Maria Theresia af Østrig

"Maria Theresia" omdirigeres hertil. For andre personer med samme navn, se Maria Theresia (flertydig).

Maria Theresia (født 13. maj 1717, død 29. november 1780) var regent i de Habsburgske Arvelande fra 1740 til 1780. Hun var regerende dronning af Bøhmen, Ungarn og Kroatien, ærkehertuginde af Østrig og hertuginde af Parma. Gennem sit ægteskab var hun desuden tysk-romersk kejserinde 1745-80 og storhertuginde af Toscana. Hun var den eneste kvindelige hersker over det Habsburgske monarki.

Maria Theresia
Portræt udført af Martin van Meytens, 1759
Kejserinde af Det Tysk-Romerske Rige
Kroning13. september 1745
Kaiserdom St. Bartholomäus, Frankfurt am Main
Periode13. september 174518. august 1765
ForgængerElisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel
EfterfølgerMarie Louise af Spanien
ÆgtefælleFrans 1. Stefan, Tysk-romersk kejser (g. 1736)
Børn
Fulde navntysk: Maria Theresia Walburga Amalia Christina
HusHuset Habsburg
FarKarl 6., Tysk-romersk kejser
MorElisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel
Født13. maj 1717(1717-05-13)
Hofburg, Wien
Død29. november 1780 (63 år)
Hofburg, Wien
HvilestedKejserkrypten, Kapucinerkirken, Wien
Signatur
ReligionRomersk-katolsk

Maria Theresia var datter af kejser Karl 6., der ved den Pragmatiske Sanktion af 1713 havde sikret kvindelig arvefølge i de Habsburgske Arvelande. Alligevel blev Maria Theresia straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig og blev angrebet af Frederik den Store af Preussen, og hun mistede Schlesien. I det hele taget var hun uheldig i Den Preussiske Syvårskrig 1756-1763, da Preussen angreb Sachsen, og i 1778-1779. Til gengæld var der stor fremgang i fredsperioderne, hvor hun regerede med arbejdsomhed og stærk vilje som administrator, snarere end som politiker.

Hun blev i 1736 gift med Frans af Lothringen, som i 1745 blev valgt til Tysk-romersk kejser. Maria Theresia og Frans fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de mest kendte.

Fødsel og baggrund

redigér
 
Maria Theresia som tre-årig.

Maria Theresia blev født tidligt om morgenen den 13. maj 1717 i Hofburg i Wien som ældste datter af kejser Karl 6. og kejserinde Elisabeth Christine (født prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel). Maria Theresias far var Huset Habsburgs eneste overlevende mandlige medlem. Da hendes eneste bror, ærkehertug Leopold, var død som spædbarn et år før hendes fødsel, havde Karl 6. derfor håbet på at få en søn, der ville forhindre dynastiets mandslinjes uddøen.[1] Derfor var Maria Theresias fødsel en stor skuffelse for ham og for Wiens befolkning. Det lykkedes aldrig Karl at overvinde denne følelse.[2][3]

Maria Theresia var dermed præsumptiv tronarving til de Habsburgske Arvelande fra det øjeblik, hun blev født. For at sikre muligheden for kvindelig arvefølge, der var usædvanlig på det europæiske fastland (i modsætning til i England og Skandinavien), havde Karl 6. nemlig allerede i 1713 fået vedtaget Den Pragmatiske Sanktion, en tronfølgelov der dels bestemte, at de habsburgske arvelande skulle gå udelt i arv, dels anerkendte kvindelig arvefølge i tilfælde af, at der ikke var nogen mandlig tronarving.[4] Karl havde også søgt at opnå international anerkendelse af Den Pragmatiske Sanktion. De europæiske stormagter stillede dog store krav for anerkendelsen: I Wien-traktaten (1731) krævede Storbritannien, at Østrig nedlagde Ostende-kompagniet som modydelse.[5] I alt blev den Pragmatiske Sanktion anerkendt af Storbritannien, Frankrig, Sachsen-Polen, De Forenede Nederlande, Spanien, Venedig, Kirkestaten, Preussen, Rusland, Danmark-Norge, Savoyen-Sardinien, Bayern og Det tysk-romerske Riges rigsdag[6]. Frankrig, Spanien, Sachsen-Polen, Bayern og Preussen trak senere deres anerkendelse tilbage.

