---|---|
_male.jpg) Hesteantilope, han, i Sydafrika | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Mammalia (Pattedyr) |
| Orden | Artiodactyla (Parrettåede hovdyr) |
| Familie | Bovidae (Skedehornede) |
| Underfamilie | Hippotraginae |
| Slægt | Hippotragus |
| Art | H. equinus |
| Videnskabeligt artsnavn | |
| Hippotragus equinus Desmarest 1804 | |
| Kort | |
 Hesteantilopens udbredelse | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Pelsen er generelt rødlig-brun ('roan' betyder 'rødskimlet') med lidt lysere bug, hvid omkring øjnene og på kinderne og ellers sort i hovedet, hvor hunnerne oftest er lidt blegere i farven end hannen. Hornene har ringmarkeringer og kan blive 1 m for hannerne, lidt kortere for hunnerne. De bøjer lidt bagover i en bue. De ligner en del sabelantilopen og kan forveksles i de områder, hvor de to arter begge lever, men hansabelantiloperne er generelt mørkere, nærmere sorte end brune.
Hesteantilopen lever typisk på græs- og træprægede savanner. De lever primært af halvlangt græs og færdes i grupper på 5-15 dyr med en dominerende han i spidsen. Der foregår jævnligt kampe inden for gruppen om førerskabet, hvilket indledes med, at de to kombattanter sætter sig på knæ og truer med hornene.
Referencer
redigér- ^ "Hippotragus equinus". IUCN's Rødliste. Hentet 2015-11-18.
