Åbn hovedmenuen
Barriere linieføringen, maj 2005. Separationszonen, området mellem den Grønne Linje og barrieren, er farvet blå

Israels separationszone (Engelsk: Seam Zone) er en betegnelse brugt til at referere til det område på Vestbredden, som befinder sig øst for den Grønne Linje og vest for Israels separationsbarriere.[1]

Ifølge israelske regerings-embedsmænd, blev zone-området skitseret første gang i september 2000, i den tid hvor der var mange selvmordsbomber, med henblik på at reducere muligheden for at terrorister skulle trænge ind i Israel fra områder administreret af det det palæstinensiske selvstyre. En del af ruten blev også planlagt med det mål for øje, at yde beskyttelse for de samme trusler overfor de israelske indbyggere som bor i "Judæa og Samaria"[2].

I 2006 , blev det anslået at omkring 57.000 palæstinensere boede i landsbyer, som befandt sig i enklaver i separationszonen, adskilt fra resten af Vestbredden af separations-barrieren.[3] De Forenede Nationer anslog, at hvis den serie af mure, hegn, pigtråd og grøfter bliver færdige langs den planlagte rute, så vil omkring en tredjedel af palæstinenserne blive påvirket – 274.000 vil befinde sig i enklaver i barriere-zonen og omkring 400.000 være adskilt fra deres marker, arbejde, skoler og hospitaler.

I juli 2006, forudså Btselem, at 8,5 % af Vestbredden (inklusive Østjerusalem), ville befinde sig i separationszonen. Dette område rummer også 99 israelske bosættelser (inklusive 12 i Østjerusalem) i adskillige tæt befolkede områder nær den Grønne Linje – et område som i henhold til Geneve planen skal sluttes til Israel i forbindelse med en fredsaftale, og hvor 381.000 israelere bor.(192.000 i Østjerusalem).[4]

FormålRediger

Ifølge de israelske embedsmænd var der flere grunde til at skabe zonen. Blandt disse var "Nødvendigheden af at skabe en "buffer zone", ved at distancere barrieren fra de israelere, som bor tæt ved, hvad enten de bor i samfund i Israel eller i bosættelser."[2] Ifølge Statsadvokatens kontor, er " denne buffer zone af vital betydning for at slå til imod de terrorister, som er nødt til at krydse barrieren for at udøve deres forehavende." En anden overvejelse som nævnes, er nødvendigheden af at "forsvare de IDF-styrker som bevogter linieføringen, ved at lægge linjen i områder, som ikke kan kontrolleres topografisk fra barrierens østlige side." Det fremføres, at grundet topografien i området, kan linjen ikke følge den Grønne Linje, fordi det "ville ikke yde beskyttelse til soldaterne, som patruljerer barrieren, fordi de ville i mange tilfælde befinde sig i en lavere topografisk position."[5]

Legale strukturer og Ausweis-systemRediger

Separationszonen er udnævnt til "lukket militært område" ved militær dekret udstedt 2. oktober 2003.[6] Dekretet gør klart at "ingen person vil entre separationszonen og ingen vil blive der" Regulativet gælder dog ikke for israelere, , inklusive israelske bosættere. En israeler er difineret som " en borger i staten Israel, en som er bosiddende i staten Israel og registreret i befolkningsregistret i overenstemmelse med Befolkningsregister-loven og enhver som er berettiget til at emigrere til Israel i overenstemmelse med Law of Return."[6]

 
Foto af tasrich, arbejdstilladelsen for residenter i/nær separationszonen

Palæstinensere som bor nær separationszonenzonen, har tilladelse til at entre og blive hvis de er i besiddelse af en skriftlig tilladelse, som fastslår permanent residens.[6] Palæstinensere som ikke bor i separationszonen, kan anmode om personlig tilladelse under forudsætning af, at de har en gyldig grund. Tilladelse må ansøges om på forhånd. Der er 12 forskellige kategorier af tilladelser, heriblandt for landmænd, ansatte, forretnings-ejere og ansatte i Det palæstinensiske selvstyre. Særlige kriterier for accept eller afvisning af de personlige tilladelser er ikke udspecificeret i regulativet. Ifølge FNs kontor for koordinering af Humanitære Anliggender(UNOCHA), blev 38 % af indkomne ansøgninger i juli 2005 afvist.[7] Israelske og palæstinensiske menneskerettighedsgrupper har lagt mærke til, at der er en stigende tendens til kun at give tilladelse til registrerede jord-ejere og deres efterkommere.[7] Arbejdsstyrken i den arbejdskraft-intensive palæstinensiske landbrugs-sektor er derfor ofte udelukket. Kombineret med de restriktioner, som selv de som har tilladelse udsættes for, er der en stigende tendens til, at markerne i separationszonen ikke bliver kultiveret.[7] Under israelsk lov, kan jord, som ikke er blevet kultiveret i 3 på hinanden følgende år konfiskeres og erklæres for "statslig jord". UNOCHA hævder at meget af jorden i separationszonen allerede er erklæret "statslig jord".[7]