Maria Theresia blev døbt allerede om aftenen samme dag, som hun blev født. Hendes gudmødre var hendes tante Enkekejserinde Vilhelmine Amalie og bedstemor Enkekejserinde Eleonore Magdalene.[7] De fleste beretninger om hendes dåb lægger vægt på, at hun blev båret ind foran sine kusiner, Maria Josepha og Maria Amalia, døtre af Karl 6.'s storebror og forgænger, Josef 1., for øjnene af deres mor, Enkekejserinde Vilhelmine Amalie.[8] Hermed blev det tydeligt, at Maria Theresia havde højere rang end kusinerne, selv om deres bedstefar, den tysk-romerske kejser Leopold 1., havde fået sine sønner til at underskrive en arvefølgepagt i 1703, som gav forret til den ældste søns døtre.[9][10]

Tidlige liv

redigér
 
Maria Theresia som elleve-årig. Malet af Andreas Møller i 1727.

Et år efter Maria Theresias fødsel blev hendes lillesøster Maria Anna født, og i 1724 fødtes endnu en søster, Maria Amalia.[a] På portrætter af kejserfamilien kan man se, at Maria Theresia lignede sin mor Elisabeth Christine og søster Maria Anna.[12] Den preussiske ambassadør noterede, at hun havde store blå øjne, lyst hår med et strejf af rødt, en bred mund og en bemærkelsesværdig stærk krop.[13] I modsætning til mange andre medlemmer af Huset Habsburg var hverken hendes forældre eller bedsteforældre nært beslægtede.[b]

Maria Theresia var et alvorligt og reserveret barn og udviklede sig til en bestemt ung dame. Da Karl 6. aldrig opgav håbet om en mandlig arving, fik hun ikke en uddannelse, som forberedte hende på de udfordringer, hun ville møde som monark. Han lod hende ganske vist deltage i rådsmøder, fra hun var 14 år gammel, men diskuterede aldrig politiske forhold med hende.[15] Hendes uddannelse blev varetaget af jesuiter. Samtidens betragtere bedømte hendes latinkundskab til at være ret godt, men på andre områder modtog hun kun en middelmådig uddannelse fra jesuiterne.[16] Hendes stavning og tegnsætning var ukonventionel, og hun manglede den formelle opførsel og sprogtone, der havde kendetegnet hendes forgængere. Frem for at anvende et formelt sprog talte (og skrev nogen gange også) wienersk, som hun havde lært af sine tjenere og hofdamer.[17] Hun blev undervist i tegning, maleri, musik og dans – discipliner der traditionelt forberedte prinsesser til et liv som ægtefælle til en regerende monark.[18] Blandt hendes interesser var sang og bueskydning. Den kejserlige familie satte selv operaer op, ofte dirigeret af Karl 6., som hun satte stor pris på at deltage i.[19] Hendes far forhindrede hende i at lære at ride, men hun tilegnede sig senere et grundlæggende kundskab for at kunne gennemføre sin ungarsk kroningsceremoni. Maria Theresia udviklede et nært forhold til grevinde Marie Karoline von Fuchs-Mollard, der underviste hende i etikette. Selvom han havde brugt de sidste årtier af sit liv på at sikre Maria Theresas arv, forberedte Karl 6. aldrig sin datter på hendes fremtidige rolle som regerende monark.[20]

Ægteskab

redigér

Spørgsmålet om Maria Theresias ægteskab blev bragt op allerede tidligt i hendes barndom. Hun blev først forlovet med sin kvartfætter Arveprins Leopold Clemens af Lothringen. Det var meningen, at han skulle besøge Wien for at møde ærkehertuginden i 1723, men han døde samme år af kopper 16 år gammel.[21]

