James Schmidt

Dansk-sydsudansk seriemorder

James Schmidt (født Lual Yai Fayin Lual[1] 1992 i Sudan)[2] efter navneændring Cornelius Bach[3], er en sudanesiskfødt dansk seriemorder og voldtægtsforbryder. I 2011 blev han i Københavns Byret dømt for voldtægt af en 14-årig pige i Holbæk, ligesom han blev fundet skyldig i drabsforsøg på en af sin mors veninder. Både byretten og senere Østre Landsret idømte ham forvaring på ubestemt tid. På det tidspunkt var han den yngste nogensinde til at blive idømt tidsubestemt forvaring. I 2012 omgjorde Højesteret afgørelsen og idømte ham i stedet 7 års fængsel.[1]

Den 26. marts 2021 blev han idømt fængsel på livstid for rovmord på 82-årige Eva Hoffmeister, 80-årige Peter Jensen Olsen og 81-årige Inez Hasselblad i hver deres lejlighed i et boligkompleks på Østerbro i København. Året forinden var han idømt fængsel på livstid i Københavns Byret, hvor han dog blev frifundet for drabet på Hoffmeister og kun dømt for drab på Olsen og Hasselblad. I landsretten fandt to juridiske dommere og otte nævninge, at der også var beviser for drabet på 82-årige Eva Hoffmeister.[4]

Se også redigér

Referencer redigér

  1. ^ a b Morten D. Christensen (7. juni 2020). "28-årig eks-holbækker idømt livstid for drab på to pensionister". Sjællandske Medier.
  2. ^ "En ung drabsmand med en mørk fortid". Kristeligt Dagblad. 7. juni 2020.
  3. ^ Sebastian Svensson (14. august 2023). "Seriemorder stukket med smørkniv i sin celle: Overfaldsmand sad i kørestol". Lolland-Falsters Folketidende.
  4. ^ Emma Klinker Stephensen; Martin Tordrup Jensen (26. marts 2021). "James Schmidt er idømt livstid for seriemord". TV 2 Nyhederne.