KritikRediger

Menneskerettighedsgrupper, inklusive dem i Israel, har udfordret lovligheden af både separations-barrieren og -zonen i forhold til International Lov. For eksempel, i en petition til Israels Højesteret, gjorde NGO-organisationen HaMoked: Center for the Defense of the Individual gældende, at

"overfloden af deklarationer og regulativer har ført et lovligt apartheid med sig, som ikke kan tolereres, er illegalt og amoralsk. Med andre ord, den diskriminerende og forulempende topografiske struktur står ovenpå en skamfuld, normativ infrastruktur, uden fortilfælde i israelsk lov."[8]

Byer og landsbyer i enklaver i separationszonenRediger

I 2007 var der 38 palæstinensiske byer og landsbyer i separationszonen[9]

De følgende byer og landsbyer befinder sig i enklaver vest for separationsbarrieren og øst for Den Grønne Linje[10]:

  • Barta'a enklaven: Inkluderer Barta'a Sharqiya, Umm Rihan, Khirbet 'Abdallah al-Yunis, Khirbet Ash-Sheikh Sa'eed, Khirbet al-Muntar al-Gharbiya, Khirbet al-Muntar ash-Sharqiyya, and Dhaher al-Malik
  • Baqa ash-Sharqiyya enklaven: Inkluderer også Nazlat Issa and Nazlat Abu Nar
  • Khirbet Jabara enklaven
  • Qalqilya enklaven
  • Enclave of Ras Tira, Dab'a, Wad Rasha and Arab a-Ramadeen
  • Azzun Atme enklaven

Byer og landsbyer i separationszonen som befinder sig øst for separationsbarrieren, omfatter[10]:

Jerusalem området:

Bethlehem området:

Jødiske bosættelser i separationszonenRediger

I 2006 var der 99 jødiske bosættelser i separationszonen, inklusive:[12]

NoterRediger

  1. ^ Human Rights Watch (HRW) (10 March 2005). "Human rights concerns for the 61st Session of the UN Commission on Human Rights". Hentet 2008-04-01. 
  2. ^ a b www.btselem.org dokument
  3. ^ Margaret Evans (6. januar 2006). "Indepth Middle East:Israel's Barrier". CBC. Arkiveret fra originalen 2004-09-03. Hentet 2007-05-11. 
  4. ^ "Separation Barrier: 9 July 2006: Two Years after the ICJ's Decision on the Separation Barrier". B'tselem. 9. juli 2006. Hentet 2007-05-11. 
  5. ^ HCJ 4825/04, Muhammad Khaled 'Alian et al. v. The Prime Minister et al., Response, Section 469, section 64
  6. ^ a b c "Israel's Separation Barrier:Challenges to the Rule of Law and Human Rights: Executive Summary Part I and II". International Commission of Jurists. 6. juli 2004. Hentet 2007-05-11. 
  7. ^ a b c d Jabarin; et al. (8. juli 2006). "The Wall in the West Bank" (PDF). Palestine Center for Human Rights (PCHR). Hentet 2007-05-11. 
  8. ^ HaMoked: Center for the Defense of the Individual. "Petition for Order Nisi and Interlocutory Order" (PDF). Hentet 2007-08-31. 
  9. ^ Movement and Access Restrictions on the West Bank,World Bank Technical Team, 9. maj, 2007.
  10. ^ a b UNRWA
  11. ^ The Ultimate Barrier: Impact of the Wall on the Palestinian health care system – Medecins du Monde report/Non-UN document (14 February 2005)
  12. ^ "More Housing Units : New Tenders in Israeli West Bank Settlements". ARIJ (Applied Research Institute - Jerusalem. 4. oktober 2006. Hentet 07.13.2007.  Tjek datoværdier i |access-date= (hjælp)

Eksterne linksRediger