I stedet blev Leopold Clemens' lillebror, hertug Frans Stefan af Lothringen inviteret til Wien. Selv om Frans Stefan var kejserens favoritkandidat til at blive Maria Theresias fremtidige ægtefælle,[22] overvejede han dog andre muligheder. Han blev dog forhindret i at arrangere et ægteskab mellem hans datter og den calvinistiske prins Frederik af Preussen (den senere Frederik den Store) på grund af de religiøse forskelle.[23] I 1725 fik han hende i stedet forlovet med prins Karl af Spanien (den senere Karl 3.), mens hendes søster Maria Anna blev forlovet med Karls bror Filip af Spanien. Andre europæiske magter tvang dog kejseren til at opgive det forbund, han havde indgået med dronningen af Spanien, Elisabeth Farnese, og planerne blev opgivet. Maria Theresia, der havde fået et nært forhold til Frans Stefan, var lettet.[24][25]

Frans Stefan opholdt sig ved det kejserlige hof indtil 1729, hvor han efterfulgte sin far som hertug af Lothringen,[23] men forlovelsen blev ikke formelt inddgået før den 31. januar 1736 under Den Polske Arvefølgekrig.[26] Ludvig 15. af Frankrig forlangte, at Frans Stefan skulle give afkald på Hertugdømmet Lothringen til fordel for Ludvigs svigerfar, Stanislaw Leszczynski, der var blevet afsat som konge af Polen. Maria Theresias far tvang Frans Stefan til at afstå sine rettigheder til Lothringen og skulle have sagt til ham: "Ingen afståelse, ingen ærkehertuginde."[27] Frans Stefan skulle til gengæld overtage Storhertugdømmet Toscana, når den barnløse storhertug Gian Gastone de' Medici døde.[28]

 
Maria Theresa og Frans Stephan ved deres bryllup. Karl 6. sidder midtfor ved bordet. Maleri af Martin van Meytens.

Maria Theresia endte med at gifte sig 18 år gammel den 12. februar 1736 med Frans Stefan.[29] Gennem dette ægteskab blev fyrstehuset Habsburg-Lothringen grundlagt, fordi Maria Theresia var huset Habsburgs arving. Frans sørgede for, at hans kone fik en lige så god uddannelse som en mandlig tronarving. Hertuginden af Lothringens kærlighed til sin mand var stærk og besidderisk.[30] De breve, hun sendte til ham kort før deres ægteskab, udtrykte hendes iver efter at se ham; hans breve var på den anden side stereotype og formelle.[31][32] Hun var meget jaloux, og hans utroskab var det største problem i deres ægteskab[33], hvor fyrstinde Maria Wilhelmina af Auersperg var hans mest kendte elskerinde.

Efter Gian Gastone de' Medicis død den 9. juli 1737 afstod Frans Stefan Lothringen og blev storhertug af Toscana. I 1738 sendte Karl 6. det unge par afsted for at gøre deres formelle indtog i Toscana. En triumfbue blev rejst til deres ære ved Porta Galla, hvor den stadig står i dag. Deres ophold i Firenze blev dog kort, da Karl 6. hurtigt tilbagekaldte dem, da han frygtede, at han kunne dø, mens hans arving var milevidt væk i Toscana.[34] I sommeren 1738 led Østrig tab under den igangværende russisk-tyrkiske krig. Tyrkerne tilbageviste østrigske fremgange i Serbien, Valakiet og Bosnien. Blandt wienerne var optøjer på grund af krigens omkostninger, og Frans Stephen blev foragtet blandt befolkningen, da han blev anset for at være en fej fransk spion.[35] Krigen blev afsluttet det næste år med Beograd-traktaten.[36]

Regeringstid

redigér
 
Portræt af Maria Theresia som Europas førstedame i en kostbar kjole med kniplinger fra Brabant. Til højre for hende ligger den ungarske Stephanskrone, den bøhmiske Wenzelskrone og den østrigske Ærkehertughat som symboler på hendes magt og værdighed.
MaleriMartin van Meytens (ca. 1752)

