Ingeborg Buhl

dansk forfatter og oversætter (1890-1982)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Ingeborg Buhl (17. april 1890 i København22. april 1982 i Himmelev sogn) var en dansk forfatter, oversætter og kulturpersonlighed.

Ingeborg Buhl
Født17. april 1890 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. april 1982 (92 år) Rediger på Wikidata
Himmelev, Danmark Rediger på Wikidata
FarFrants Buhl Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseOversætter, forfatter Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserDen Kongelige Belønningsmedalje i guld (1976),
Dansk Oversætterforbunds Ærespris (1970) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Biografi

redigér

Ingeborg Buhl tilbragte sin første barndom i Leipzig, hvor hendes danske far Frants Peder William Buhl (1850-1932) var professor. I 1898 flyttede familien tilbage til København, hvor Ingeborg Buhls tyskfødte mor Frieda Wilhelmine Görnemann (1855-1934) engagerede sig i kvindesagen. I 1912 tog Ingeborg Buhl faglærereksamen i tysk og historie og underviste dernæst i en årrække.

1935-1977 boede Ingeborg Buhl på Roskilde Adelige Jomfrukloster.

I 1938 udkom hendes første bog, novellesamlingen Mellem Himmel og Jord. Novellen blev hendes foretrukne form.

Som mangeårig redaktør af Hasselbalchs Kulturbibliotek (19511969) oversatte hun en lang række bøger fra de mange sprog, hun beherskede.

Hun udgav også digte, artikler, essays og børnebøger og deltog i den offentlige debat. Af fagbøger har hun bl.a. udgivet Lumske ord og vendinger i hhv. engelsk, tysk og fransk med erfaringer fra hendes oversættervirksomhed.

Hun modtog i 1959 Direktør J.P. Lund og hustru Vilhelmine Bugges Legat, i 1964 Herman Bangs Mindelegat, i 1965, 1975 og 1977 legater fra Statens Kunstfond, i 1966 Kollegernes Ærespris, i 1970 Dansk Oversætterforbunds Ærespris og i 1977 Adam Oehlenschläger Legatet.

Udvalgt bibliografi

redigér
  • Mellem Himmel og Jord, noveller, 1938
  • Sidsel Orne, roman, 1938
  • Roskilde adelige Jomfrukloster 1699-1949 (sammen med Arthur Fang), 1949
  • Strejflys, noveller, 1956
  • Tvelys, noveller, 1958
  • Mosaik, noveller, 1960
  • Vjera, noveller, 1961
  • Portrætsamlingen i Roskilde adelige Jomfrukloster, 1961
  • Ad veje du ikke ved, noveller, 1964
  • Vigende horisonter, noveller, 1965
  • Med blændede lygter, noveller, 1966
  • Nattegængeren, noveller, 1970
  • Den gale fru Anne, noveller, 1972
  • Elgen, noveller, 1974
  • Skyggeliv, roman, 1977

Eksterne henvisninger

redigér