Jacob Paludan
Stig Henning Jacob Puggaard Paludan (7. februar 1896 i København – 26. september 1975) var en dansk forfatter.
Jacob Paludan | |
---|---|
![]() | |
Personlig information | |
Født |
7. februar 1896 ![]() København, Danmark ![]() |
Død |
26. september 1975 (79 år) ![]() Birkerød, Danmark ![]() |
Far |
Julius Paludan ![]() |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse |
Farmaceut, selvbiograf, forfatter ![]() |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
De Gyldne Laurbær (1951), Det Danske Akademis Store Pris (1964), Ingenio et arti ![]() |
Signatur | |
Information med symbolet ![]() |
Jacob Paludan var søn af professor Julius Paludan og hustru Gerda f. Puggaard, voksede op i et embedsmandsmiljø, tog realeksamen 1912 og blev uddannet cand.pharm. 1918. Han arbejdede herefter nogle år på apoteker i Danmark og Ecuador. Efter et års ophold i USA debuterede han med romanen De vestlige veje om en ung mands udfordringer i Amerika. Han opgav apotekervæsenet og ernærede sig en tid som hønseriejer, men kunne fra 1933 leve udelukkende som forfatter.
I Fugle omkring Fyret (1925) er temaet konflikten mellem det nye og det gamle. I 1927 udsendte han Markerne modnes. I 1932 – 1933 skrev han sit hovedværk, Jørgen Stein (i to bind Torden i Syd og Under Regnbuen). Jørgen Stein er en dannelsesroman, der beskriver den unge hovedperson som et udtryk for krigsgenerationen (1914-18).
Herefter udgav Paludan adskillige bind essays. I 1969 udsendte han Her omkring hjørnet, her blæser det mindre, en humoristisk, bevægende skildring af en menneskeskæbne, der sikkert rummer selvbiografiske træk.
Paludan sluttede sit forfatterskab med fire små "livsregistreringer": I høstens månefase, Sløret sandhed, Vink fra en fjern virkelighed og Låsens klik (sidste udsendt posthumt).
Han blev gift 1943 med kostumetegner Vibeke Holck, datter af kontorchef Harald Holck og hustru Toni f. Gregersen. Jacob Paludan er sammen med sin hustru begravet på Søholm Kirkegård i Birkerød.
Litteraturpriser og legaterRediger
- 1933 Otto Benzons Forfatterlegat
- 1933 Finansloven
- 1937 Sophus Michaëlis' Legat
- 1939 Holberg-Medaillen
- 1942 Det anckerske Legat
- 1943 Emma Bærentzens Legat
- 1950 Jeanne og Henri Nathansens Mindelegat
- 1951 Herman Bangs Mindelegat
- 1951 Ingenio et arti
- 1951 De Gyldne Laurbær
- 1956 Adam Oehlenschläger Legatet
- 1957 Henrik Pontoppidans Mindefonds legat
- 1959 Läkerols Kulturpris
- 1960 Medlem af Det Danske Akademi
- 1964 Det Danske Akademis Store Pris
- 1965 Statens Kunstfond
- 1967 Dansk Forfatterforenings H.C. Andersen Legat
- 1970 Herman Bangs Mindelegat
- 1974 Blicherprisen
- 1975 Statens Kunstfond. Produktionspræmie (uden ansøgning): Vink fra en fjern virkelighed (erindringer)
Bibliografi i udvalgRediger
- De Vestlige Veje 1922
- Søgelys 1923
- Urolige sange 1923
- En Vinter lang 1924
- Fugle omkring Fyret 1925
- Feodor Jansens jeremiader 1927
- Markerne Modnes 1927
- Landet forude: et spil om Utopie 1928
- Året rundt: trykt og utrykt 1929
- Jørgen Stein 1932/33