Holtenå
(Omdirigeret fra Holtenau)
Holtenå (dansk) eller Holtenau (tysk) er en bydel i Kiel beliggende i den sydøstlige del af halvøen Jernved ved udgangen af Kielerkanalen i Kielerfjorden. Holtenå ligger dermed ved grænsen mellem Sydslesvig og Holsten. Byen var en del af Hertugdømmet Slesvig, men blev indlemmet i den holstenske storby Kiel i 1922. Bydelen grænser mod nord og vest til Frederiksort og Altenholz.
![](http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/thumb/d/d0/Kiel-Holtenau-Leuchtturm.jpg/220px-Kiel-Holtenau-Leuchtturm.jpg)
Den ved Kielerkanalen beliggende by blev tidligere kaldt lodsernes by. Før anlægelsen af Kielerkanalen lå byen ved Ejderkanalen. Det gamle pakhus vidner endnu om den gamle Ejderkanal. Ved valgene i 1867 til den preussiske landdag og den nordtyske rigsdag stemte næste alle vælgere i Holtenå på dansksindede kandidater.