J. Robert Oppenheimer
"Oppenheimer" omdirigeres hertil. For filmen, se Oppenheimer (film).
Julius Robert Oppenheimer (født 22. april 1904, død 18. februar 1967) var amerikansk teoretisk fysiker og fra 1943 til 1945 leder af Los Alamos laboratoriet, der under 2. verdenskrig udviklede den første atombombe.
| J. Robert Oppenheimer | |
|---|---|
 Oppenheimer ca. 1944 | |
| Personlig information | |
| Kæle/øgenavn | Oppie  |
| Født | Julius Robert Oppenheimer 22. april 1904 New York City i USA |
| Død | 18. februar 1967 (62 år) Princeton, New Jersey i USA |
| Dødsårsag | Strubekræft |
| Nationalitet |  USA |
| Bopæl | USA |
| Søskende | Frank Oppenheimer |
| Ægtefælle | Katherine Oppenheimer (1940-1967) |
| Børn | Peter Oppenheimer, Toni Oppenheimer |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Harvard University, University of Cambridge, Georg-August-Universität Göttingen |
| Akademisk vejleder | Max Born |
| Medlem af | Royal Society (1962-1967), Phi Beta Kappa, National Academy of Sciences, American Academy of Arts and Sciences, American Philosophical Society |
| Beskæftigelse | Kunstsamler, videnskabsadministrator, universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker, ingeniør |
| Forskningsområde | Teoretisk fysik |
| Deltog i | Manhattan Project |
| Arbejdsgiver | Manhattan Project, California Institute of Technology, University of California, Berkeley, University of Cambridge, Institute for Advanced Study |
| Arbejdssted | Manhattan Project, University of California i Berkeley, Caltech, Institute for Advanced Study (Princeton) |
| Elever | George Volkoff, Philip Morrison, Hartland Snyder, Melba Phillips, Willis Eugene Lamb med flere |
| Betydningsfulde elever | Samuel W. Alderson, David Bohm, Robert F. Christy, Sidney Dancoff, Stan Frankel, Willis Lamb, Harold Lewis, Philip Morrison, Melba Phillips, Hartland Snyder, George Volkoff |
| Kendt for | udviklingen af Kernevåben, Tolman–Oppenheimer–Volkoff grænsen, Oppenheimer–Phillips processen, Born-Oppenheimer-approksimationen |
| Kendte værker | atombombe |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Ridder af Æreslegionen (1958), prix des trois physiciens (1958), Medal for Merit (1946), Foreign Member of the Royal Society (1962), prix Nessim-Habif (1962) med flere |
| Signatur | |
 | |
| Andet | |
| bror til fysikeren Frank Oppenheimer | |
| Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Oppenheimer blev født i New York City som søn af jødiske tyske immigranter. Han opnåede en bachelorgrad i kemi fra Harvard University i 1925 og en PhD i fysik fra universitet i Göttingen i Tyskland i 1927. Efter forskerstillinger på andre institutioner blev han tilknyttet University of California, Berkeley, hvor han blev professor i 1936. Han foretog væsentlige bidrag til den teoretiske fysik, herunder væsentlige bidrag til forståelsen af kvantemekanik og kernefysik, heruner Born-Oppenheimer-approksimationen for molekylær bølgebevælgelse, arbejde med teorier om elektroner og positroner, Oppenheimer–Phillips processen ved kernefusion og den første forudsigelse af kvantemekanisk tunnelering. Med sine studerende foretog han bidrag til teorien om neutronstjerner og sorte huller, kvantefeltteori og sammenhængene i kosmisk stråling.
I 1942 blev Oppenheimer ansat til at arbejde ved Manhattan Project og han blev i 1943 udpeget som leder af Los Alamos Laboratory i New Mexico, der havde til opgave at udvikle det første kernevåben. Det lykkedes Oppenheimers team at udvikle verdens første atombombe, der blev detoneret ved Trinitytesten den 16. juli 1945. Måneden efter blev atombomber udviklet ved Los Alamos Laboratory bragt til sprængning ved atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i Japan, hvorefter 2. verdenskrig blev bragt til afslutning.
