Hovedartikel: Industriforening.

Industriforeningen, oprettet 12. juli 1838 som Industriforeningen i Kjøbenhavn og allerede 1840 slået sammen med Den merkantile Industriforening til Den merkantile Industriforening i Kjøbenhavn, var en dansk interesseforening – men ikke en arbejdsgiverforening – for industrielle virksomheder. Ifølge lovene, som fulgte i 1840, skulle foreningen "virke til Industriens Fremme i den danske Stat".

Industriforeningens bygning, opført af Vilhelm Klein til udstillingen i 1872

Historie

redigér

Industriforeningen var den gang den førende forening for det bedre borgerskab, hvis medlemmer talte folk som professorerne H.C. Ørsted og Georg Forchhammer samt Orla Lehmann, Tage Algreen-Ussing og stifterne Jørgen Balthasar Dalhoff, Johan Frederik Hansen (fabrikant) m.fl. Foreningens betydning blev især knyttet til de to store succesfulde nordiske udstillinger i 1872 og 1888 afholdt af foreningen: Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872 og Den Nordiske Industri-, Landbrugs- og Kunstudstilling i Kjøbenhavn 1888.

Til udstillingen i 1872 opførte man 1870-1872 efter tegninger af Vilhelm Klein en udstillingsbygning på hjørnet af Vesterbros Passage (Vesterbrogade) og Halmtorvet (den senere Rådhusplads), der bagefter blev foreningens hovedsæde, idet Industriforeningen i 1878 fik skøde på grunden. Bygningen var opført i en stil med kraftig inspiration fra italiensk renæssance. Derefter blev stedet indrettet til brug for foreningen, som indviede de nye lokaler i 1880. I 1898 udvidede arkitekt Ludvig Clausen bygningen med Industricaféen ud mod Rådhuspladsen efter at have vundet en konkurrence to år tidligere. 1922-24 blev huset ombygget i det indre ved Knud Arne Petersen og Cajus Novi.

I 1937-38 lod den mondæne arkitekt Ernst Kühn biografen Palladium bygge ind i midtrisalitten af den eksisterende bygning, der nu fremstod som en kloning af en historicistisk bygning og en funkisbygning. Bygningen blev revet ned i 1977 til fordel for Industriens Hus tegnet af Erik Møller.

I 1910 blev Industriforeningen suppleret af Industrirådet, der skulle være en mere handlekraftig og fleksibel organisation, når det gjaldt om at få industriens interesser på den politiske dagsorden.

Sammen med Haandværkerforeningen oprettede Industriforeningen i 1911 Danmarks Tekniske Museum.

Branche- og arbejdsgiverforeningen Dansk Industri er formelt dens nutidige arvtager.

Forpersoner for Industriforeningen

redigér

(listen er ikke komplet)

Andre væsentlige skikkelser i Industriforeningen

redigér
Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.


Medlemmer af bestyrelsen

redigér

Medlemmer af repræsentantskabet

redigér

Andre:

Arkitekter:

Litteratur

redigér
  • Johannes Hansen, Industriforeningen i Kjøbenhavn 1838-1938 (jubilæumsnummer af Tidsskrift for Industri, 1938).
  • Thore Branth, Strejflys over Industrirådets historie : Industriforeningen og Industrirådet 1838-1988, Industrirådet, 1988. ISBN 87-7353-074-3.
  • Vagn Dybdahl, "Industriforeningen i København 1888-1910", Erhvervshistorisk Årbog 1970.