Wikipedia

Ivar Tengbom

svensk arkitekt

Ivar Tengbom (født 7. april 1878 på Nynäs gård i Vireda landsogn, død 6. august 1968 i Stockholm) var en svensk arkitekt og embedsmand, hvis mest kendte værker er Stockholm Koncerthus og kontorbygningen Tändstickspalatset.

Ivar Tengbom

Personlig information
Født 7. april 1878 Rediger på Wikidata
Vireda landsogn, Sverige Rediger på Wikidata
Død 6. august 1968 (90 år) Rediger på Wikidata
Drottningholm, Sverige Rediger på Wikidata
Nationalitet Sverige
Søskende Anna Fredrika Amalia Tengbom,
Agnes Assa Ingeborg Augusta Tengbom Rediger på Wikidata
Ægtefælle Hjördis Nordin-Tengbom (1905-1927) Rediger på Wikidata
Børn Ann-Mari von Bismarck,
Yvonne Tengbom-Wennerholm,
Anders Tengbom Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Chalmers tekniska högskola Rediger på Wikidata
Medlem af Kungliga Vitterhets Historie och Antikvitets Akademien,
Royal Academy,
Kungliga Ingenjörsvetenskapsakademien Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetsunderviser, arkitekt Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Kungliga Akademien för de fria konsterna Rediger på Wikidata
Kendte værker Citypalatset, Högalid Kirke, Stockholm Koncerthus, Esselte-huset Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Prins Eugens Medalje (1945),
Royal Gold Medal (1938) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Liv og karriere redigér

Ivar Tengbom dimitterede fra gymnasiet på Katedralskolan i Skara og studerede derefter på Chalmers tekniska högskola i Göteborg og på Kungliga Akademien för de fria konsterna i Stockholm, som han forlod i 1901 med en kongelig medalje. Herefter fulgte studierejser til Danmark i 1903 og til Frankrig i 1905-06.

 
Ivar Tengboms inskription på Kungsträdgårdsgatan 10, 1914.
 
Tengboms inskription på Johnsonlinjens hus, 1919.
 
Tengboms inskription på Stockholm Konverthus, 1926.
 
Arkitektens inskription på Tändstickspalatset, 1928.

Tengbom Arkitekter redigér

I 1906 åbnede Tengbom arkitektkontoret Tengbom Arkitekter, efter cirka ti år havde kontoret 25 ansatte. Sønnen Anders Tengbom (1911-2009) og dennes sønner indretningsarkitekt Jonas Tengbom og arkitekt Svante Tengbom har ligeledes arbejdet for Tengbom Arkitekter og videreført Ivar Tengboms arv. I 2006 fyldte Tengbom Arkitekter hundrede år og er dermed en af verdens ældste fortsat aktive arkitektvirksomheder.

Starten af 1900-tallet - nationalromantik redigér

Sammen med kompagnonen Ernst Torulf deltog Ivar Tengbom i årene 1903-1912 i en række konkurrencer, der grundet duoen førte til et arkitektonisk gennembrud for nationalromantikken, eksempelvis Engelbrektskirken (1906), hvor de blev nummer to, og endnu mere succesfuldt Borås Rådhus (1907) samt Högalidskirken (1911) hvor de sejrede.[1] Af hans tidlige villabyggerier i nationalromantisk stil kan nævnes Villa Backen i Lidingö, som han tegnede i 1910 for parret August og Célie Brunius.[2] I 1915 indviede man bankbygningen Stockholms Enskilda Bank ved Kungsträdgården i det centrale Stockholm (se også Kungsträdgårdsgatan 8) samtidig med bygningen for Stockholms Enskilda Bankbygning på Hornsgatan. I denne periode skabte han også to højklassevillaer i Diplomatstaden i Stockholm. Spenshults Sanatorium i Halland blev indviet i 1913, og i 1917 blev Bolltorps Sanatorium opført uden for Alingsås, som han tegnede på vegne af Älvsborg länsråd. Tengbom var desuden professor ved Kungliga Konsthögskolan fra 1915–1920.

