Åbn hovedmenuen
Question book-4.svg Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller.

'En Hypotese' er en antagelse om kendsgerninger eller sammenhænge mellem kendsgerninger der søger at forklare kendsgerninger eller deres indbyrdes sammenhænge.[1] I videnskabsfilosofien er en hypotese en forudsigelse som er falsificérbar - hvilket vil sige at man kan teste og modbevise den.[2] En videnskabelig teori er en forklaringsmodel der er støttet af ikke-falsificerede hypoteser, og ud fra hvilken nye hypoteser kan afledes.

DefinitionRediger

Af græsk hypothesis = "antagelse"/"grundlag".[1] En hypotese er en foreløbig, ikke-bevist antagelse, en foreslået forklaring på et fænomen.[1] En hypotese kan nogle gange danne grundlag for efterprøvelse. Det ligger i hypotesers natur, at andre generelle hypoteser vedrørende det samme fænomen er logisk teoretisk tænkelige. Ofte bliver videnskabelige hypoteser misforstået af lægfolk som endegyldige sandheder om virkeligheden, ligesom også hverdagens hypotesedannelser ofte opfattes som sandheder.[kilde mangler][bør uddybes]

Forskellen mellem påstande og videnskabeligt gyldige hypoteserRediger

I dagligdagssproget plejer man ikke at skelne strengt mellem påstande, hypoteser og teorier.[kilde mangler] Men løse evt. populære påstande, evt. af fordomsfuld og/eller diskriminerende natur, er ikke gyldige hypoteser alene i kraft af mangel på bevis. Det essentielle i en videnskabeligt gyldig hypotese er, at andre muligheder holdes åbne, så længe der ikke endegyldigt er skabt konsensus om, hvordan tingene bevisligt forholder sig i virkeligheden.

Se ogsåRediger

NoterRediger

  1. ^ a b c Søgning på hypotese i Den Danske Ordbog,
    Hentet d. 22. april 2017 kl. 14:57
  2. ^ Nils Holtug: hypotese i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=95017