I 1947 blev Oppenheimer leder af Institute for Advanced Study i Princeton i New Jersey og formand for den indflydelsesrige General Advisory Committee ved den nyoprettede amerikanske Atomenergikommission. Han arbejdede for international kontrol med kernekraft, begrænsning af spredningen af atomvåben og et våbenkapløb med Sovjetunionen. Han var modstander af udviklingen af brintbomben under den amerikanske regerings debatter om dette emne i 1949–1950 og indtog en række synspunkter om militære spørgsmål, hvilket bragte irritation i dele af den amerikanske regering og militær. I årene under Mccarthyismen førte Oppenheimers holdninger, og hans tidligere kontakter til personer og organisationer knyttet til USA's kommunistiske parti (CPUSA), til en tilbagekaldelse af hans sikkerhedsgodkendelse i 1954. Han modtog i 1963 af præsident John F. Kennedy den prestigefyldte Enrico Fermi-pris som en markering af politisk rehabilitering. I 2022 erklærede den amerikanske regering officielt, at beslutningen i 1954 var truffet på et ukorrekt grundlag.
Kilder
redigér- Abraham Pais (2006). J. Robert Oppenheimer: A Life. Oxford University Press. ISBN 0-19-516673-6.
- Kai Bird and Martin J. Sherwin, American Prometheus: The Triumph and Tragedy of J. Robert Oppenheimer (New York: Knopf, 2005) ISBN 0-375-41202-6
- David C. Cassidy, J. Robert Oppenheimer and the American Century (New York: Pi Press, 2005). ISBN 0-13-147996-2
- Nuel Pharr Davis, Lawrence and Oppenheimer (New York: Simon and Schuster, 1968).
- Gregg Herken, Brotherhood of the Bomb: The Tangled Lives and Loyalties of Robert Oppenheimer, Ernest Lawrence, and Edward Teller (New York: Henry Holt and Co., 2002). ISBN 0-8050-6588-1
- James A. Hijiya, "The Gita of Robert Oppenheimer" Proceedings of the American Philosophical Society, 144:2 (June 2000). Arkiveret 26. februar 2005 hos Wayback Machine (on Oppenheimer's famous quote)
- Priscilla J. McMillan, The Ruin of J. Robert Oppenheimer: And the Birth of the Modern Arms Race (New York: Viking, 2005) ISBN 0-670-03422-3
- Richard Polenberg, ed., In the Matter of J. Robert Oppenheimer: The Security Clearance Hearing (Ithaca: Cornell University Press, 2002). ISBN 0-8014-3783-0
- Jack Rummel, Robert Oppenheimer: Dark Prince (New York: Facts on File, 1992). ISBN 0-8160-2598-3
- S.S. Schweber, In the Shadow of the Bomb: Oppenheimer, Bethe, and the Moral Responsibility of the Scientist, (Princeton: Princeton University Press, 2000). ISBN 0-691-04989-0
- S.S. Schweber, "J. Robert Oppenheimer: Proteus Unbound", Science in Context 16 (1/2), 219–242, 2003 (abstract)
- Peter Michelmore, The Swift Years: The Robert Oppenheimer Story (Dodd Mead, 1969) ISBN 0-396-06024-2
- Alice Kimball Smith and Charles Weiner, Robert Oppenheimer: Letters and Recollections, (Cambridge, MA: Harvard University Press, 1980).
- U.S. Atomic Energy Commission, In the Matter of J. Robert Oppenheimer (Washington, D.C.: 1954).
- Herbert York, The Advisors: Oppenheimer, Teller, and the Superbomb (Stanford: Stanford University Press, 1976).
Eksterne henvisninger
redigér |
Wikiquote har citater relateret til: |
 | Spire Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |