Islandske stedord

Islandsk besidder et antal stedord som beskrives i det følgende.

Islandsk (sprog)
Artikel
Rektion
Adjektiver
Adverbier
Navneord
Stedord
Sætninger
Talord
Tider
Verbalformer
Verbalmåder
Verber
Mediopassiv
Omlyd

Personlige stedordRediger

Personlig stedord (singularis)
1. person 2. person 3. person
nominativ ég þú hann hún það
akkusativ mig þig hana
dativ mér þér honum henni því
genitiv mín þin hans hennar þess
Personlig stedord (pluralis)
1. person 2. person 3. person
Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ við þið þeir þær þau
akkusativ okkur ykkur þá
dativ þeim
genitiv okkar ykkar þeirra

Der findes en pluralis majestatis i 1. og 2. person. Den er sjælden, men kan dog bruges til litterære formål, ligesom den findes i ældre tekster i betydningen De. Denne sidste betydning er helt forsvundet fra det moderne talesprog. Oprindeligt var við og þið totallet af ég og þú (totallets i øvrigt sidste rester) mens vér og þér var flertal[1]. Bøjningen følger for fuldstændighedens skyld. Vér bruges udelukkende som flertal undtagen evt. ironisk eller sarkastisk, (som f.eks. oss er eigi skemmt, en ironisk oversættelse af det berømte we are not amused) mens þér kan bruges som tiltale i begge tal.

Personligt stedord (pluralis maiestatis)
1. person 2. person
nominativ vér þér
akkusativ oss yður
dativ
genitiv vor yðar

Possessive stedordRediger

De er minn (min), þinn (din), sinn (sin) og vor (vor). Vor benyttes kun i ophøjet tale, som f.eks. i festtaler, som arkaisme eller eventuelt sarkasme. (Jævnfør forskellen vor vores.) For vor er "ejeren" i pluralis som på dansk. For mange ejere benyttes ellers de ubøjelige okkar (vores), ykkar (jeres) og þeirra (deres), som i virkeligheden er de respektive personlige stedords genitiv, pluralis. F.eks. barnið mitt (mit barn), börnin mín (mine børn), barnið okkar (vores barn), börnin okkar (vores børn).

Possessivt stedord minn (min)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ minn mín mitt mínir mínar mín
akkusativ mína mína
dativ mínum minni mínu mínum
genitiv míns minnar míns minna

Þinn og sinn bøjes nøjagtigt på samme måde.

Possessivt stedord vor (vor)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ vor vor vort vorir vorar vor
akkusativ vorn vora vora
dativ vorum vorri voru vorum
genitiv vors vorrar vors vorra

Det refleksive stedordRediger

Det refleksive stedord
3. person
akkusativ sig
dativ sér
genitiv sín

Det refleksive stedord benyttes overvejende som det tyske sich, dvs. ved en tilbagevirkende handling på gøreren. Det danske sig opfører sig i høj grad på lignende vis. Ordet har ingen nominativ.

Relative stedordRediger

De er to, sem og er (som), begge ubøjelige. Er benyttes for det meste i ophøjet tale, ligesom vor under de possessive stedord.

Demonstrative stedordRediger

(den), þessi (denne), hinn (den anden af to).

Demonstrativt stedord (den)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ það þeir þær þau
akkusativ þann þá þá
dativ þeim þeirri því þeim
genitiv þess þeirrar þess þeirra

Man ser, at intetkønnets ental og hele flertallet er de samme som for de personlige stedord.

Demonstrativt stedord þessi (denne)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ þessi þessi þetta þessir þessar þessi
akkusativ þennan þessa þessa
dativ þessum þessari þessu þessum
genitiv þessa þessarar þessa þessara
Demonstrativt stedord hinn (den anden af to)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ hinn hin hitt hinir hinar hin
akkusativ hina hina
dativ hinum hinni hinu hinum
genitiv hins hinnar hins hinna

Bøjningen er den samme som for artiklen med undtagelse af intetkønnets nom. og akk. ental.

Interrogative stedordRediger

Hver (hvem), hvor (hvem af to), hvaða (hvad for en, hvad slags, hvilken), hvað (hvad, f.eks. hvað er þetta?, hvad er det?), hvílíkur (hvilken, hvad for en).

Interrogativt stedord hver (hvem)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ hver hver hvert hverjir hverjar hver
akkusativ hvern hverja hverja
dativ hverjum hverri hverju hverjum
genitiv hvers hverrar hvers hverra
Interrogativt stedord hvor (hvem af to)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ hvor hvor hvort hvorir hvorar hvor
akkusativ hvorn hvora hvora
dativ hvorum hvorri hvoru hvorum
genitiv hvors hvorrar hvors hvorra
Interrogativt stedord hvílíkur (hvad for en, sikken en)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ hvílíkur hvílík hvílíkt hvílíkir hvílíkar hvílík
akkusativ hvílíkan hvílíka hvílíka
dativ hvílíkum hvílíkri hvílíku hvílíkum
genitiv hvílíks hvílíkrar hvílíks hvílíkra

Hvílíkur bøjes helt som et adjektiv og bliver hovedsageligt brugt som et sådant. Det benyttes sjældent som et interrogativt stedord.