I 1740 døde Karl 6. uden sønner, og Maria Theresia arvede i tråd med Den Pragmatiske Sanktion hele det habsburgske rige. Alligevel var der stærk opposition mod hendes tronbestigelse, og Bayern, Spanien, Sachsen og Preussen forsøgte at udnytte Østrig ved at gøre krav på dele af riget. Maria Theresia blev derfor straks efter magtovertagelsen inddraget i den Østrigske Arvefølgekrig (1740–1748). Det lykkedes hende at forsvare størstedelen af sine besiddelser, men hun måtte afstå Schlesien til Frederik den Store af Preussen og acceptere, at Karl Albrecht af Bayern blev valgt til tysk-romersk kejser. Hermed blev den 300 år gamle tradition brudt, hvorved den tysk-romerske kejser tilhørte huset Habsburg. Karl Albrechts regeringstid varede dog bare i tre år, hvorefter Frans som Frans 1. Stefan blev valgt til kejser i 1745. Selv om han havde den højeste titel, var det fortsat Maria Theresia, der som hersker over en række store europæiske lande havde mest reel politisk magt. Hun indsatte sin mand (og efter hans død deres ældste søn) som medregent, men de fik sjældent lov at blande sig i hendes politiske beslutninger.

Udenrigspolitik

redigér
 
Maria Theresias våbenskjold

Udenrigspolitikken i hendes regeringstid var domineret af modsætningsforholdet til Preussen, som styrkede sin rolle i den europæiske og tyske politik. Preusserkongen Frederik den Store blev Maria Theresias hovedfjende. Maria Theresias forsøg på at isolere Preussen gennem traktater med Rusland og Frankrig lykkedes kun delvist.

I Den Østrigske Arvefølgekrig lykkedes det Maria Theresia at forsvare de habsburgske besiddelser mod krav fra Bayern, Spanien og Sachsen. De eneste tab var Schlesien, som blev erobret af Frederik den Store, og hertugdømmet Parma, som overgik til huset Bourbon. Tabet af Schlesien blev endeligt beseglet i Den Preussiske Syvårskrig (17561763). Østrig beholdt bare den sydligste flig af provinsen (se Østrigsk Schlesien). Maria Theresias vigtigste udenrigspolitiske rådgiver i disse krige var greve Wenzel Anton von Kaunitz.

Til gengæld udvidede Maria Theresia riget mod øst: I 1772 ervervede hun Galicien og i 1775 Bukovina. I Den Bayerske Arvefølgekrig tilfaldt desuden Innviertel Østrig, så grænsen mellem Østrig og Bayern blev flyttet mod vest til Inn og dermed fik sin nuværende beliggenhed.

Indenrigspolitik

redigér
 
Maria Theresia-daleren blev anvendt som betalingsmiddel i flere af verdens lande helt op i 1900-tallet.

I 1749 indledte Maria Theresia gennemførelsen af en række indenrigspolitiske reformer i den oplyste enevældes ånd. Hendes vigtigste indenrigspolitiske rådgiver var greve Friedrich Wilhelm von Haugwitz.

Reformerne indebar:

Død og begravelse

redigér
 
Maria Theresia og Frans Stefans sarkofag i Kejserkrypten under Kapucinerkirken i Wien.

Maria Theresia døde den 29. november 1780 i Wien. Hun blev begravet i Maria Theresia-krypten, en del af Kejserkrypten under Kapucinerkirken, Habsburgernes traditionelle gravkirke i Wien.[37]

Titler, prædikater og æresbevisninger

redigér
 
Maria Theresias våbenskjold (1765)

Fuld officiel titel

redigér

Efter sin mands død i 1765 bar Maria Theresia følgende "store titel":

Maria Theresia, Af Guds Nåde Romersk Enkekejserinde, Dronning til Ungarn, Bøhmen, Dalmatien, Kroatien, Slavonien, Galicien og Lodomerien, etc. etc., Ærkehertuginde til Østrig, Hertuginde til Burgund, Steyer, Kärnten og Krain, Storfyrstinde til Siebenbürgen, Markgrevinde til Mähren, Hertuginde til Brabant, Limburg, Luxemburg og Geldern, til Württemberg, Øvre og Nedre Schlesien, Milano, Mantua, Parma, Piacenza og Guastella, Fyrstinde til Schwaben, Fyrstelig Grevinde til Habsburg, Flandern, Tyrol, Hainaut, Kyburg, Görz og Gradisca, Markgrevinde til Burgau, til Øvre og Nedre Lausitz, Grevinde til Namur, Frue på Den Windische Mark og til Mechelen, etc.,Enkehertuginde til Lothringen og Bar, Enkestorhertuginde til Toskana, etc.[38]

Ægteskab og børn

redigér

Maria Theresia blev i 1736 gift med Frans 1. Stefan (Tysk-romerske rige) med hvem hun efter visse begyndervanskeligheder fik 16 børn med dronning Marie-Antoinette af Frankrig og kejserne Josef 2. og Leopold 2. som de kendteste.

