Åbn hovedmenuen

Ib Henrik Cavling

Ib Henrik Cavling (født 1. april 1918 i København, død 2. november 1978 i Italien) var en dansk forfatter, der skrev omkring 60 romaner og talrige noveller, der regnes til triviallitteraturen og typisk blev modtaget negativt af anmelderne, men var meget læste. Hans romaner solgte i over to millioner eksemplarer - typisk efter først at have været bragt som føljeton i ugebladet Hjemmet.[1]

Ib Henrik Cavling
Født 1. april 1918Rediger på Wikidata
Død 2. november 1978 (60 år)Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse RomanforfatterRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Indholdsfortegnelse

LivsløbRediger

Ib Henrik Cavling var søn af journalisten og forfatteren Viggo Louis Cavling og barnebarn til Henrik Cavling, som han var opkaldt efter. Han blev selv journalistelev, først i Norge og derefter på Aarhus Amtstidende. Han studerede nogle år på forskellige universiteter i Europa og levede af oversættelser og småskriverier.[2] I 1952 udsendte han sin første bog, kærlighedsromanen "Arvingen", der to år senere blev filmatiseret under samme navn med bl.a. Poul Reichhardt, Astrid Villaume, Gunnar Lauring og Ib Schønberg i de bærende roller. Derefter fortsatte hans meget produktive forfatterkarriere resten af hans liv. I 1947 giftede han sig med Alice Knudsen, som han atter blev skilt fra i 1953. Samme år giftede han sig i Søllerød Kirke med Elvira Hartz Johansen.[2] I 1960 flyttede han til det sydlige Frankrig. Da han i 1969 brød med Hjemmet, fortsatte han som uafhængig forfatter. I 1978 blev han optaget i Kraks Blå Bog.[3]

Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.

ForfatterskabRediger

Cavling masseproducerede sine romaner, der var meget lig ugebladsføljetoner. Bøgerne udtrykte drømme om rigdom og lykke og handlede først og fremmest om kærligheden.[2] Samtidig udtrykte de en benhård liberalisme, der bl.a. kom markant til udtryk i romanen "Kulturministeren" fra 1973, hvor forfatteren hudflettede den daværende socialdemokratiske kulturpolitik, som efter hans mening ville føre landet ud i ruin.[1] Hans folkelige stil faldt ikke i litteraturkritikernes smag, og han var ikke at finde på bibliotekernes hylder. Men hans bøger solgte godt, og udover debutromanen Arvingen blev også Landsbylægen, April og Slottet filmatiseret. Han udgav i alt ca. 60 bøger og skrev derudover noveller i Ugebladet Hjemmet.

BibliografiRediger

Et udsnit af hans bøger:

  1. Arvingen, 1952
  2. Slottet, 1955
  3. Tvekamp, 1955
  4. Askepot, 1956
  5. Uskyldig, 1956
  6. Greven, 1957
  7. Straffen, 1957
  8. April, 1959
  9. Kongens kurér, 1959
  10. Familiens sorte får, 1960
  11. Anna og jarlen, 1962
  12. Prinsessen forelsker sig, 1963
  13. Judaskysset, 1964
  14. Blodets bånd, 1965
  15. Hotel Continental, 1965
  16. Guldmagerens søn, 1966
  17. Skorpioner i Monte Carlo, 1967
  18. Hertuginden, 1968
  19. Annelise, 1969
  20. Lægesekretæren, 1969
  1. Hofapoteket, 1970
  2. Gengæld, 1971
  3. Lægen på Svanø, 1971
  4. Modellen : 92-60-90, 1971
  5. Operationsstue 08, 1971
  6. Skibsrederen, 1971
  7. Stormagasinet, 1971
  8. Stræberen, 1971
  9. Tvillingerne, 1971
  10. Jarlen af Barclay, 1972
  11. Major Latimer, 1972
  12. Pigen fra Rapallo, 1972
  13. A/S Palma Mallorca, 1973
  14. Hitlers dagbøger : roman, 1973
  15. Karina, 1973
  16. Kulturministeren, 1973
  17. Millionærdatteren, 1973
  18. Pension Fredelighed, 1973
  19. På gensyn i Paris, 1973
  20. Stewardessen, 1973
  1. Ambassadøren, 1974
  2. Charlotte, 1974
  3. Dybet, 1974
  4. Fasangården, 1974
  5. Karrierelægen, 1974
  6. Landsbylægen, 1974
  7. Skilsmissen, 1974
  8. Tina, 1974
  9. Torben Oxe : historisk roman, 1974
  10. Borgia : djævelens dynasti, 1975
  11. Pressens hus, 1975
  12. Station 2 Genova, 1975
  13. Gudsønnerne : kidnap Inc. Firenze, 1976
  14. Industrimanden, 1976
  15. Pussy-cat, 1976
  16. Café Billigheden, 1977
  17. Vikarlægen, 1977
  18. Operation Gudrun Ensslin, 1978
  19. TV 2, 1981

KilderRediger

Eksterne henvisningerRediger