Hvað forefindes kun i intetkønnets nominativ og akkusativ (ens i begge fald). Allerede i oldsproget fandtes der kun rester af ordet, men intetkønnets dativ lever videre i adverbet hví (hvorfor) og adverbet hve (hvor, i betydningen hvor stor etc.) er sandsynligvis en urgammel overlevering af den ellers forsvundne instrumentalis[2].

Hvaða bøjes ikke. Hvaða er relativt ungt i sproget, først attesteret i det 15. århundrede. Det er en sammentrækning af hvað og præpositionen (oprindeligt hvat at).

Indefinitive stedordRediger

Disse er et antal stedord, som man ikke kan give et andet opholdssted. De er (med forbehold om, at det i visse tilfælde kan være en definitionssag): einn (en), (ekki) neinn[3] ((ikke) nogen), annar (en anden), nokkur (en vis (mand eller lignende)), enginn (ingen), hver (enhver), einhver (en eller anden), sérhver (enhver, alle), hvor (hver af to), ýmis (forskellig, forskelligartet), allur (den hele, alle), hvorugur (ingen af to), sumur (nogen, somme), báðir (begge), fáeinir (et mindre antal, få).

Det får stå hen om man kan klassificere to ord som ét stedord, men de følgende anføres traditionsmæssigt som indefinitive stedord: annar hver (hver anden), annar hvor (den ene eller anden af to), annar tveggja (den ene af to), hvor tveggja (begge to).

Einn (alene)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ einn ein eitt einir einar ein
akkusativ einn, einan eina eina
dativ einum einni einu einum
genitiv eins einnar eins einna
(Ekki) neinn (ingen)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ neinn nein neitt neinir neinar nein
akkusativ neinn neina neina
dativ neinum neinni neinu neinum
genitiv neins neinnar neins neinna
Annar (en anden)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ annar önnur annað aðrir aðrar önnur
akkusativ annan aðra aðra
dativ öðrum annarri öðru öðrum
genitiv annars annarrar annars annarra
Nokkur (en bestemt)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ nokkur nokkur nokkurt, nokkuð nokkrir nokkrar nokkur
akkusativ nokkurn nokkra nokkra
dativ nokkrum nokkurri nokkru nokkrum
genitiv nokkurs nokkurrar nokkurs nokkurra

I flertallet betyder ordet også nogle få; nokkrir menn (nogle få mænd).

Enginn (ingen)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ enginn engin ekkert engir engar engin
akkusativ engan enga enga
dativ engum engri engu engum
genitiv einskis engrar einskis engra

Enginn findes i et utal af varianter, hvorom mere senere.

Hver, einhver og sérhver bøjes som interrogativpronomet hver.

Hvor bøjes som det enslydende interrogativpronomen.

Allur og sumur bøjes som adjektiver.

Fáeinir bøjes som flertallet af einn. (Når fáeinir undtagelsesvis benyttes i ental bøjes det som entallet af einn.)

Ýmis (forskellig, forskelligartet)
Singularis Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ ýmis ýmis ýmist ýmsir ýmsar ýmis
akkusativ ýmsan ýmsa ýmsa
dativ ýmsum ýmissi ýmsu ýmsum
genitiv ýmiss ýmissar ýmiss ýmissa
Báðir (begge)
Pluralis
Maskulinum Femininum Neutrum
nominativ báðir báðar bæði
akkusativ báða
dativ báðum
genitiv beggja

NoterRediger

  1. ^ Som det konservative stykke litteratur som Bibelen nu engang er, brugte den denne forskel helt til nyere tid.
  2. ^ Se Ásgeir Blöndal Magnússon.
  3. ^ Oprindeligt betød neinn ingen. Det benyttes nu kun i formen ekki neinn med samme betydning.

KilderRediger

  • Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
  • Blöndal, Sigfús (1920-1924). Íslensk-dönsk orðabók, Islandsk-dansk ordbog. Reykjavík: Prentsmiðjan Gutenberg.
  • Braune, Wilhelm (1981). Gotische Grammatik. Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
  • Einarsson, Stefán (1949). Icelandic, Grammar, Texts, Glossary. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
  • Friðjónsson, Jón (1989). Samsettar myndir sagna. Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands.
  • Guðmundsson, Valtýr (1922). Islandsk grammatik. København: H. Hagerups Forlag.
  • Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f.
  • Jóhannesson, Alexander (1920). Frumnorræn málfræði. Reykjavík: Félagsprentsmiðjan.
  • Jóhannesson, Alexander (1956). Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: A. Francke AG Verlag.
  • Jóhannesson, Alexander (1923-1924). Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.
  • Kress, Bruno (1982). Isländische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig.
  • Krause, Wolfgang (1971). Die Sprache der urnordischen Runeninschriften. Heidelberg: Carl Winter - Universitätsverlag.
  • Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN 9979-2-1900-9. OCLC 71365446. {{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i: |author= (hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link)
  • Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X.