Navn Født Død Bemærkninger
Maria Elisabeth 5. februar 1737 6. juni 1740 Død som barn.
Maria Anna 6. oktober 1738 19. november 1789 Abbedisse i et jomfrukloster i Prag fra 1766.
Maria Karolina 12. januar 1740 25. januar 1741 Død som barn.
Josef 2. 13. marts 1741 20. februar 1790 Tysk-romersk kejser 1765-1790.
Gift 1. gang 1760 med Prinsesse Isabella af Parma (1741-1763).
Gift 2. gang 1765 med Prinsesse Maria Josepha af Bayern (1739-1767).
Maria Christina 13. maj 1742 24. juni 1798 Hertuginde af Teschen 1766-1798.
Gift 1766 med Prins Albert Kasimir af Sachsen (1738-1822).
Maria Elisabeth 13. august 1743 22. september 1808 Abbedisse i et jomfrukloster i Innsbruck 1780-1806.
Karl Joseph 1. februar 1745 28. januar 1761 Død som ung.
Maria Amalia 26. februar 1746 18. juni 1804 Gift 1769 med Hertug Ferdinand 1. af Parma (1751-1802).
Leopold 2. 5. maj 1747 1. marts 1792 Storhertug af Toscana 1765-1790.
Tysk-romersk kejser 1790-1792.
Gift 1764 med Prinsesse Maria Ludovika af Spanien
Maria Karolina 17. september 1748 17. september 1748 Død som spæd.
Maria Johanna 4. februar 1750 23. december 1762 Død som ung.
Maria Josepha 19. marts 1751 15. oktober 1767 Død som ung.
Maria Karolina 13. august 1752 8. september 1814 Gift 1768 med Kong Ferdinand 4./3. af Napoli og Sicilien.
Ferdinand 1. juni 1754 24. december 1806 Hertug af Breisgau 1803-1805.
Gift 1771 med Prinsesse Maria Beatrice af Modena.
Maria Antonia 2. november 1755 16. oktober 1793 Gift 1770 med Kong Ludvig 16. af Frankrig (1754-1793).
Maximilian Frans 8. december 1756 26. juli 1801 Fyrstærkebiskop og Kurfyrste af Köln 1784-1801.

Anetavle

redigér
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Ferdinand 2., tysk-romersk kejser
 
 
 
 
 
 
 
Ferdinand 3., tysk-romersk kejser
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Maria Anna af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
Leopold 1., tysk-romersk kejser
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Filip 3. af Spanien
 
 
 
 
 
 
 
Maria Anna af Spanien
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Margrete af Østrig
 
 
 
 
 
 
 
Karl 6., tysk-romersk kejser
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Wolfgang Wilhelm af Pfalz-Neuburg
 
 
 
 
 
 
 
Philip Vilhelm, Kurfyrste af Pfalz
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Magdalene af Bayern
 
 
 
 
 
 
 
Eleonore Magdalene af Pfalz-Neuburg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Georg 2. af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth Amalie af Hessen-Darmstadt
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Sophie Eleonore af Sachsen
 
 
 
 
 
 
 
Maria Theresia af Østrig
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
August 2. af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
Anton Ulrik, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Dorothea af Anhalt-Zerbst
 
 
 
 
 
 
 
Ludvig Rudolf, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Frederik af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth Juliane af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Eleonora af Anhalt-Zerbst
 
 
 
 
 
 
 
Elisabeth Christine af Braunschweig-Wolfenbüttel
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Joachim Ernst af Oettingen-Oettingen
 
 
 
 
 
 
 
Albert Ernst 1. af Oettingen-Oettingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anna Dorothea af Hohenlohe-Neuenstein
 
