Hudsult

længten efter berøring pga. brist
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Hudsult (album).

Hudsult er en tilstand, hvor en person mangler fysisk berøring af huden.[1] Fysisk berøring får hjernen til at udskille oxytocin (også kaldet 'kærlighedshormonet'), der dæmper stress, angst, smerter og får puls og blodtryk til at falde.[1] Det gavner også social adfærd og tillid, samt skaber ro. Mangel på dette hormon kan blandt andet føre til stress og depression.[1] Udover via berøring (deriblandt massage) kan hudsult også kureres via bruse- og karbad, solbad, svømmeture og kæledyr.[1] Det er dog fødsler, amning og sex, der udløser mest oxytocin.[1]

Udtrykket blev opfundet af den engelske antropolog og forfatter Ashley Montagu, da denne udgav Touching: The Human Significance of the Skin i 1986.[1] Det danske ord "hudsult" kendes siden 1989 ifølge Den Danske Ordbog.[1][2]

Der findes terapeuter i Danmark, der tilbyder krammeterapi (også kaldes 'cuddling'). De er blevet certificeret af Lucy Vittrup, der i 2016 tog initiativ til at oprette en privat uddannelse til 'krammeterapeuter', men der har været et begrænset antal kunder hos terapeuterne - 50-100 om året i Danmark.[1] Der er plejehjem, der aktivt bekæmper hudsult.[3][4]

ReferencerRediger

  1. ^ a b c d e f g h Garde, Christian (marts 2019). "Er du blevet rørt i dag". Samvirke: 24-33. ISSN 0036-3944. {{cite journal}}: |access-date= kræver at |url= også er angivet (hjælp)
  2. ^ "Hudsult" i Den Danske Ordbog Hentet 9. marts 2019.
  3. ^ Buch, David (17. januar 2017). "Plejehjem bekæmper 'hudsult': - Jeg er sådan et krammedyr". tv2.dk. Hentet 9. marts 2019.
  4. ^ Dreyer-Andersen, Benitta (22. januar 2019). "Forebygger hudsult: Her nusser man de ældre på ryggen". magasinetpleje.dk. Hentet 9. marts 2019.