Jakob 3. af Mallorca
Jakob (catalansk: Jaume) (5. april 1315 – 25. oktober 1349), kaldet den Dumdristige (el Temerari) var konge af Mallorca, greve af Roussillon og Cerdanya fra 1324 til 1344 og herre af Montpellier fra 1324 til 1349. Han var søn af Ferdinand af Mallorca og Isabel af Sabran og blev den sidste uafhængige konge af Mallorca.
| Jakob 3. af Mallorca | |
|---|---|
 Maleri fra det 16. århundrede af Jakob 3. | |
| Konge af Mallorca | |
| Regerede | 4. september 1324 – 25. oktober 1349 |
| Forgænger | Sancho 1. |
| Regent | Jakob 3. |
| Efterfølger | Peter 1. |
| Ægtefælle |
Constance af Aragonien og Entenza Violante af Vilaragut |
| Børn |
Jakob 4. af Mallorca Isabel af Mallorca |
| Hus | Huset Aragonien |
| Far | Ferdinand af Mallorca |
| Mor | Isabel af Sabran |
| Født |
5. april 1315 Catania, Sicilien |
| Død |
25. oktober 1349 Llucmajor, Mallorca |
| Hvilested |
Katedralen i Valencia Katedralen i Palma de Mallorca |
| Religion | Romersk-katolsk |
Jakob blev født i Catania, Sicilien. Hans forældres ægteskab året før var blevet arrangeret af hans mormor, Margrete af Villehardouin, i et forsøg på at få militærstøtte til hendes krav på fyrstedømmet Achaia i det sydlige Grækenland, som hørte til angevinerne fra Napoli. Hans mor døde kort efter hans fødsel og Jakob blev udnævnt til fyrste af Achaia under sin fars formynderskab. Ferdinand invaderede Morea i et forsøg på at bringe fyrstedømmet under sin kontrol, men blev dræbt under slaget ved Manolada i 1316. Til trods for dette tilbageslag begyndte Achaias feudalherrer fra 1631 at anerkende Jakobs rettigheder. I 1633 var støtten total til trods for at de angevinske arvinger efter Filip 1. af Taranto fastholdt deres krav på tronen.
Efter sin onkel Sanchos død i 1324, overtog Jakob tronen i Mallorca som barnebarn til Jakob 2. For at etablere venskabelige forhold til den Aragonske Krone, giftede han sig med Constance, datter af Alfons 4. af Aragonien. Selv om kongerne af Mallorca traditionelt svor en troskabsed til den aragonske konge, hævdede Jakob at ingen konge kunne være herre over en anden konge. Jakob støttede universitetet i Montpellier, som lå i hans rige og de jurakyndige her støttede til gengæld hans rettigheder som konge.
Den 9. maj 1337 bekendtgjorde Jakob Leges palatinae, et lovsæt som regulerede funktionerne ved hoffet og var det første af sin art.[1] Lovsættet blev udgivet i et fint illumineret manuskript i italiansk stil, som han beholdte, da han mistede sin trone. Han bragte det med til den romerske kurie og endte med at sælge det til Filip 6. af Frankrig. Det fik stor indflydelse på det aragonske og måske endog det burgundiske hof.
I 1342 nægtede Jakob at aflægge troskabsed til sin fætter Peter 4. af Aragonien. Han blev støttet af doktorer ved universitet i Montpellier og af den aragonske troubadour, Thomàs Périz de Fozes, som skrev et digt til hans forsvar. I en kort krig (1343–44) blev han fordrevet fra Mallorca af Peter, som annekterede Balearerne til den Aragonske Krone. Han døde under slaget ved Llucmajor den 25. oktober 1349 i et forsøg på at generobre Mallorca.
Jakob fik to børn med Constance:
Constance døde i 1346 og Jakob giftede sig i 1347 med Violante af Vilaragut, som fødte en datter, der døde som spæd. Jakob 4. arvede Achaia efter sin far og gjorde krav på kongeriget Mallorca. Jakob 4. døde barnløs og det blev hans søster Isabel, som arvede kravene på Malllorca.
Stamtavle redigér
| 16. Peter 2. af Aragonien | ||||||||||||||||
| 8. Jakob 1. af Aragonien | ||||||||||||||||
| 17. Maria af Montpeller | ||||||||||||||||
| 4. Jakob 2. af Mallorca | ||||||||||||||||
| 18. Andreas 2. af Ungarn | ||||||||||||||||
| 9. Violant af Ungarn | ||||||||||||||||
| 19. Violant af Courtenay | ||||||||||||||||
| 2. Ferdinand af Mallorca | ||||||||||||||||
| 20. Roger Bernard 2. af Foix | ||||||||||||||||
| 10. Roger 4. af Foix | ||||||||||||||||
| 21. Ermesenda af Castellbò | ||||||||||||||||
| 5. Esclaramunda af Foix | ||||||||||||||||
| 22. Ramon Folc 4. af Cardona | ||||||||||||||||
| 11. Brunisenda af Cardona | ||||||||||||||||
| 23. Agnès af Tarroja | ||||||||||||||||
| 1. Jakob 3.af Mallorca | ||||||||||||||||
| 24. Eleziar af Sabran | ||||||||||||||||
| 12. Ermengol af Sabran | ||||||||||||||||
| 25. Cecilia d’Augoult de Ponteves | ||||||||||||||||
| 6. Isnard af Sabran | ||||||||||||||||
| 26. Albe d’Albe | ||||||||||||||||
| 13. Lauduna d’Albe | ||||||||||||||||
| 27 Lauduna? | ||||||||||||||||
| 3. Isabel af Sabran | ||||||||||||||||
| 28. Jofre I d'Acaia | ||||||||||||||||
| 14. Vilhelm 2. af Acaia | ||||||||||||||||
| 29. Elisabet de Chappes | ||||||||||||||||
| 7. Margrete af Acaia | ||||||||||||||||
| 30. Miquel II Àngel-Comne | ||||||||||||||||
| 15. Anna Commena | ||||||||||||||||
| 31. Teodora Petraliphaina (Sta. Teodora d’Arta) | ||||||||||||||||
Noter redigér
- ^ Malcolm Vale (2004), The Princely Court: Medieval Courts and Culture in North-West Europe, 1270–1380, (Oxford: Oxford University Press, ISBN 0-19-926993-9), 202–3.
Referencer redigér
- David Abulafia (1994), A Mediterranean Emporium: The Catalan Kingdom of Majorca (Cambridge: Cambridge University Press, ISBN 0-521-89405-0.
- Thomas N. Bisson (2000), The Medieval Crown of Aragon: A Short History (Oxford: Clarendon Press).
- G. Kerscher, The first European ceremonial manuscript—Leges Palatinae—and its relevance for the Mediterranean area (Webside ikke længere tilgængelig), University of Trier.
- Marta Vanlandingham (2002), Transforming the State: King, Court and Political Culture in the Realms of Aragon (1213–1387), (BRILL, ISBN 90-04-12743-7).