Hvilling
Hvillingen (Merlangius merlangus) er benfisk i torskefamilien. Den findes fra det vestlige Middelhav til Nordnorge og Island. Den træffes i alle indre danske farvande og den vestlige Østersø.
| Hvilling | |
|---|---|
 | |
 Ikke truet (DKRL)[1] | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
| Underrække | Vertebrata (Hvirveldyr) |
| Klasse | Actinopterygii (Strålefinnede fisk) |
| Orden | Gadiformes (Torskefisk) |
| Familie | Gadidae |
| Slægt | Merlangius |
| Art | M. merlangus |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Udseende redigér
Hvillingen har et tydeligt overbid med spidse, tynde tænder og kendes bedst på en sort plet ved roden af brystfinnen og manglen på skægtråd. Hvillingen kan omkring Island blive op til 70 centimeter lang og veje op til tre kilo. I Nordsøen bliver den sjældent større end 40-45 centimeter.[2]
Levevis redigér
Hvillingen lever en stor del af sit liv mere eller mindre pelagisk. Den træffes i dybder ned til 200 meter og færdes ofte i småstimer nær kysten.
Hvillingen lever i sit første leveår især af krebsdyr, fx hesterejer og pungrejer. Med alderen udgør fisk en større og større del af føden. Ældre hvillinger tager både tobis, sperling og sild.[2]
Kilder og eksterne henvisninger redigér
- ^ Hvilling rødlistevurdering bios.au.dk hentet 18. mars 2022
- ^ a b Hans Hvass, Danmarks Dyreverden. Bind 4, Fisk, side 160-162. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
- C. V. Otterstrøm (1881-1962). Danmarks Fauna. Fisk II. Blødfinnefisk. G.E.C. Gads Forlag. København 1914.