Åbn hovedmenuen

J. Robert Oppenheimer

amerikansk ingeniør og fysiker

J. Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk fysiker og leder af Los Alamos laboratoriet under udviklingen af atombomben (1943-1945).

J. Robert Oppenheimer
JROppenheimer-LosAlamos.jpg
Oppenheimer ca. 1944
Personlig information
Født 22. april 1904(1904-04-22)
New York City i USA
Død 18. februar 1967 (62 år)
Princeton, New Jersey i USA
Dødsårsag StrubekræftRediger på Wikidata
Nationalitet USA USA
Bopæl USA
Søskende Frank OppenheimerRediger på Wikidata
Ægtefælle Katherine OppenheimerRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Harvard University, University of Cambridge, Georg-August-Universität Göttingen
Akademisk vejleder Max Born
Medlem af Royal Society (fra 1962),
Phi Beta Kappa Society,
National Academy of Sciences,
American Academy of Arts and Sciences,
American Philosophical SocietyRediger på Wikidata
Beskæftigelse Kunstsamler, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker, ingeniørRediger på Wikidata
Forsknings­område Teoretisk fysik
Deltog i Manhattan ProjectRediger på Wikidata
Arbejdsgiver California Institute of Technology, University of California, Berkeley, University of CambridgeRediger på Wikidata
Arbejdssted Manhattan Project, University of California i Berkeley, Caltech, Institute for Advanced Study (Princeton)
Betydningsfulde elever Samuel W. Alderson, David Bohm, Robert F. Christy, Sidney Dancoff, Stan Frankel, Willis Lamb, Harold Lewis, Philip Morrison, Melba Phillips, Hartland Snyder, George Volkoff
Kendt for udviklingen af Kernevåben, Tolman–Oppenheimer–Volkoff grænsen, Oppenheimer–Phillips processen, Born-Oppenheimer-approksimationen
Kendte værker AtombombeRediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Ridder af Æreslegionen (1958),
prix des trois physiciens (1958),
Medal for Merit (1946),
Foreign Member of the Royal Society,
prix Nessim-Habif (1962) med flereRediger på Wikidata
Signatur
J Robert Oppenheimer signature.svg
Andet
bror til fysikeren Frank Oppenheimer
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Mistanke om manglende loyalitet i 1953 førte til en senatshøring, som resulterede i, at han mistede sin betroede status. Oppenheimer blev af størstedelen af den videnskabelige verden betragtet som en martyr, der var blevet offer for mccarthyismen.

KilderRediger

  • Abraham Pais (2006). J. Robert Oppenheimer: A Life. Oxford University Press. ISBN 0-19-516673-6. 
  • Kai Bird and Martin J. Sherwin, American Prometheus: The Triumph and Tragedy of J. Robert Oppenheimer (New York: Knopf, 2005) ISBN 0-375-41202-6
  • David C. Cassidy, J. Robert Oppenheimer and the American Century (New York: Pi Press, 2005). ISBN 0-13-147996-2
  • Nuel Pharr Davis, Lawrence and Oppenheimer (New York: Simon and Schuster, 1968).
  • Gregg Herken, Brotherhood of the Bomb: The Tangled Lives and Loyalties of Robert Oppenheimer, Ernest Lawrence, and Edward Teller (New York: Henry Holt and Co., 2002). ISBN 0-8050-6588-1
  • James A. Hijiya, "The Gita of Robert Oppenheimer" Proceedings of the American Philosophical Society, 144:2 (June 2000). (on Oppenheimer's famous quote)
  • Priscilla J. McMillan, The Ruin of J. Robert Oppenheimer: And the Birth of the Modern Arms Race (New York: Viking, 2005) ISBN 0-670-03422-3
  • Richard Polenberg, ed., In the Matter of J. Robert Oppenheimer: The Security Clearance Hearing (Ithaca: Cornell University Press, 2002). ISBN 0-8014-3783-0
  • Jack Rummel, Robert Oppenheimer: Dark Prince (New York: Facts on File, 1992). ISBN 0-8160-2598-3
  • S.S. Schweber, In the Shadow of the Bomb: Oppenheimer, Bethe, and the Moral Responsibility of the Scientist, (Princeton: Princeton University Press, 2000). ISBN 0-691-04989-0
  • S.S. Schweber, "J. Robert Oppenheimer: Proteus Unbound", Science in Context 16 (1/2), 219–242, 2003 (abstract)
  • Peter Michelmore, The Swift Years: The Robert Oppenheimer Story (Dodd Mead, 1969) ISBN 0-396-06024-2
  • Alice Kimball Smith and Charles Weiner, Robert Oppenheimer: Letters and Recollections, (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1980).
  • U.S. Atomic Energy Commission, In the Matter of J. Robert Oppenheimer (Washington, D.C.: 1954).
  • Herbert York, The Advisors: Oppenheimer, Teller, and the Superbomb (Stanford: Stanford University Press, 1976).

Eksterne henvisningerRediger

Wikiquote har citater relateret til:
 Stub
Denne naturvidenskabelige biografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.