Åbn hovedmenuen

Jan Michaelsen (født 1949) er en dansk journalist, der også var meget aktiv under tressernes ungdomsoprør.

Jan Michaelsen
Født 1949Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse JournalistRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Michaelsen skrev i slutningen af 1960'erne i ungdomsoprørets blade Superlove og Wheel, og var redaktør af undergrundsbladet Rotten. Han startede sammen med Preben Meedom den danske provo-bevægelse, deltog i happeningen med at besætte Fugleøen i Sortedamssøen og var leder af gruppen Revolutionær Aktion og blev senere journalist ved Land og Folk, Aktuelt og Ekstra Bladet. Han har også været kommunalbestyrelsesmedlem for Venstresocialisterne på Frederiksberg.

I Superlove skrev Michaelsen i 1968:

Citat På længere sigt vil anvendelse af revolutionær vold give resultater og fremme spændinger i samfundet som er de objektive betingelser for en revolution.[1] Citat

Michaelsen var med i en aktionskomité (Aktionskomiteen af 7. maj 1969), der i 1969 efter gadekampene ved Saga-biografen på Vesterbro udsendte følgende erklæring:

Citat Da revolutionære har ret og pligt til at demonstrere, må vi lære at forsvare os mod overfald, det har vi lært. Næste gang tager vi våben med, og de vil blive brugt til at forsvare os mod samlede angreb både fra politiets og englenes side. Vi er ikke pacifister. Hvis det er nødvendigt at bruge vold, så bruger vi vold. Citat

De øvrige underskrivere var Lars Hutters, trotskist og VS-politiker, Finn Ejnar Madsen, maoist og fhv. trotskist og så tilknyttet Kommunistisk Ungdoms Forbund og leder af De Danske Rødgardister samt Gert Rasmussen fra Kommunistisk Ungdoms Forbund (KUF) og Kommunistisk Arbejdskreds (KAK).[2]

Michaelsen blev i 1969 varetægtsfængslet under mistanke for at være leder af den såkaldte Trotylbande, der havde stjålet 5 kilo trotyl og angiveligt planlagde at anvende disse til angreb på jyske virksomheder. Han blev senere frikendt og tilkendt erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.[3]

Jan Michaelsen blev i 1970 journalistelev på dagbladet Aktuelt. I 1977 blev Michaelsen ansat på Ekstra Bladet først som kriminalreporter og fra 1979 som erhvervsreporter. I 1980 modtog Jan Michaelsen og Henning Thøgersen Victorprisen og i 1981 Cavlingprisen for deres dækning af Jan Bonde Nielsen-sagen.[4] Michaelsen blev dog senere i dette tiår fyret, fordi han have købt en aktie i det børsnoterede Gredana og samtidig skrev om hovedaktionæren, finansmanden Jan Bonde Nielsens økonomiske forhold. Han blev senere genansat, og i 1992 udnævnt til leder af Ekstra Bladets erhvervsredaktion. I 1993 og 2001 blev han nomineret til Cavlingprisen for dybdeborende journalistik.

NoterRediger

  1. ^ Superlove, december 1968. Se også: Lars Gottschau Malm, Ungdomsoprør og beatmusik: En analyse af relationen mellem ungdomsoprør og beatmusik i Danmark 1967-1972, specialeafhandling, 2009, Institut for kultur og identitet, Historie, Roskilde Universitetscenter, s. 52 ff.
  2. ^ Peter Øvig Knudsen, Blekingegadebanden 1: Den danske celle, København: Gyldendal 2007, s. 106 ff. ISBN 978-87-02-04369-3, jf. PET-kommissionens beretning. Bind 9, s. 72.
  3. ^ PET-kommissionens beretning. Bind 9, København: Schultz 2009, s. 78 ff.
  4. ^ Cavlingprismodtagere
 Artiklen om Jan Michaelsen (journalist) kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede
Du kan hjælpe ved at afsøge Wikimedia Commons for et passende billede eller uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen.