Ivar Nørgaard

dansk politiker (1922-2011)

Ivar Nørgaard (født 26. juli 1922 i Kgs. Lyngby, død 3. november 2011 i Bagsværd) var en dansk politiker fra Socialdemokraterne og tidligere minister. Ivar Nørgaard var medstifter af foreningen Frit Forum - Socialdemokratiske Studerende. Han var medlem af Folketinget i perioden 1966-94 valgt i Hvidovrekredsen, og har beklædt flere ministerposter i de socialdemokratiske regeringer fra 1965 til 1982.

Ivar Nørgaard
Medlem af Folketinget
Embedsperiode
22. november 1966 – 20. september 1994
Valgkreds Københavns Amtskreds
Økonomiminister
Embedsperiode
26. oktober 1979 – 10. september 1982
Del af Regeringen Anker Jørgensen IV og V
Foregående Anders Andersen
Efterfulgt af Anders Andersen
Miljøminister
Embedsperiode
30. august 1978 – 28. februar 1980
Del af Regeringen Anker Jørgensen III og IV
Foregående Niels Matthiasen
Efterfulgt af Erik Holst
Handelsminister
Embedsperiode
26. februar 1977 – 30. august 1978
Del af Regeringen Anker Jørgensen II
Foregående Per Hækkerup
Efterfulgt af Arne Christiansen
Minister for udenrigsøkonomi og for nordiske anliggender
Embedsperiode
13. februar 1975 – 26. februar 1977
Del af Regeringen Anker Jørgensen II
Foregående Ingen
Efterfulgt af Lise Østergaard (minister uden portefølje med særligt henblik på udenrigspolitiske spørgsmål)
Medlem af Europa-Parlamentet
valgt fra Danmark
Embedsperiode
19. december 1973 – 21. februar 1975
Foregående Poul Nyboe Andersen
Efterfulgt af Ove Guldberg
Minister for udenrigsøkonomi og europæiske markedsanliggender samt nordiske anliggender
Embedsperiode
11. oktober 1971 – 19. december 1973
Del af Regeringen Jens Otto Krag III og Regeringen Anker Jørgensen I
Foregående Poul Nyboe Andersen (økonomiminister og minister for nordiske anliggender samt europæiske markedsanliggender)
Efterfulgt af Ingen
Minister for europæiske markedsanliggender
Embedsperiode
1. oktober 1967 – 2. februar 1968
Del af Regeringen Jens Otto Krag II
Foregående Tyge Dahlgaard (europæiske anliggender)
Efterfulgt af Poul Nyboe Andersen
Økonomiminister
Embedsperiode
24. august 1965 – 2. februar 1968
Del af Regeringen Jens Otto Krag II
Foregående Henry Grünbaum
Efterfulgt af Poul Nyboe Andersen
Personlige detaljer
Født 26. juli 1922
Kongens Lyngby, Danmark
Død 3. november 2011 (89 år)
Bagsværd, Danmark
Nationalitet Danmark Dansk
Politisk parti Socialdemokratiet
Far Ingvar Nørgaard
Beskæftigelse Økonom, politiker Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Hans forældre var sognerådsformand Ingvar Nørgaard (1882-1982) og Olga Nikoline Persson (1885-1933). Ivar Nørgaard blev den 8.11.1947 i Kgs. Lyngby gift med Inge Gothenborg, født 4.12.1920 i Århus, død 19.10. 1972 i Bagsværd. Den 16.3. 1974 blev han i Brøndby gift med børne- og ungdomskonsulent Sonja Saaskin.

Ivar Nørgaard er opvokset i Lyngby, blev student 1941. Han var medlem af DSU og medstifter af den socialdemokratiske studenterforening, Frit Forum. Han blev Cand.polit. 1947, og var i en kort periode ansat i tolddepartementet. Fra 1948 til 1955 var han sekretær i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. 1957 blev han forstander for Esbjerg Højskole. 1961 blev han politisk chefredaktør for dagbladet Aktuelt og blev dermed medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. 1964 blev han Aktuelts chefredaktør og samtidig formand for AOF (Arbejdernes oplysningsforbund).

Under Jens Otto Krags regeringsperiode blev han 1972 kendt som medunderskriver af EF-traktaten. Han var formand for EF's ministerråd i Danmarks første formandsperiode i 1973 og vicepræsident i EF-Parlamentet. Han har været medlem af repræsentantskabet for Danmarks Nationalbank, og været formand for den danske delegation til Europarådet.

Efter at han havde forladt posten som økonomiminister i Anker Jørgensens regering i 1982 var Nørgaard medlem af Folketinget til 1994. Fra 1991 til 1994 var han formand for Folketingets Markedsudvalg og var fra 1992 til 2008 formand for Pensionisternes Samvirke. På flere forskellige poster ydede han en betydelig indsats for ældresagen gennem mange aktive år som pensionist. Den 26. april 2010 modtog Ivar Nørgaard, Ældrerådenes Hæderspris 2010. Han har endvidere været medlem af bestyrelsen i Det Danske Travselskab og var indtil nogle måneder før sin død aktiv som formand for beboerforeningen i seniorbofællesskabet Hareskovbo i Bagsværd.

Han er begravet på Sorgenfri Kirkegård.

Ministerperioderne redigér

I perioden 1965 til 1982 sad han sammenlagt 13 år på forskellige ministerposter. Da Jens Otto Krag i 1965 dannede sin anden regering, blev Ivar Nørgaard minister. Han var i sine ministerperioder fra 1972 til 1982 med i en stor del af de centrale regeringsudvalg hvor hans indsigt og erfaring gav ham indflydelse.

Bibliografi redigér

  • Focus på nationaløkonomien. Arbejdernes Oplysningsforbund, 1964.
  • Din løn og samfundets økonomi. Arbejdernes Oplysningsforbund, 1970.

Eksterne henvisninger redigér

 Artiklen om politikeren Ivar Nørgaard kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.