1920'erne - nyklassicisme redigér

I 1920 kom Ivar Tengboms store gennembrud, da han vandt konkurrencen om Stockholm Koncerthus. Koncertsalen, der blev opført i 1924-26, var en total manifestation af den nyklassicistiske arkitektur i Sverige på dette tidspunkt, internationalt kendt og anerkendt som Swedish grace.[3] I de følgende år var Tengbom en hyppigt anvendt arkitekt, bl.a. tegnede han flere bygninger for Stockholms Enskilda Bank (1915), Handelshögskolan i Stockholm (1925) på Sveavägen 65 og Tändstickspalatset (1928) på Kungsträdgården for finansmanden Ivar Kreuger. I perioden 1924–1936 var Tengbom generaldirektør for Byggnadsstyrelsen.[4]

1930'erne - funktionalisme redigér

I begyndelsen af 1930'erne var han dog ligesom sin kollega Gunnar Asplund, drejet over i en stram funktionalistisk stil, hvilket udmundede i bygninger som Esselte-huset (1928-34) på Vasagatan, Citypalatset (1930-32) på Norrmalmstorg, Himmelfärdskirken i Höganäs, og to af Tobaksmonopolets byggerier fra henholdsvis 1930-32 og 1933-1938 på Maria Bangata. En vigtig samarbejdspartner på dette tidspunkt var den radikale funktionalist Nils Ahrbom.[5]

1940'erne redigér

Ivar Tengboms arbejde omfatter også Värmekirken i Norrköping samt én af bygningerne i Kåkenhus-kvarteret i Norrköpings industribydel. Han har ligeledes designet vandtårnet, der står i Tornparken i Sundbyberg. Et af hans sidste hovedværker var Bonnierhuset i Stockholm som han udførte i 1946 sammen med sønnen Anders Tengbom, efter førstepræmien i arkitektkonkurrencen i 1937.[6] I 1947-49 gennemførte Ivar Tengbom en større ombygning af Skara Domkirke, hvor et gennemgående tema var, at interiørdetaljer fra forskellige epoker skulle supplere og interagere med hinanden i kirkerummet. Dette var en skarp kontrast til den tidligere historiebundne tradition, bl.a. repræsenteret af Helgo Zettervall.

Æresbevisninger redigér

Familie redigér

Ivar Tengbom var gift fra 1905-1927 med Hjördis Nordin-Tengbom, og i dette ægteskab blev sønnen Anders Tengbom og datteren prins Ann Mari von Bismarck født. I 1931 giftede Tengbom sig igen, denne gang med grevinde Madeleine Douglas (1886–1983). Også hans børnebørn, Jonas og Svante Tengbom blev arkitekter og sidstnævnte fortsatte med at drive hans arkitektfirma videre. Ivar Tengbom blev bisat i Högalidskirken og hans kremerede aske blev indsat i en søjle i kirkerummets sydlige arkade.[8]

Billeder af udvalgte værker redigér

I kronologisk rækkefølge.

Litteratur redigér

  • Bergström, Anders (2001). Arkitekten Ivar Tengbom: byggnadskonst på klassisk grund. Stockholm: Byggförl. Libris 8377640. ISBN 91-7988-205-6

Eksterne henvisninger redigér

Kilder redigér

  1. ^ En.tengbom.se/about-us/our-history/
  2. ^ Margareta Borgelin, Björn Holmer, Marianne Råberg & Björn Schumacher, Sevärda hus på Lidingö – En vägledning, side 87-88. 2012. Udgivet af Lidingö hembygdsförening. ISB 91-87742-26-8
  3. ^ Hhs.se/sv/samverkan/sse-initiatives/art-initiative/permanent-collection/boardroom/the-board-room---introduction/the-board-room---tengbom/
  4. ^ "Hemnet.se/artiklar/inredning-inspiration/2022/11/07/folj-med-pa-en-smakresa-i-en-varld-av-kaffe". Arkiveret fra originalen 13. marts 2023. Hentet 13. marts 2023.
  5. ^ Oxfordartonline.com/groveart/
  6. ^ Stockholmsbyggnyheter.se/20190804/736/bonnierhuset-inviger-torsgatan
  7. ^ Chalmers: Æresdoktorer Arkiveret 9. februar 2009 hos Wayback Machine, læst 14. april 2009
  8. ^ Wordpress.com/tag/hogalidskyrkan-ivar-tengbom/
 Spire
Denne biografi om en arkitekt er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
 
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Ivar_Tengbom&oldid=11709330"