 
 
 
 
 
 
Christine Louise af Oettingen-Oettingen
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Eberhard 3. af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
Christine Frederikke af Württemberg
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
Anna Catharina af Salm-Kyrburg
 
 
 
 
 
 
  1. ^ Maria Theresa overlevede begge sine søstre. Maria Amalia døde som seks-årig, mens Maria Anna døde i barselsseng i 1744.[11]
  2. ^ Medlemmerne af den habsburgske slægt giftede sig ofte med nære slægtninge. Eksempler herpå var onkel-niece ægteskaber (Maria Theresias bedstefar Kejser Leopold 1. og Margareta Theresa af Spanien, Filip 2. af Spanien og Anna af Østrig, Filip 4. af Spanien og Mariana af Østrig, m.fl.). Maria Theresia, derimod, nedstammede fra Leopold 1.'s tredje hustru, som ikke var nært beslægtet med ham, og hendes forældre var kun fjernt beslægtet.[14]

Referencer

redigér
  1. ^ Goldsmith 1936, s. 17.
  2. ^ Mahan 1932, s. 11–12.
  3. ^ Morris 1937, s. 8.
  4. ^ Ingrao 2000, s. 129.
  5. ^ Crankshaw 1970, s. 24.
  6. ^ Pragmatic Sanction of Emperor Charles VI, Encyclopædia Britannica, hentet 15. oktober 2009.
  7. ^ Morris 1937, s. 21–22.
  8. ^ Mahan 1932, s. 6.
  9. ^ Crankshaw 1970, s. 17.
  10. ^ Mahan 1932, s. 12.
  11. ^ Ingrao 2000, s. 128.
  12. ^ Mahan 1932, s. 23.
  13. ^ Mahan 1932, s. 228.
  14. ^ Beales 1987, s. 21.
  15. ^ Morris 1937, s. 28.
  16. ^ Crankshaw 1970, s. 19-21.
  17. ^ Spielman 1993, s. 206.
  18. ^ Mahan 1932, s. 22.
  19. ^ Crankshaw 1970, s. 19–21.
  20. ^ Browning 1994, s. 37.
  21. ^ Mahan 1932, s. 24–25.
  22. ^ Crankshaw 1970, s. 22.
  23. ^ a b Mahan 1932, s. 27.
  24. ^ Mahan 1932, s. 26.
  25. ^ Morris 1937, s. 25–26.
  26. ^ Mahan 1932, s. 37.
  27. ^ Beales 1987, s. 23.
  28. ^ Crankshaw 1970, s. 25.
  29. ^ Mahan 1932, s. 38.
  30. ^ Mahan 1932, s. 261.
  31. ^ Goldsmith 1936, s. 55.
  32. ^ Mahan 1932, s. 39.
  33. ^ Mahan 1932, s. 261-62.
  34. ^ Crankshaw 1970, s. 26.
  35. ^ Crankshaw 1970, s. 25-26.
  36. ^ Roider 1972.
  37. ^ "Kaiserin Maria Theresia: Kapuzinergruft - Wien". Kaisergruft. kaisergruft.at. Hentet 6. februar 2024.
  38. ^ Gall, Franz (1992). Österreichische Wappenkunde. Handbuch der Wappenwissenschaft (tysk) (2. udgave). Wien: Böhlau Verlag. ISBN 3-205-05352-4., s. 50.

Eksterne henvisninger

redigér
 
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Maria Theresia
Født: 13. maj 1717 Død: 29. november 1780
Titler som regent
Foregående:
Karl 6.
Regerende dronning af Ungarn
1740–1780
Efterfølgende:
Joseph 2.
Regerende dronning af Bøhmen
1740–1780
med Karl Albert (1741–1743)
Regerende ærkehertuginde af Østrig
1740–1780
Regerende hertuginde af Parma og Piacenza
1740–1748
Efterfølgende:
Filip 1.
Kongelige og fyrstelige titler
Ubesat
Forrige indehaver af titlen:
Maria Amalia af Østrig
Tysk-romersk kejserinde
1745–1765
Efterfølgende:
Maria Josepha af Bayern