Mediopassiv (islandsk)
På islandsk er mediopassiven en verbalform som er opstået ved, at det refleksive pronomen sik blev tilføjet verbalstammen[1]. Dette blev senere trukket sammen til infinitivendelsen -sk som igen udviklede sig til -st på moderne islandsk. Mediopassiven har sin egen konjugation som illustreret med eksemplet telja (tælle) vs. teljast (blive talt som, blive anset for). De to konjugationer følger.
| Islandsk (sprog) |
| Artikel |
| Rektion |
| Adjektiver |
| Adverbier |
| Navneord |
| Stedord |
| Sætninger |
| Talord |
| Tider |
| Verbalformer |
| Verbalmåder |
| Verber |
| Mediopassiv |
| Omlyd |
Telja går sådan
| Infinitiv: telja (tælle) | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indikativ præsens | Konjunktiv præsens | Indikativ præteritum | Konjuntiv præteritum | |||||
| Singularis | Pluralis | Singularis | Pluralis | Singularis | Pluralis | Singularis | Pluralis | |
| 1. person | tel | teljum | telji | teljum | taldi | töldum | teldi | teldum |
| 2. person | telur | teljið | teljir | teljið | taldir | tölduð | teldir | telduð |
| 3. person | telur | telja | telji | telji | taldi | töldu | teldi | teldu |
mens teljast konjugeres således
| Infinitiv: teljast (blive talt som, blive anset for) | ||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Indikativ præsens | Konjunktiv præsens | Indikativ præteritum | Konjuntiv præteritum | |||||
| Singularis | Pluralis | Singularis | Pluralis | Singularis | Pluralis | Singularis | Pluralis | |
| 1. person | telst | teljumst | teljist | teljumst | taldist | töldumst | teldist | teldumst |
| 2. person | teljist | teljist | töldust | teldust | ||||
| 3. person | teljast | |||||||
Man ser at mediopassivens bøjning er væsentlig simplere end aktivens.
Det skal også nævnes, at samtlige mediopassive verber kun bruger participium præteritum for at danne hjælpekonstruktioner og faldbøjes altså ikke, med undtagelserne sestur (har sat sig) og lagstur (har lagt sig). Begge faldbøjes som islandske adjektiver.
For fuldstændighedens skyld angives begges bøjning.
| Sestur (har sat sig), positiv, stærk bøjning | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Singularis | Pluralis | |||||
| Maskulinum | Femininum | Neutrum | Maskulinum | Femininum | Neutrum | |
| nominativ | sestur | sest | sest | sestir | sestar | sest |
| akkusativ | sestan | sesta | sesta | |||
| dativ | sestum | sestri | sestu | sestum | ||
| genitiv | sests | sestrar | sests | sestra | ||
| Lagstur (har lagt sig), positiv, stærk bøjning | ||||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Singularis | Pluralis | |||||
| Maskulinum | Femininum | Neutrum | Maskulinum | Femininum | Neutrum | |
| nominativ | lagstur | lögst | lagst | lagstir | lagstar | lögst |
| akkusativ | lagstan | lagsta | lagsta | |||
| dativ | lögstum | lagstri | lögstu | lögstum | ||
| genitiv | lagsts | lagstrar | lagsts | lagstra | ||
Disse to participier besidder hverken en komparativ eller superlativ.
Participium præsens eksisterer ikke.
Mediopassiven kan have en meget lang række af betydningsændringer til følge fra at være simpelthen en tilbagevirkende handling (dens oprindelige funktion) til at blive et helt nyt verbum, helt eller næsten ubeslægtet med det oprindelige verbums betydning.
For dette findes der desværre ingen konkrete regler og i øvrigt kan mediopassiven ikke dannes for alle verber. Som eksempler kan man tage sprogets to vigtigste hjælpeverber, vera, som ikke har nogen mediopassiv og hafa som ganske vist har mediopassiven hafast, men da i stærkt ændret betydning: Þetta hefst betyder Dette vil (nok) lykkes[2].
Noter redigér
- ^ Dvs. den islandske mediopassiv er en nydannelse og dermed ikke i slægt med den oprindelige indo-europæiske mediopassiv.
- ^ Ikke at forveksle med den enslydende ordsammensætning Þetta hefst ... dannet med verbet hefjast, også en mediopassiv, som betyder Dette begynder ... . Det sidste tilfælde er aldrig fritstående, man må altid tilføje en kvalificering om hvornår noget begynder, om det begynder eller hvordan det begynder.
Kilder redigér
- Blöndal Magnússon, Ásgeir (1995). Íslensk orðsifjabók. Reykjavík: Orðabók Háskólans.
- Blöndal, Sigfús (1920-1924). Íslensk-dönsk orðabók, Islandsk-dansk ordbog. Reykjavík: Prentsmiðjan Gutenberg.
- Braune, Wilhelm (1981). Gotische Grammatik. Tübingen: Max Niemeyer Verlag.
- Einarsson, Stefán (1949). Icelandic, Grammar, Texts, Glossary. Baltimore: Johns Hopkins University Press.
- Friðjónsson, Jón (1989). Samsettar myndir sagna. Reykjavík: Málvísindastofnun Háskóla Íslands.
- Guðmundsson, Valtýr (1922). Islandsk grammatik. København: H. Hagerups Forlag.
- Halldórsson, Halldór (1950). Íslenzk málfræði handa æðri skólum. Reykjavík: Ísafoldaprentsmiðja h.f.
- Jóhannesson, Alexander (1920). Frumnorræn málfræði. Reykjavík: Félagsprentsmiðjan.
- Jóhannesson, Alexander (1956). Isländisches etymologisches Wörterbuch. Bern: A. Francke AG Verlag.
- Jóhannesson, Alexander (1923-1924). Íslenzk tunga í fornöld. Reykjavík: Bókaverzlun Ársæls Árnasonar.
- Kress, Bruno (1982). Isländische Grammatik. VEB Verlag Enzyklopädie, Leipzig.
- Krause, Wolfgang (1971). Die Sprache der urnordischen Runeninschriften. Heidelberg: Carl Winter - Universitätsverlag.
- Kvaran, Guðrún; Höskuldur Þráinsson; Kristján Árnason; et al. (2005). Íslensk tunga I–III. Reykjavík: Almenna bókafélagið. ISBN 9979-2-1900-9. OCLC 71365446.
{{cite book}}: Eksplicit brug af et al. i:|author=(hjælp)CS1-vedligeholdelse: Flere navne: authors list (link) - Voyles, Joseph B. (1992). Early Germanic Grammar. San Diego: Academic Press. ISBN 0-12-728270-X.