En Hot towel er en dampende varm og fugtig frotté-serviet/vaskeklud som bruges til at forfriske sig med. Hot towels stammer oprindeligt fra Japan (japansk: Oshibori), hvor de anvendes som en forfriskning før indtagelse af mad.

Et hot towel i forbindelse med servering af grøn te.

I Østen bliver servietten, om sommeren, serveret kold, og resten af året serveres den varm.

Anvendelsesområder redigér

Hot towels anvendes i dag mange steder, også i den vestlige verden, primært indenfor:

  • Restauranter
  • Hoteller
  • Golfklubber
  • Casinoer
  • Barbersaloner
  • Tandlæger
  • Spa- og wellness resorts
  • Luftfart

Andre områder redigér

Et andet område hvor konceptet anvendes er i forbindelse med traditionel vådbarbering (Hot Towel Shave), der tilbydes til den kræsne herre hos flere barbersaloner.

Varianter redigér

Hot towels findes i mange varianter, lige fra billige én-gangs non-woven fugtservietter til vaskbare og genanvendelige 100% vævede bomuldsklude.

Udlejning redigér

Der er i de senere år opstået en hel branche omkring udlejning af hot towels, således at f.eks. restauranter og hoteller lejer servietterne, som de så udleverer til deres kunder, og indsamler igen.